KOMMENTAR: Selvfølgelig kan Trump få fire år mere

16x9
Sat på spidsen betyder fire dårlige dage ikke, at Donald Trump ikke kan få fire år mere som præsident, skriver Mirco Reimer-Elster. Foto: Christophe Petit Tesson / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Overfortolkningen af det amerikanske midtvejsvalg er i fuld gang.

Som journalisten Jesper Zølck glimrende har belyst i dag, så er opfattelsen af midtvejsvalgets udfald så småt ved at ændre karakter her fire dage efter valgdagen. Fortællingen om det blå skvulp er ved at vige til fordel for en fortælling om en blå anti-Trump bølge, der er skyllet hen over betragtelige dele af det amerikanske land.

I takt med, at fortællingen om midtvejsvalget skifter, bliver der også flere og flere, der på de sociale medier excellerer i at overfortolke udfaldet af midtvejsvalget med henblik på det kommende amerikanske præsidentvalg i 2020.

Mange steder kan man læse, at Donald Trumps chancer for at opnå genvalg om to år nu er dødsdømte. At Republikanerne burde finde sig en anden præsidentkandidat, hvis det ikke skal gå helt galt om to år.

Der er selvfølgelig tale om ønsketænkning i mange af disse tilfælde. Ikke desto trods er det værd at belyse det overordnede spørgsmål, som ligger til grund for disse forhåbninger.

For hvor meget fortæller udfaldet af præsidentens første midtvejsvalg os egentlig om udfaldet af det kommende præsidentvalg?

Det ærlige svar er: Ikke særlig meget.

Sat på spidsen betyder fire dårlige dage ikke, at Donald Trump ikke kan få fire år mere som præsident.

Lidt sammenhæng mellem midtvejsvalg og præsidentvalg

Hvis historien lærer os én ting, så er det, at der er meget lille sammenhæng mellem udfaldet af præsidentens første midtvejsvalg og hans efterfølgende chancer for at opnå genvalg.

De fleste amerikanske præsidenter i nyere amerikanske historie tabte deres første midtvejsvalg og blev genvalgt to år senere.

Bill Clinton og Barack Obama led de to største midtvejsvalgnederlag i nyere amerikansk historie i henholdsvis 1994 og 2010, men opnåede begge sikkert genvalg to år senere. I Clintons tilfælde var der endda tale om en jordskredssejr.

Hvorvidt Donald Trump kan blive den tredje i rækken efter at have lidt det største republikanske midtvejsvalgnederlag i næsten et halvt århundrede er ikke til at sige endnu.

Der er selvfølgelig også eksempler på modsatte. Jimmy Carter i 1980 og George Herbert Walker Bush i 1992 opnåede ikke genvalg efter at have tabt deres første midtvejsvalg.

Men set i et længere historisk perspektiv er Carter og Bush undtagelsen, der bekræfter reglen.

Bliver Trump den republikanske Jimmy Carter eller Barack Obama?

Siden 1945 er otte ud af elleve præsidenter blevet genvalgt.

To ud af de tre, der ikke opnåede genvalg – Gerald Ford og George Herbert Walker Bush – var præsidenter, der prøvede at vinde det henholdsvis tredje og fjerde valg i træk for deres parti.

Metaltrætheden havde med andre ord indfundet sig på det tidspunkt.

Det efterlader os med ét repræsentativt eksempel på en præsident, der tabte sit første midtvejsvalg og ikke opnåede genvalg derefter: Jimmy Carter.

Vi kan selvsagt ikke afskrive muligheden, at Donald Trump kommer til at lide samme skæbne som Jimmy Carter om to år. Hvis præsidenten altså genopstiller til den tid.

Men det kan lige så godt være, at Trump gør Obama kunsten efter og bliver genvalgt med en mindre sejrsmargin end ved den første valgsejr.

Måske bliver Donald Trump den republikanske Jimmy Carter, der ikke opnår genvalg. Måske bliver Donald Trump den republikanske Barack Obama, der opnår genvalg efter en midtvejsvalglussing.

Det er ikke til at sige på nuværende tidspunkt.

Så hvis du møder nogen, der i ramme alvor prøver at fortælle dig, at han eller hun allerede ved, at Donald Trump ikke kan blive genvalgt om to år, er der nok tale om ren og skær ønsketænkning.

Men det samme gør sig selvsagt også gældende for folk, der prøver at bilde dig ind, at Trump selvfølgelig bliver genvalgt.