Brexit-aftale tæt på vedtagelse - her er tre af de vigtigste elementer i aftalen

Få overblikket over aftalen til udkast på en Brexit-aftale her.

Den britiske regering bakker op om Theresa Mays udkast til en Brexit-aftale. Det stod fast onsdag aften efter et mere end fem timer langt møde.

Aftalen omhandler vilkårene for selve skilsmissen, mens forhandlingerne om forholdet mellem EU og Storbritannien efter skilsmissen først vil begynde, når udtrædelsen er en realitet.

Til mødet var Mays kabinet af konservative ministre, og det næste skridt er nu, at det britiske Underhus skal stemme om den.

Det kan dog blive svært at få den igennem, da flere fra hendes egne rækker har udtalt sig yderst kritisk om aftalen. Torsdag gik både Brexit-minister Dominic Raab og viceminister for Nordirland Shailesh Vara af i protest.

EU og Storbritannien er nået til enighed om et aftaleudkast for briternes udtræden af EU.

Aftaleudkastet er 585 sider langt og kan læses her, men nedenfor kan du få et overblik over tre af de vigtigste elementer.

Overgangsperiode:

  • Storbritannien og EU er blevet enige om en overgangsperiode efter briternes exit 29. marts 2019, som skal vare i 21 måneder frem til 31. december 2020.
  • Overgangsperioden skal give tid til trinvist at afvikle de større dele af EU-samarbejdet.
  • Perioden kan forlænges yderligere, hvis begge parter er enige. 
Overgangsperioden er en tid, hvor briterne fortsat er med i EU og betaler fuldt kontingent – uden at deltage i møder. De bindes af de nye beslutninger, som de 27 lande vedtager. De får det, ligesom Norge har det: Ingen indflydelse, men de skal finde sig i hvad som helst.
Men overgangsperioden er nødvendig, da EU og Storbritannien ikke er blevet færdige med at forhandle om fremtiden, når briterne forlader EU. Det skal man nu finde ud af.
Perioden betyder, at man har mulighed for at forhandle om fremtiden uden at være udsat for det pres, der indtil nu har gjort forhandlingerne vanskelige. 

Grænsen til Irland:

Borgerkrigen i Nordirland fra 1960’erne frem til fredsaftalen i 1998 viste, at vagtposterne langs med den 500 kilometer grænse mellem den irske republik og Nordirland var en konstant provokation for de irske nationalister i Den Irske Republikanske Hær, IRA.

Fredsaftalen betød dels, at grænseposterne forsvandt – og dels at Nordirland økonomisk set blev integreret i republikkens økonomi. Kort sagt: I hverdagen virker det som om de to er slået sammen. 

Men politisk er det som om borgerkrigen fortsat er i gang. Derfor vil man undgå grænseposter:

  • Spørgsmålet om en grænse mellem Irland og det britiske Nordirland har vist sig særlig besværligt i forhandlingerne, eftersom brexit vil betyde exit fra det indre marked med dets frie bevægelighed.
  • Aftaleudkastet indeholder en midlertidig aftale om grænsen, hvor man undgår en "hård" grænse med fysiske barrierer eller toldkontrol mellem de to lande.
  • Senere forhandlinger skal finde en mere permanent løsning på grænseproblemet.
Balladen skyldes to ting:
  1. Folkeafstemningen om EU i 2016 splittede Nordirland. De pro-irske katolikker stemte for EU. De pro-britiske protestanter stemte for Brexit. Der var flertal for EU.
  2. May regering i London har gjort sig afhængig af det pro-britiske protestant-parti DUP. De har 10 medlemmer af parlamentet i London og leverer stemmer til at give den konservative regering flertal.
Theresa May har gravet en grøften mellem katolikker og protestanter dybere. Og den ulmende konflikt søger man at dæmpe ved at sikre, at Irland/Nordirland fortsat vil være én integreret økonomi.

Toldunion:

  • Storbritannien forbliver foreløbigt i EU’s toldunion – indtil der findes en anden løsning for at undgå en fast grænse mellem Irland og Nordirland.
  • EU vil give de britiske finansmarkeder "basisadgang" til EU's indre marked. Dermed får briterne den samme adgang som eksempelvis USA og Japan. 
  • Briterne skal dog fortsat underlægge sig en række EU-regler for at få adgang. Det skal blandt andet sikre den finansielle stabilitet og forbrugernes rettigheder.
Ordningen har mange praktiske fordele – både for briterne og for os andre.
Handelen mellem Danmark og firmaer i Storbritannien skal ikke stoppe op ved en toldkontrol. Så der er ingen fare for, at lastbiler pludselig ikke kan komme ind. Endelig skal man lægge mærke til, at toldunionen også forpligter briterne og britiske virksomheder til at opføre sig næsten, som om man var medlem af EU.
Den britiske regering må ikke begynde at lave om på love og regler, som lægger byrder på virksomhederne. Hvis briterne vil slippe for toldgrænser, må de opføre sig, som om de aldrig havde fundet på Brexit.

Hvor kan det falde

Ugen igennem har Theresa May været i intense forhandlinger for at få en aftale på plads med både sit eget politiske bagland og oppositionen

Både den irske grænse, de økonomiske forpligtelser mellem de 27 resterende lande i EU og Storbritannien samt vilkårene for de 4,5 millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien, har været nogle af de stridigheder, der har vanskeliggjort dem.

Derfor er der fortsat meget på spil.

May skal først og fremmest undgå et oprør i sit eget parti, hvor man ikke er enig.
Efter EU-topmødet 25.november skal parlamentet så godkende. Og der kan det kan det blive et nej og ny forhandling, de kan godkende eller de kan beslutte en ny folkeafstemning. Alt kan ske.
Den kan også blive afvist i de andre 27 lande i EU, da aftalen er en ny traktat og alle lande har sin egen proces til den slags. Der ventes dog ingen vanskeligheder på EU-siden.
De fleste regner med, at aftalen er sikret, når/hvis, der kommer et ja fra parlamentet i London. Men det er et åbent spørgsmål.

Et udkast til en aftale betyder, hvis den endeligt godkendes, at parterne ikke ender i en hård og brat skilsmisse, men at der kommer en overgangsperiode, der baner vejen for, at man kan lave en detaljeret plan for, hvordan og hvorledes briterne skal forlade EU.  

Ifølge diplomater i EU skal de resterende medlemslande godkende udkastet til planen senest i løbet af december, men der er ikke mere end en lille håndfuld topmøder tilbage at kunne gøre det på. Blandt andet har EU-præsident Donald Tusk indkaldt til topmøde søndag den 25. november klokken 9.30.

Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked, og derfor er også eksportmilliarder og arbejdspladser på spil, når verdens sjette største økonomi forlader EU-samarbejdet.Deadline for en aftale er 29. marts 2019, hvor briterne officielt træder ud af EU.