Få overblikket: Derfor kan svenskerne ikke løse regeringskrisen

16x9
Den politiske situation er fastlåst i Sverige. Nøglen til løsningen ligger hos Jimmie Åkesson, Ulf Kristersson, Annie Lööf og Stefan Löfven. Foto: TV 2

Første formelle afstemning om en ny svensk statsminister endte i borgerligt nederlag. Men hvad sker der nu? Vi giver svar på de vigtigste spørgsmål.

Det var forudset – de politiske analytikere var sikre i deres sag.

Et flertal af de svenske parlamentarikere i Rigsdagen ville stemme nej til at gøre den borgerlige statsministerkandidat, Ulf Kristersson, til Sveriges nye statsminister.

Og det var lige præcis, hvad de gjorde onsdag formiddag, hvor 195 stemte mod Ulf Kristersson, mens 154 stemte for.

Han havde inden afstemningen oplyst, at han ville danne regeringskoalition med Kristendemokraterne.

Fra talerstolen begrundede flere partier deres nej med et ønske om et minimum af indflydelse til Sverigedemokraterne.

Det lykkedes ikke Ulf Kristersson at blive statsminister i dette forsøg.
Det lykkedes ikke Ulf Kristersson at blive statsminister i dette forsøg. Foto: Janerik Henriksson / Ritzau Scanpix

Men hvad sker der så nu? Og hvorfor er den svenske regeringskrise så svær at løse? Vi svarer her på de vigtigste spørgsmål:

Rids lige situationen op?

Sverige er havnet i den mest kaotiske parlamentariske situation i nyere tid. 

Mere end to måneder efter et rigsdagsvalg, der blev præcis så tæt, som mange havde spået, er landet stadig uden ny regering.

Det er aldrig før sket i Sverige.

Der er groft sagt tre parter i krisen:

De Rødgrønne, der er den centrum-venstre-politiske koalition mellem Socialdemokraterne, Venstrepartiet og Miljøpartiet.

Alliancen, der er den borgerlige koalition mellem Moderaterne, De Liberale, Kristendemokraterne og Centerpartiet.

Sverigedemokraterne, der er et indvandrerkritisk højrefløjsparti, der fik 17,6 procent af stemmerne ved valget.

Hverken De Rødgrønne eller Alliancen har mandater nok til at danne regering. De fik henholdsvis 144 og 143 mandater ved valget.

Der er 349 sæder i Rigdagen, og det kræver derfor 175 mandater at få flertal.

Stefan Löfven, Ulf Kristersson og Jimmie Åkesson er de tre helt centrale figurer i regeringsforhandlingerne.
Stefan Löfven, Ulf Kristersson og Jimmie Åkesson er de tre helt centrale figurer i regeringsforhandlingerne. Foto: Scanpix Denmark

Sverigedemokraterne sidder med deres 62 mandater altså umiddelbart med nøglen til magten.

Men koalitionerne kan ikke enes om at samarbejde med Sverigedemokraterne, og da der samtidig ikke er nogen af dem, der vil rykke sig en tøddel, har situationen været fastlåst siden valgnatten.

De to spidskandidater har hver sin opgave.
Ulf Kristersson skal blive ved med at forsøge at overbevise sit eget parti og partierne i den borgerlige koalition om, at de kan blive nødt til at samarbejde med Sverigedemokraterne på nogle områder.
Samtidig skal Stefan Löfven blive ved med at forsøge at bejle til partierne i den borgerlige koalition. Der har tidligere været tale om at tilbyde arbejdsmarkedsreformer som politisk gulerod, men det har skabt stor ballade i baglandet.
Begge kandidaters forsøg har indtil videre været forgæves. 

Hvordan kom vi til den her situation?

Efter valget blev politikeren Andreas Norlén fra Moderaterne valgt som talman.

Forslaget om en borgerlig regering skal til afstemning i Rigsdagen på onsdag.

Talmannen styrer forhandlingsprocessen under regeringsdannelsen, og han har siden valget bedt både Stefan Löfven og Ulf Kristersson om at finde ud af, om de kunne skaffe opbakning til at blive statsministre.

Men begge har måttet opgive, og forhandlingerne gik igen i hårdknude.

Derfor gik talmannen til stålet og kommanderede Rigsdagen til at holde en afstemning om, hvorvidt Ulf Kristersson kan blive statsminister.

Hvorfor er det vigtigt, at der blev holdt en afstemning?

Talmannen kunne i princippet blive ved med at udpege en ny partiformand, der skulle prøve at skaffe opbakning til en regering.

Men der kan ikke blive ved med at blive holdt afstemninger.

Dem kan der maksimalt være fire af.

Med de skarpe fronter styrer svenskerne mod et nyvalg.
Men partierne har ikke råd til eller kræfter til en ny valgkamp lige nu.
Derfor vil flere partier forsøge at trække forhandlingsprocessen og afstemningerne frem til maj næste år, hvor der er valg til Europa-Parlamentet.
Derudover vil partierne i koalitionerne gå langt for at undgå et nyvalg, fordi det kan risikere at give yderligere opbakning til Sverigedemokraterne.
Hvis der skal komme en regering ud af dødvandet, så SKAL nogen bløde op på principper, holdninger og løfter. Og det er svært, hvis man samtidig vil bevare sin troværdighed.

Ender ingen af dem med opbakning til en statsminister, skal der være nyvalg.     

Hvad sker der så nu?

Kort sagt fortsætter forhandlingerne. Talmannen skal nu pege på en ny partiformand, der skal forsøge at skabe opbakning.

Det bliver højest sandsynligt Stefan Löfven eller Centerpartiets leder, Annie Lööf.

På et pressemøde efter onsdagens afstemning fortalte han, at han nu vil indkalde alle partiledere til nye forhandlinger torsdag klokken 9.00.

Det tyder altså ikke umiddelbart på, at der er nogen opblødning på vej.

Men svenskerne kan trøste sig med, er, at der trods alt stadig er langt op til de 542 dage, Belgien efter et valg stod uden regering mellem juni 2010 og december 2011.