KOMMENTAR: Der er verden til forskel på Trumps angreb på pressen og CNN-journalists selvhøjtidelighed

16x9
Donald Trump og CNN's Jim Acosta (med ryggen til) røg i verbalt slagsmål under et pressemøde den 7. november. Foto: Evan Vucci / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Der er næppe udsigt til mindre konflikt, da Trump og Acosta elsker at hade hinanden.

En uge kan være lang tid i politik. I amerikansk politik føles det efterhånden som en evighed.

Men det er altså en uge siden, at præsident Trump ved sit første pressemøde efter midtvejsvalget endte ud i endnu et verbalt slagsmål med CNN`s korrespondent Jim Acosta. Et mundhuggeri, hvor Trump viste sig fra sin mest ubehøvlede side, mens Acosta atter engang agerede mere som aktivist end journalist.

Sammenstødet endte som bekendt med, at Det Hvide Hus - på baggrund af en manipuleret video - inddrog Acostas akkreditering. Den har journalisten nu midlertidigt fået tilbage.

Det er selvfølgelig en vigtig sejr for pressefriheden, at Acosta efter dagens dommerkendelse (midlertidigt) får lov til at vende tilbage til sit job som korrespondent i Det Hvide Hus, indtil sagsanlægget fra CNN er afgjort foran domstolene.

Men så er vi også ved at løbe tør for positive vinkler på den historie.

Et had-kærligheds-forhold

I den bedste af alle verdener kunne man selvfølgelig håbe på, at både Donald Trump og Jim Acosta havde lært af episoden og fremadrettet skruede ned for retorikken.

Det kommer dog næppe til at ske.

For desværre er der nok tale om et gensidigt afhængighedsforhold mellem Trump og Acosta. Et hadkærlighedsforhold, hvor begge parter bygger en stor del af deres eksistensberettigelse på både at være afhængig af og i opposition til hinanden.

Sexologen Carl-Mar Møller beskrev engang essensen af et kærlighedsforhold som værende ”farligst for den, der har den mindste psykiske smerte, fordi han/hun skal trække det største læs. Vedkommende kan derfor blive udbrændt som menneske, hvis man ikke kommer ud af det forhold i god tid.”

Det er en beskrivelse, som i overført betydning også forbløffende godt beskriver forholdet mellem Donald Trump og Jim Acosta. Ingen af dem er tilsyneladende interesseret i at komme ud af det destruktive forhold.

Trump og Acosta svigter deres ansvar

Problemet i den betændte debat mellem Trump og pressen er ofte, at der bliver draget en falsk ækvivalens. At man for eksempel sidestiller Trumps handlinger med Jim Acostas.

Lad det derfor være sagt, så det ikke er til at misforstå. Der er en verden til forskel mellem præsident Trumps angreb mod pressen og Jim Acostas selvhøjtidelighed og evige politisering.

Den retorik, som Donald Trump har lagt for dagen, er uhørt. Den er farlig. Og den er en skamplet på præsidentembedet. Verdens mest magtfulde mand burde være bedre end det.

Når det er sagt, bliver man også nødt til at rette skytset mod Jim Acosta. Ikke fordi journalistens ageren kan sidestilles med præsidentens. Overhovedet ikke.

Men fordi Jim Acosta opfører sig uprofessionelt og ofte træder ud af rollen som journalist og bliver debattør.

En i øvrigt utrolig selvhøjtidelig en af slagsen, der efter sigende ikke kun er en stor irritation for præsidenten, men også for mange af sine kollegaer i Det Hvide Hus' pressekorps. Forståeligt nok, da Acostas konfrontatoriske debatstil og evige trang til selviscenesættelse overskygger kollegaernes lødige arbejde.

Det er på tide at komme videre

Ikke kun den amerikanske presse på generelt plan, men også tv-stationen CNN og Jim Acosta, ville nok være bedre tjent med, at korrespondenten blev flyttet til en anden stilling.

Acosta kunne jo med fordel få sig eget tv-show på CNN, hvor han frit kunne ytre sine mange meninger om præsidenten, fremfor at præsentere dem til præsidentens pressebriefinger.

En sådan beslutning ville være en bedre varedeklarering og styrke tv-stationens troværdighed. Såfremt det altså er en prioritet for CNN.

Nogle gange kan man godt være i tvivl og mistænke tv-stationen for nærmest at være på jagt efter kontroverserne - at CNN stortrives i en rolle som opposition til præsidenten.

Det er en skam, for CNN har massevis af fremragende journalister, der leverer glimrende, lødig journalistik. Men desværre bliver de alt for ofte overskygget af kanalens debattører - både de varedeklarerede af slagsen og Jim Acosta.