Pressede ledere vil vise styrke i Ukraine, siger Uffe Dreesen efter skud mod skibe

FN's Sikkerhedsråd er hasteindkaldt til møde for at debattere konfliktoptrapningen. Uroen har længe ulmet, mener TV 2s Rusland-korrespondent.

Den ulmende konflikt på Krim-halvøen er blusset op, efter Rusland søndag åbnede ild mod tre ukrainske skibe. 

Det skete, da skibene forsøgte at sejle ind i Azov-havet via Kertjstrædet ved halvøen Krim.

Ukraines præsident, Petro Porosjenko, vil mandag bede landets parlament om at tage stilling til, om der skal indføres krigretstilstand i landet. 

Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, har tydeligvis valgt at spille med musklerne

Uffe Dreesen

Sent mandag eftermiddag er FN's Sikkerhedsråd også hasteindkaldt til møde om de fornyede spændinger.

Men hvorfor blusser konflikten op nu - og hvad kan det komme til at betyde?

Herunder giver TV 2s Rusland-korrespondent, Uffe Dreesen, sin analyse af de vigtigste spørgsmål lige nu.  

Hvorfor sker det nu?

Det er på mange måder en konflikt, som bare ventede på at bryde ud.

Ikke nok med at Rusland har annekteret Krim i strid med alle internationale aftaler. I foråret indviede man også en 19 kilometer lang bro, som forbinder Krim med det russiske fastland.

Broen i sig selv begrænser sejladsen gennem det vigtige Kertj-stræde, dens frihøjde er nemlig kun 33 meter, halvdelen af Storebæltsbroens.

Efter beskydningen af de ukrainske fartøjer blokerede Rusland passagen under broen.
Efter beskydningen af de ukrainske fartøjer blokerede Rusland passagen under broen. Foto: Pavel Rebrov / Ritzau Scanpix

I den senere tid har de russiske myndigheder strammet grebet om strædet og dermed adgangen til Azov-havet. Skibe er er blevet holdt tilbage i kortere eller længere tid, og det er gået ud over trafikken til de vigtige ukrainske havne i Mariupol og Berdjansk.

Ukraines indenrigsminister, Arsen Avakov, har lagt denne video på Twitter. Ifølge ham dokumenterer videoen, at et fartøj fra den russiske kystvagt tidligere på dagen søndag påsejlede slæbebåden Jany Kapu. Video: Kasper Søgaard Alstrup

En aftale fra 2003 mellem de to lande siger ellers, at der er tale om et fælles farvand, men i realiteten er det altså nu russerne, som bestemmer, hvem der har adgang til det azovske hav.

Hvorfor sker det lige dér?

Som følge af russernes annektering har ukrainerne afbrudt ikke bare tog- og landevejsforbindelsen til Krim, men også elektricitets- og vandforsyningen. 

Set fra russisk side er broen over Kertj-strædet af afgørende strategisk betydning.
Set fra russisk side er broen over Kertj-strædet af afgørende strategisk betydning. Foto: Pavel Rebrov / Ritzau Scanpix

Krim er helt afhængig af forsyningerne fra Rusland, og her spiller den eneste landfaste forbindelse en afgørende rolle.

Rusland annekterede halvøen Krim i 2014 under store protester.
Rusland annekterede halvøen Krim i 2014 under store protester. Foto: TV2.dk

For ukrainerne er broen ikke bare en torn i øjet, man har oven i købet måttet affinde sig med, at russerne også kontrollerer skibstrafikken og dermed har indført en slags blokade af det for ukrainerne så vigtige azovske hav.

Hvem får noget ud af den her situation?

Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, har tydeligvis valgt at spille med musklerne med sin opfordring til at indføre krigsretstilstand, noget som ikke er sket tidligere i den ellers så blodige konflikt.

Porosjenko står til valg til foråret og er presset af dårlige meningsmålinger, også det har sikkert spillet ind på hans kontante kurs.

Efter søndagens konfliktoptrapning udbrød der protester foran den russiske ambassade i Kijev.
Efter søndagens konfliktoptrapning udbrød der protester foran den russiske ambassade i Kijev. Foto: Gleb Garanich / Ritzau Scanpix

Ukraine har desuden opnået at få international opmærksomhed omkring den russiske de facto blokade af det azovske hav, en konflikt, hvor ukrainerne har følt sig temmelig alene.

Men også ruslands præsident Vladimir Putin er presset af meningsmålingerne for øjeblikket, så heller ikke han ønsker at fremstå som en svag leder i den nuværende situation.

Hvilke konsekvenser kan konfliktoptrapningen få?

Episoden søndag er den første, hvor russerne har indrømmet af have skudt mod ukrainske enheder, altså en alvorlig optrapning af en situation, der var forudprogrammeret til at gå galt på et tidspunkt.

Selv om den ukrainske præsident har opfordret til at indføre krigsretstilstand, har han sørget for at præcisere, at det ikke er for at indlede et militært angreb, men udelukkende for at kunne forsvare sig.

De ukrainske fartøjer er ifølge flere medier nu konfiskeret af Rusland.
De ukrainske fartøjer er ifølge flere medier nu konfiskeret af Rusland. Foto: Pavel Rebrov / Ritzau Scanpix

Man kan derfor håbe på, at begge parter bevarer hovedet koldt, og at der bliver lagt diplomatisk pres på begge parter for at undgå en yderlige optrapning.

Russerne siger, at de har genåbnet strædet for civil trafik, og måske vil de stille sig tilfreds med et system, hvor ukrainske flådefartøjer skal søge om tilladelse til at passere Kertj-strædet.

En sådan løsning vil cementere det nuværende styrkeforhold, men også være noget af en ydmygelse for ukrainerne, som hidtil har stået fast på aftalen fra 2003, som giver både civile og militære fartøjer fra begge lande lov til at navigere igennem Kertj-strædet og i det azovske hav.