KOMMENTAR: CIA-konklusion trænger Trump op i en krog

16x9
CIA's konklusion på mordet af Jamal Khashoggi trænger Donald Trump op i en krog, mener Mirco Reimer-Elster. Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Her er seks faktorer, der besværliggør Trumps handlemuligheder i forhold til Saudi-Arabien.

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA har ifølge en række amerikanske medier konkluderet, at den saudiarabiske journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi - der boede i USA og skrev klummer for avisen Washington Post - blev myrdet på ordre fra Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Selvom CIA's konklusion egentlig bare bekræfter den konsensus, der i forvejen har været med hensyn til mordet på Khashoggi, er der tale om en stor nyhed. Efterretningstjenestens konklusioner og det faktum, at anonyme kilder har valgt at lække konklusionen til offentligheden, trænger præsident Trump op i en krog.

Spørgsmålet er nu, hvordan præsidenten har tænkt sig at reagere på efterretningstjenestens konklusion.

Ingen interesse i at være moralens vogter

Det er efterhånden velkendt, at præsident Trump ikke er interesseret i, at USA skal påtage sig rollen som moralens vogter i international politik. Som præsidenten sagde under sit besøg i Saudi-Arabien i maj sidste år:

- Vi er ikke her for at fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve, hvad de skal gøre, hvem de skal være, eller hvem de skal tilbede.

I sidste måned skrev jeg om, hvordan præsidenten prioriterede penge og amerikanske arbejdspladser over at trække en streg i sandet, når det kom til det politisk motiverede mord på en saudisk dissident bosat i USA.

En prioritering, som præsidenten har været meget åbenmundet omkring.

Det samme gør sig gældende for USA's strategiske interesser i regionen under Trump, hvor tilbagerulningen af iransk indflydelse står højt på dagsordenen. Her spiller Saudi-Arabien en nøglerolle i forsøget på at presse præstestyret i Teheran, hvilket til dels også forklarer tavsheden fra Det Hvide Hus i forhold til saudiernes brutale krigsførelse i Yemen, der ifølge FN har været med til at skabe verdens største humanitære krise.

Tvinges Trump til et kursskifte?

I sidste måned tilkendegav præsidenten, at han anerkendte forklaringen fra saudiernes egen undersøgelse. Undersøgelsen havde konkluderet - i strid med saudiernes tidligere forklaringer - at Khashoggi var blevet dræbt på det saudiske konsulat i Istanbul, men at mordet ikke var blevet beordret af kronprinsen, men snarere var begået af agenter, der "overskred deres beføjelser", som den saudiske udenrigsminister, Adel al-Jubeir, formulerede det.

Spørgsmålet er, om præsidenten kan bibeholde denne kurs, nu hvor det er kommet frem, at en af hans egne efterretningstjenester anfægter saudiernes konklusion og direkte inkriminerer den saudiske kronprins.

Der er en række faktorer, der peger i retning af, at offentliggørelsen af CIA's konklusion kommer til at bringe præsidenten i politiske vanskeligheder i den kommende tid.

Seks faktorer, der gør livet sværere for Trump

For det første er der det faktum, at USA allerede har indført sanktioner mod 17 saudiarabere, der menes at have været involveret i drabet på Khashoggi. Sanktionerne kom godt nok først i torsdags og dermed seks uger efter, at journalisten var trådt ind i det saudiarabiske konsulat i Istanbul, hvor han efterfølgende blev myrdet. Men nu er sanktionsregimet altså i gang, hvorfor det ville være ulogisk ikke at sanktionere Saudi-Arabiens kronprins, når CIA konkluderer, at mordet skete på hans foranledning.

For det andet bekræfter CIA's konklusion, hvad de fleste iagttagere længe har formodet: nemlig at den saudiske kronprins Mohammed bin Salman gentagne gange har løjet USA's præsident direkte op i ansigtet, når han har afvist at være involveret i mordet på Khashoggi. Man må formode, at præsident Trump har været velvidende om, at kronprinsen ikke talte sandt. Men det er blevet meget mere speget for præsidenten at godtage Mohammed bin Salmans løgnagtige forklaring, nu hvor CIA's konklusion er kommet frem.

For det det tredje kan præsident Trump nu se frem til et massivt pres fra dele af hans politiske bagland. Trump har godt nok sat sig solidt på Det Republikanske Parti og i en grad, så man ofte taler om, at Republikanerne de facto er blevet Trumps parti. Men man skal ikke tage fejl af, at der stadig er en betragtelig del af republikanere, der stoler på CIA's konklusioner og vil kræve en bastant amerikansk reaktion på det koldblodige drab på Jamal Khashoggi. Disse partikolleger vil præsidenten næppe kunne spise af med at påpege omfanget af saudiske investeringer i amerikansk militærudstyr. Særligt ikke i kølvandet på et tabt midtvejsvalg og med to år til næste valg, hvilket betyder, at mange kongresmedlemmer ikke vil føle sig lige så forpligtet til at være loyal over for præsidenten, som de gjorde op til midtvejsvalget.

For det fjerde må det forventes, at Kongressen kommer til at skride til handling i kølvandet på efterretningstjenestens konklusion. Måske ved at nedlægge veto mod de saudiske våbenkøb. Allerede sidste år var kritikerne af våbenleveringerne kun fire stemmer fra at kunne blokere for leverancerne i Senatet. Dengang med henvisning til saudiernes krig i Yemen. Tyskland har stoppet allerede indgåede aftaler om våbenleverancer til Saudi-Arabien i kølvandet på drabet på Khashoggi. Derfor er det ikke usandsynligt, at der nu i Kongressen vil være et flertal for at sætte en (midlertidig) stopper for leverancerne.

For det femte kan lækagen få stor betydning for præsidentens mellemøststrategi. En strategi, hvor Saudi Arabien og Israel spiller nøgleroller, og som Trumps svigersøn, Jared Kushner, har været arkitekten bag. Kongedømmet var det første land, som Trump besøgte som amerikansk præsident, og er en vigtig brik i forsøget på at isolere Iran i regionen. Som led i denne strategi valgte Kushner at lægge sine æg i den angivelige reformator Mohammed bin Salmans kurv. Men hvorvidt kronprinsen overhovedet kommer til at spille en fremtrædende rolle i saudisk politik i kølvandet på det statsautoriserede mord på Khashoggi, er langtfra sikkert.

Sidst, men ikke mindst er der tale om en lækage fra en efterretningstjeneste, som præsidenten tidligere har ligget i clinch med. Vi har før set, at præsident Trump ikke nødvendigvis stoler mere på sine egne efterretningstjenester end udenlandske regeringschefer og statsledere, som han har en interesse i at opbygge og vedligeholde et godt forhold til. Husk for eksempel mødet med den russiske præsident Vladimir Putin i Helsinki i år. Set i det lys er det næppe tilfældigt, at konklusionen er sluppet ud via anonyme kilder i Trump-administrationen, men snarere et forsøg på at forhindre, at præsidenten atter underminerer sine egne efterretningstjenester ved at gå Mohammed bin Salmans ærinde.

Et bud på tre fremadrettede scenarier

Det bliver interessant at se, hvordan præsident Trump nu kommer til at reagere med hensyn til USA’s forhold til Saudi Arabien.

Måske kommer der en masse retorisk støj i form af en skarp afstandtagen, men ikke nogen reelle politiske forandringer i det bilaterale forhold.

Det kunne også tænkes, at forretningsmanden Trump vil bruge efterretningstjenestens konklusioner til at presse saudierne på en række områder. For eksempel til et kursskifte i krigen i Yemen eller til et endnu tættere samarbejde med Israel eller en endnu mere aggressiv kurs over for Iran.

Og så er der selvfølgelig også den mulighed, at præsidenten bebuder et mindre tæt forhold med saudierne, som straf for drabet på Khashoggi. Det scenarie forekommer dog umiddelbart usandsynligt, da amerikanerne og saudierne fortsat har en lang række fællesinteresser.

USA's vicepræsident, Mike Pence, har forsikret, at de ansvarlige vil blive stillet til ansvar for deres handlinger. Pence siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at ”USA er fast besluttet på, at alle, der er ansvarlige for drabet, drages til ansvar.”

Læg især mærke til formuleringen ”alle” i Pences udtalelse.

Det burde i så fald jo også inkludere den saudiarabiske kronprins.

Men spørgsmålet er, om Pences chef, præsident Trump, er enig i den udmelding.