Kinas regering overvåger elbilers færden

16x9
Datacentret i Shanghai overvåger mere end 220.000 biler. Foto: Greg Baker / Scanpix Denmark

I Kina foreskriver loven, at statsfinansierede datacentre hele tiden skal kunne se, hvor din elbil er. Danske forbrugere er også udsatte, mener FDM.

Hvis man køber en elbil, kan man regne med, at producenten bag hele tiden samler oplysninger om, hvor bilen befinder sig, og hvordan den bliver kørt.

Hvis man køber en elbil i Kina, havner de data også hos den kinesiske regering. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Regeringen ønsker at vide, hvad folk laver hele tiden

Maya Wang, Kina-researcher, Human Rights Watch

Siden præsident Xi Jinping kom til magten i Kina, har den kinesiske stat skruet voldsomt op for overvågningen af befolkningen – og det sker i stigende grad med digitale midler.

Nu kan også folks biler blive et middel til overvågning.

Forbedring af sikkerhed og infrastruktur

Overvågningen af elbilernes færden foregår gennem centre, der er finansieret og tæt forbundet med den kinesiske regering. Centrene kan hele tiden se, hvor bilerne befinder sig, hvor langt de har kørt, og hvor meget batteri de har.

De store mængder data skal ifølge de kinesiske myndigheder analyseres, så man kan forbedre trafiksikkerheden og få bedre planlægning af infrastrukturen.

- Vi kan skaffe en masse data fra forbrugerne til regeringen for at hjælpe den med at forbedre politikker og planlægning, siger Ding Xiaohua, der leder Shanghai Electric Vehicle Public Data Collecting, Monitoring and Research Center, som samler data om elbiler i Shanghai.

Der mangler lovgivning på området, og det går kun ud over forbrugeren

Torben Lund Kudsk, afdelingschef hos FDM, om danske forbrugere

Centret har bilernes identifikationsnumre, men ikke navnene på ejerne. Bilejernes navne kan de dog få udleveret af bilproducenterne. Politiet i Kina har også mulighed for at finde frem til bilejeren ved hjælp af bilens nummer. Men Ding Xiaohua insisterer på, at monitoreringen af elbilerne ikke skal bruges til statsovervågning af borgerne.

Ifølge organisationen Human Rights Watch er den kinesiske stat dog interesseret i at bruge biler til at overvåge folk.

- Regeringen ønsker at vide, hvad folk laver hele tiden, siger Maya Wang, der er Kina-researcher hos organisationen til AP.

Hun vurderer, at borgerne ingen beskyttelse har imod overvågning fra staten.

- Sporing af biler er et af hovedfokusområderne for deres masseovervågning, siger hun.

På datacentret i Shanghai har de en skærm, hvor de kan følge med i, hvor byens elbiler befinder sig.
På datacentret i Shanghai har de en skærm, hvor de kan følge med i, hvor byens elbiler befinder sig. Foto: AP

Bilproducenter: Vi overholder bare loven

Der er mere end 200 bilproducenter, som sender data til de kinesiske centre. Blandt dem er blandt andet Tesla, BMW og Volkswagen. Overførslen af data sker typisk uden bilejernes viden, skriver AP.

Bilproducenterne siger, at de bare overholder reglerne, når de giver de kinesiske myndigheder adgang til deres data. For eksempel oplyser Tesla til AP, at man ved køb af en af deres biler skriver under på, at selskabet må dele data med tredjeparter, hvis det er et lovmæssigt krav – og det er det i Kina.

Michael Chertoff, der var amerikansk minister for national sikkerhed under George W. Bush, mener dog, at bilproducenterne bør tænke sig om.

- Hvis det, du gør, giver en regering i et mere autoritært land værktøjerne til masseovervågning, så synes jeg, at virksomhederne skal spørge sig selv: Er det virkelig noget, vi vil være med til med vores virksomheds værdier – selvom det kan betyde, at vi mister det marked?

Tesla er blandt de bilmærker, som sender oplysninger til de kinesiske datacentre.
Tesla er blandt de bilmærker, som sender oplysninger til de kinesiske datacentre. Foto: AP

Danske forbrugere er også udsatte

Det er ikke kun i Kina, at biler indsamler data. Og det gælder heller ikke kun for elbiler. Flere og flere af de nye biler, der bliver sendt ud på markedet, indsamler data. Det forklarer afdelingschef i Forenede Danske Motorejere (FDM), Torben Lund Kudsk.

- Som det er nu, skal alle nye biler have det, der hedder e-call, så biler selv kan ringe til alarmcentralen, hvis de kører galt. Det betyder, at bilerne skal have en dataforbindelse. Og så ser mange producenter deres snit til, at bilerne via den dataforbindelse også skal sende alle mulige andre data til producenterne, siger han.

Dataløsningerne i de nye biler er med til at gøre livet lettere for forbrugerne. For eksempel kan man i nogle biler sætte varme på via sin mobiltelefon, så bilen allerede er opvarmet, når man sætter sig bag rettet en kold vintermorgen. 

Men når forbrugeren siger ja til at bruge alle de smarte systemer i bilen, følger der typisk også betingelser med, der giver bilproducenterne ret til at indsamle og bruge de data, som bilen producerer. Og forbrugeren har ikke rigtigt noget valg, mener Torben Lund Kudsk. 

- Man giver sit samtykke mere eller mindre med en pistol for panden. For bilen fungerer ikke optimalt, uden man siger ja og får adgang til systemerne, siger han.

Og det er ikke så lidt viden, der bliver indsamlet. Det er oplysninger om, hvor bilen er, hvor der bliver parkeret, og hvordan bilen bliver kørt.

Når det hele tiden registreres, hvor bilen befinder sig, kan bilproducenten også se, hvor folk overnatter – og hvis man lægger sin adressebog ind i bilens system, ved producenten også, hvilke kontakter man har.

Der mangler regler på området

Som området er reguleret nu, er der flere problemer for de danske forbrugere.

For det første er der risiko for konkurrenceforvridning. For med de smarte, nye biler skal man bruge bilernes indsamlede data for effektivt at kunne finde og reparere fejl. De oplysninger tilhører bilproducenterne. Derfor kan det ende med, at det kun er værksteder fra bilernes eget mærke, der kan foretage reparationer. Også konkurrencen i forhold til forsikrings- og vejhjælpsselskaber kan blive skævvredet.

Derfor er der brug for nye regler på området, mener Torben Lund Kudsk.

- Der mangler lovgivning på området, og det går kun ud over forbrugeren. Det betyder dårligere konkurrence og dermed højere priser, siger han.

Samtidig er forbrugernes personlige oplysninger heller ikke beskyttet ordentligt, mener han. De oplysninger, som bilerne indsamler, er ikke omfattet af EU's nye databeskyttelsesforordning, kendt som GDPR. Det betyder, at producenterne frit kan logge og dele de data, som bilerne indsamler.

Og hos FDM og en række andre forbrugerorganisationer i hele Europa mener man, at det er dybt problematisk. Her er holdningen, at det bør være op til bilejerne selv at bestemme, hvilke data der samles ind, og hvad der skal ske med dem.

- Vi kører en kampagne, der hedder ”My Car My Data” som går ud på at overbevise de europæiske politikere og beslutningstagere om, at der er behov for en særlig regulering af markedet for at beskytte forbrugerne. For det er der ikke nu, siger Torben Lund Kudsk.