Den svenske talman peger på Löfven og sender parlamentet til afstemning

16x9
Den politiske situation er fastlåst i Sverige. Nøglen til løsningen ligger hos Jimmie Åkesson, Ulf Kristersson, Annie Lööf og Stefan Löfven. Foto: Ritzau Scanpix

Den siddende socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, har fået mandat til at foreslå en regering, der skal til afstemning i Riksdagen.

Den svenske regeringskrise fortsætter.

Fredag formiddag meddelte talmannen, der er udpeget til at lede forhandlingerne om en ny svensk regering, at han nominerer Socialdemokraternes leder, Stefan Löfven, til statsminister.

Det betyder, at Stefan Löfven nu har fået mandat til at foreslå en regering, som der skal til afstemning i det svenske parlament, Rigsdagen.

Aftstemningen bliver den anden i parlamentet, efter Moderaternes formand, Ulf Kristersson, tidligere blev stemt ned som statsminister.

- Nu skal Stefan Löfven forsøge sig igen. Det lykkedes ikke, da han skulle sondere terrænet for flere uger siden. Men nu har de borgerlige indset, at de intet kan stille op. Det kan blive Löfvens chance. At han får sin blokoverskridende regering med ham for bordenden, fordi ingen vil have nyvalg. Vi bliver klogere den 5. december, siger Ole Vestergaard, der dækker Sverige for TV 2. 

Torsdag måtte lederen af Centerpartiet, Annie Lööf, meddele, at hun måtte opgive at bryde det politiske dødvande i Sverige.

Talmannen, Andreas Norlén, har fået sit at se til med at stå for forhandlingerne om en ny svensk regering.
Talmannen, Andreas Norlén, har fået sit at se til med at stå for forhandlingerne om en ny svensk regering. Foto: 10060 Henrik Montgomery/tt / Ritzau Scanpix

Annie Lööf var den tredje partileder, der gjorde forsøg på danne en svensk regering siden valget for mere end to måneder siden.

Men hvad sker der så nu? Og hvorfor er den svenske regeringskrise så svær at løse? Vi svarer her på de vigtigste spørgsmål:

Rids lige situationen op?

Sverige er havnet i den mest kaotiske parlamentariske situation i nyere tid. 

Mere end to måneder efter et rigsdagsvalg, der blev præcis så tæt, som mange havde spået, er landet stadig uden ny regering.

Det er aldrig før sket i Sverige.

Der er groft sagt tre parter i krisen:

De Rødgrønne, der er den centrum-venstre-politiske koalition mellem Socialdemokraterne, Venstrepartiet og Miljøpartiet.

Alliancen, der er den borgerlige koalition mellem Moderaterne, De Liberale, Kristendemokraterne og Centerpartiet.

Sverigedemokraterne, der er et indvandrerkritisk højrefløjsparti, der fik 17,6 procent af stemmerne ved valget.

Hverken De Rødgrønne eller Alliancen har mandater nok til at danne regering. De fik henholdsvis 144 og 143 mandater ved valget.

Der er 349 sæder i Rigdagen, og det kræver derfor 175 mandater at få flertal.

Stefan Löfven, Ulf Kristersson og Jimmie Åkesson er de tre helt centrale figurer i regeringsforhandlingerne.
Stefan Löfven, Ulf Kristersson og Jimmie Åkesson er de tre helt centrale figurer i regeringsforhandlingerne. Foto: Scanpix Denmark

Sverigedemokraterne sidder med deres 62 mandater altså umiddelbart med nøglen til magten.

Men koalitionerne kan ikke enes om at samarbejde med Sverigedemokraterne, og da der samtidig ikke er nogen af dem, der vil rykke sig en tøddel, har situationen været fastlåst siden valgnatten.

De to spidskandidater har hver sin opgave.
Ulf Kristersson skal blive ved med at forsøge at overbevise sit eget parti og partierne i den borgerlige koalition om, at de kan blive nødt til at samarbejde med Sverigedemokraterne på nogle områder.
Samtidig skal Stefan Löfven blive ved med at forsøge at bejle til partierne i den borgerlige koalition. Der har tidligere været tale om at tilbyde arbejdsmarkedsreformer som politisk gulerod, men det har skabt stor ballade i baglandet.
Begge kandidaters forsøg har indtil videre været forgæves. 

Hvordan kom vi til den her situation?

Efter valget blev politikeren Andreas Norlén fra Moderaterne valgt som talman.

Forslaget om en borgerlig regering skal til afstemning i Rigsdagen på onsdag.

Talmannen styrer forhandlingsprocessen under regeringsdannelsen, og han har siden valget bedt både Stefan Löfven, Ulf Kristersson  og Annie Lööf om at finde ud af, om de kunne skaffe opbakning til at blive statsministre.

Men alle tre har måttet opgive, og forhandlingerne gik igen i hårdknude.

Derfor er talmannen gået til stålet og har kommanderede Rigsdagen til at holde afstemninger om, hvorvidt først Ulf Kristersson og nu Stefan Löfven kan blive statsminister.

Hvorfor er det vigtigt, at der blev holdt en afstemning?

Talmannen kunne i princippet blive ved med at udpege en ny partiformand, der skulle prøve at skaffe opbakning til en regering.

Men der kan ikke blive ved med at blive holdt afstemninger.

Dem kan der maksimalt være fire af.

Med de skarpe fronter styrer svenskerne mod et nyvalg.
Men partierne har ikke råd til eller kræfter til en ny valgkamp lige nu.
Derfor vil flere partier forsøge at trække forhandlingsprocessen og afstemningerne frem til maj næste år, hvor der er valg til Europa-Parlamentet.
Derudover vil partierne i koalitionerne gå langt for at undgå et nyvalg, fordi det kan risikere at give yderligere opbakning til Sverigedemokraterne.
Hvis der skal komme en regering ud af dødvandet, så SKAL nogen bløde op på principper, holdninger og løfter. Og det er svært, hvis man samtidig vil bevare sin troværdighed.

Ender ingen af dem med opbakning til en statsminister, skal der være nyvalg. Valget skal afholdes senest tre måneder efter den fjerde og sidste afstemning. 

Hvad sker der så nu?

Kort sagt skal Stefan Löfven finde ud af, hvem han vil danne regering med. 

Stefan Löfven bliver ifølge svenske medier officielt nomineret den 3. december, og derefter har parlamentet fire dage til at stemme om det forslag, Stefan Löfven fremlægger.

Det tyder altså ikke umiddelbart på, at der er nogen opblødning på vej.

Men svenskerne kan trøste sig med, er, at der trods alt stadig er langt op til de 542 dage, Belgien efter et valg stod uden regering mellem juni 2010 og december 2011.