USA tordner mod Rusland: - Sådan opfører en lovlydig nation sig ikke

Verdenssamfundet har reageret kraftigt på russisk skyderi mod ukrainske fartøjer. Russerne er omvendt alvorligt bekymrede for undtagelsestilstand.

På et hasteindkaldt møde i FN's sikkerhedsråd kritiserede USA mandag aften Rusland kraftigt for angrebet på tre ukrainske flådefartøjer.

- Dette er ikke en måde at opføre sig på for en lovlydig, civiliseret nation. At hindre Ukraines lovlige sejlads gennem Kertjstrædet er et brud på international lov. Det er en arrogant handling, som det internationale samfund må fordømme og ikke acceptere, lød det fra den amerikanske FN-ambassadør Nikki Haley under mødet.

Hasteindkaldelsen skete efter, at Rusland søndag skød mod tre ukrainske skibe, da de forsøgte at sejle ind i Azovhavet via Kertjstrædet ved halvøen Krim. De 24 besætningsmedlemmer og deres flådefartøjer tilbageholdes nu af russerne.

Rusland har nu hevet en propagandasejr i land

Frederikke Ingemann

Fra FN’s politiske chef, Rosemary Dicarlo, lød det, at FN er dybt bekymret over eskaleringen af spændingerne mellem de to lande.

Rusland: Ukraine brød international lov

Den russiske FN-viceambassadør, Dmitry Polyanskiy, forklarede under mødet, at tre ukrainske flådefartøjer ulovligt krydsede den russiske grænse med kurs mod Kertjstrædet.

- De reagerede ikke på russiske toldbåde og både fra Sortehavsflåden, som opfordrede dem til at bevæge sig normalt gennem Kertjstrædet. Som jeg sagde, var det en overtrædelse af FN-pagten og normerne for international lov, lød det fra den russiske repræsentant.

Ukraine hævder omvendt, at de havde givet Rusland besked om fartøjernes sejlads gennem strædet.

Rusland: En provokation planlagt med Vesten

Under mødet fremhævede Dmitry Polyanskiy desuden, at ansvaret for hændelsen ifølge Rusland ligger hos den, som gav en ulovlig befaling til den ukrainske besætning.

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af FN efter mødet.

Ifølge den russiske FN-viceambassadør var det en provokation, som var planlagt på forhånd med vestlige stater for at generere had til Rusland forud for parlamentsvalget i Ukraine i marts, hvor den ukrainske præsident – ifølge den russiske FN-viceambassadør – ligger lavt i målingerne.

Han understregede, at regeringen i Kiev ikke ønsker fred eller dialog, og at landet ikke omfavner europæiske værdier, som landet hævder – den ukrainske regering vil kun fastholde magten, lød det fra Dmitry Polyanskiy.

Ifølge TV 2s journalist Frederikke Ingemann talte den russiske repræsentant sig dermed ind i det, som hun kalder den russiske propaganda-sejr.

- Rusland har nu hevet en propaganda-sejr i land, fordi det (mødet i FN’s Sikkerhedsråd, red.) giver dem mulighed for over for Ukraine ikke bare at vise, hvor skabet står, men også hvor grænsen går. Samtidig kan de fortsætte den fortælling, som bliver brugt indenrigspolitisk, til at sige: ”Se nu bare, kære russere – verden rotter sig sammen mod os og lytter ikke til vores begrundelser".

Putin udtrykker alvorlig bekymring

Mandag eftermiddag underskrev Ukraines præsident, Petro Porosjenko, et dekret, der indfører nødret – det vil sige undtagelsestilstand under krisen med Rusland. Det er ikke sket, siden konflikten startede i 2014, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen.

Beslutningen om undtagelsestilstanden fik den russiske præsident, Vladimir Putin, til at udtrykke alvorlig bekymring, oplyste Kreml tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

I en telefonsamtale med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, sagde Putin, at han håber, den tyske leder vil gribe ind over for Ukraine.

Putin "udtrykker alvorlig bekymring over Kievs beslutning om at sætte sine væbnede styrker ind og indføre undtagelsestilstand", skriver Kreml i en erklæring efter telefonopkaldet. Den russiske præsident sagde også, at han håber, at "Berlin kan påvirke de ukrainske myndigheder og tale dem fra yderligere hensynsløse handlinger", tilføjede Kreml.

Dekretet om at indføre militær undtagelsestilstand blev mandag aften stemt igennem i Ukraines parlament, men undtagelsestilstanden er ikke så omfattende, som den oprindeligt var planlagt fra den ukrainske præsidents side.

- Præsidenten havde gerne set, at den var på 60 dage, men nu er den kun på 30 dage, ligesom den heller ikke gælder i hele landet, men kun i ti regioner, der især grænser op til Rusland, forklarer Frederikke Ingemann.

Ingen nye sanktioner på vej mod Rusland

Både EU og Nato har reageret på beskydningen. Således lød det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at hændelsen er ”meget alvorlig", og han udtrykte fuld støtte til Ukraine på vegne af alle Nato-lande.

Også EU-præsident Donald Tusk har meldt ud, at EU er på Ukraines side i konflikten, og han opfordrer begge parter til at besinde sig og deeskalere konflikten.

- Jeg mener som udgangspunkt, at udmeldingen fra Donald Tusk i virkeligheden er en slags obligatorisk solidaritet, for det er klart, at man ikke stille kan se til, at et land som Rusland fortsat har en aggressiv adfærd. Vi har heller ikke hørt, at der skulle være nye økonomiske og politiske sanktioner på vej i forhold til Rusland, lyder det fra Frederikke Ingemann.

Stræde blev blokeret af russisk fragtskib

Det smalle stræde forbinder Det Azovske Hav med Sortehavet og ses som en yderst vigtig passage for begge lande.

Tidligere på året åbnede Rusland en 19 kilometer lang bro over strædet, som forbinder Krim med russisk fastland.

Strædet blev søndag blokeret med et fragtskib, som blev lagt for anker under broen – noget, som Sverige under mødet i FN’s Sikkerhedsråd også fremhævede som et brud på international lov.

Krim-halvøen blev annekteret af Rusland fra Ukraine i 2014 og har siden været et diplomatisk stridspunkt mellem de to lande. Flere organisationer, herunder EU og Nato, har fordømt Ruslands annektering af halvøen, som man i Vesten mener tilhører Ukraine.