Manglerne er åbenlyse i hul fremtidsaftale mellem briterne og EU

16x9
Brexit nærmer sig - nu er spørgsmålet om aftalen kan stille alle tilfreds. Foto: Simon Dawson / Ritzau Scanpix

585 sider fylder skilsmissepapirerne, mens der kun er 26 sider om fremtiden til EU-topmødet søndag.

Når den britiske premierminister Theresa May og hendes 27 kolleger fra resten af EU (EU27) sætter sig til bords ved topmødet i Bruxelles søndag, sidder de med to dokumenter foran sig – den første er skilsmisseaftalen, den anden er 26 sider, der beskriver fremtiden.

Men der er ingen julelys i øjnene hos nogen af de 28 stats- og regeringschefer. Det er der mange gode grunde til – i begge aftaler.

Huller i skilsmisseaftalen

De 585 siders skilsmisseaftale har en ordning for Nordirland, der har fået de protestantiske partier i Belfast i oprør – så meget, at de bruger hele lørdagen til at samle tropper til at fælde aftalen, når den når frem til det britiske parlament næste måned.

Men skilsmisseaftalens andet problem er den britiske koloni Gibraltar, som har fået den spanske regering til at true med et veto. Den sag skal dog være løst. Men spanierne kræver en skriftlig aftale før topmødet.

Håbet var at løse et problem for den britiske regering, da kommissionens formand Jean-Claude Juncker kom med indrømmelsen til premierminister May torsdag aften. I stedet gav Juncker en indrømmelse, som spanierne ikke var blevet spurgt om.

En hul fremtidsaftale

De 26 siders aftale om, hvordan Storbritannien og EU skal have det sammen i fremtiden er en hul affære.

Groft sagt er der lagt op til, at man først skal forhandle om fremtiden, når briterne har sagt farvel den 29. marts næste år. Så der er nogle principper for, hvordan man skal forhandle. Plus nogle få fixpunkter.

Manglerne er åbenlyse. Både Danmark og Frankrig vil mene, at kommissionen har forsømt at få adgang til, at vore kuttere kan fiske i det nye britiske farvand, hvor danskerne lige nu henter 40 procent af deres fangster. Og briterne, der eksporterer næsten alle deres fangster af sild og makrel til EU27, har ingen sikkerhed for at kunne sælge dem i fremtiden.

Briterne vil tilsvarende få svært ved at se, hvordan topbankerne i City of London – verdens største finanscentrum – skal få adgang til kunderne i resten af EU – verdens største marked.

Og sådan er det hele vejen ned.

Så her er en hurtig gennemgang plus tip om, hvor briterne har fået indhold fra Theresa Mays såkaldt 'Chequers'-udspil med, og hvor EU27 har fået sine ting med i dokumentet. Kilden er en detaljeret analyse fra Institute for Government, den førende britiske tænketank, når det gælder regeringsførelse.

Theresa Mays 'Checquers-udspil'
VS
EU27
Varehandel: Når det gælder handel med varer, bevarer man hele Storbritannien i EU's toldunion indtil videre. Briterne skal groft sagt følge EU-regler, og de håber at få foden indenfor i EU's agenturer for medicin, kemikalier og flytrafik. Men udfaldet er ikke sikkert. Det er tilmed usikkert, hvor meget kontrol der bliver ved grænserne.
Stort set OK
Ja, følger EU's udspil
Tjenesteydelser: Virksomhederne skal følge reglerne i hvert enkelt land. Det er bedre end Verdenshandelsorganisationen WTO, men ikke meget
OK
OK
Finansverdenen: Bankerne skal følge ”ækvivalente” regler, som groft sagt fastsættes af EU. Men stort hensyn til City of London. Helt uklart endnu.
Ikke rigtigt
OK
Digital handel: Begge parter deler ”bedste praksis” angående regulering af nye teknologier. Lidt uklart, da ingen ved, hvad fremtiden byder på.
OK
Intet udspil fra EU27
Fiskeri: Sigter på ny fiskeriaftale den 1. juli 2020, mens briterne stadig er inde i deres overgangsordning og følger EU reglerne.
OK, sådan set. Men sure fiskere
OK, sådan set. Men nye krav
Transport: Skal dækkes af separate aftaler. Man taler om ”sammenlignelig markedsadgang”. Ret uklart.
Ikke OK
OK
Energi: Skal forhandles. Stor interesse for aftaler om infrastruktur for energi og gas. Briterne søger at komme med i Euratom og i klimaaftale om priser på CO2-drivhusgas.
OK
OK
Lige konkurrence – EU-nej til britisk ”Singapore”: Briterne lover at leve op til EU krav om ikke at blive underløbet af nye regler i Storbritannien om miljø, arbejdsmiljø, konkurrence, klima og selskabsskatter, der kunne få EU-virksomheder til at flytte over kanalen.
OK
OK
Software og patenter: Skal forhandles. Enighed om at bevare solide patent rettigheder og bevare geografiske varemærker som f. eks. ”feta os” og ”champagne”. Så ingen britisk champagne i fremtiden.
OK
OK
Udenlandsk arbejdskraft: Slut med fri bevægelighed for ny arbejdskraft. Enighed om at undgå visum krav. Eksisterende arbejdskraft kan blive.
OK
OK
Politi og retsvæsen: Skal forhandles. Briterne vil gerne med i samarbejde mellem politi og retsvæsen Europol og i Eurojust. Men de får ingen adgang til organer, der er knyttet til Schengen.
Bedre end ingenting
OK
Udenrigspolitik og forsvar: Dialog om sanktioner. Britisk ”samarbejde” med EU's udenrigstjeneste og EU's forsvarsagentur. Samarbejde om rumfart. Cyber samarbejde. Udveksling af efterretninger.
OK, sådan set.
OK
Institutionerne: Ikke Norge-løsning. Ikke Canada-løsning. Måske Ukraine-løsning.
OK
Har intet sagt
Regeringsførelse: Storbritannien skal have en ”overordnet institutionel ramme”, som blive til en aftale om associeret status, hedder det.
OK, sådan set
Har intet sagt
Fælles værdier: Storbritannien vil fortsat respektere den europæiske menneskeretskonvention, men ikke ”Charteret for Fundamentale Rettigheder”.
OK
OK
Databeskyttelse: Skal forhandles. EU27 vil ikke tilbyde mere end en ”adækvat” aftale.
Ikke OK
OK
Deltagelse i EU programmer: Skal forhandles. Principper og betingelser skal forhandles. EU stiller sig positivt. Briterne vil gerne med i den Europæiske Investeringsbank, EIB.
OK
OK
Fremtiden: Forhandlinger begynder straks efter Storbritanniens udtræden den 29. marts 2019. Konference på højt niveau hvert halve år. Begge parter vil støtte fredsaftalen af 1998 i Nordirland. Storbritannien kan få forlænget overgangsordning, som i princippet varer til den 31. december 2020; sandsynligvis op til to år ekstra.
Ikke nævnt
Ikke nævnt