Spørgsmål og svar: Forstå Første Verdenskrig på få minutter

16x9
Britiske soldater ved krigens afslutning i 1918. Fotografiet er blevet farvelagt. Foto: Media Drumworld / Ritzau Scanpix

Det er nu 100 år siden, Første Verdenskrig sluttede. Afslutningen markeres klokken 11 den 11. november 2018, men hvad handlede krigen egentlig om?

Første Verdenskrig var den blodigste konflikt, vores del af verden endnu havde set, da den sluttede i 1918.

Den kom til at forme resten af det 20. århundrede og den verden, som vi kender i dag.

Krigen kostede omkring 8,5 millioner soldater og endnu flere civile livet, og selvom USA's daværende præsident, Woodrow Wilson, kaldte den "krigen, der skal ende alle krige", kom det til at gå helt anderledes.

Mange lande, som eksisterer i dag, fik tegnet deres grænser under eller efter krigen - blandt andet Danmark.

Men der skete også andre ting.

Der blev færre konger og kejsere i Europa, USA blev verdens nye supermagt, Sovjetunionen blev til, og Adolf Hitler fik inspiration til, hvordan han syntes, samfundet burde indrettes.

Men hvorfor brød krigen ud, og hvad skete der egentlig mellem 1914 og 1918, som gør, at vi stadig mindes krigen i dag?

Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om Første Verdenskrig:

Hvem kæmpede mod hvem?

En tysk satiretegning af Europas stater før krigsudbruddet i 1914.
En tysk satiretegning af Europas stater før krigsudbruddet i 1914. Foto: Arkiv

Under Første Verdenskrig kæmpede to sider mod hinanden.

De to sider kaldes Centralmagterne og Ententemagterne.

Centralmagterne bestod af Tyskland, Østrig-Ungarn, Bulgarien og Det Osmanniske Rige (det nuværende Tyrkiet).

Ententemagterne var en alliance, der bestod af Frankrig, Storbritannien, Serbien, Belgien, Italien (fra 1915), Rusland (indtil 1917), Montenegro (indtil 1916), Rumænien (fra 1916) og Grækenland (fra 1917) samt Japan og Kina.

USA trådte ind i krigen på Ententemagternes side i 1917, men tilsluttede sig ikke alliancen.

Ententemagterne vandt krigen i 1918.

Kilde: The Story of the Great War.

Hvorfor brød krigen ud?

Østrig-Ungarns tronarving Franz Ferdinand og hans hustru Sophia umiddelbart inden attentatet.
Østrig-Ungarns tronarving Franz Ferdinand og hans hustru Sophia umiddelbart inden attentatet. Foto: Str / Scanpix Denmark

I 1914 havde der været fred mellem stormagterne i Europa i over 40 år.

Stormagterne var allieret med hinanden på kryds og tværs - én blok med Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side og én blok med Rusland og Frankrig på den anden. 

Storbritannien var på venlig fod med Frankrig, men der fandtes ikke en underskrevet alliance mellem de to lande.

Krigen blev udløst, da en serbisk nationalist skød Østrig-Ungarns tronarving i Sarajevo 28. juni 1914.

Det fik Østrig-Ungarn til at stille et ultimatum til Serbien, der var så vidtgående, at serberne sagde nej.

Derfor erklærede Østrig-Ungarn krig mod Serbien.

Men Serbien var allieret med Rusland, og da serberne bad om hjælp hos den russiske zar, gav han sig til at mobilisere sin hær.

Rusland var allieret med Frankrig, og mellem de to lande lå Tyskland, der var allieret med Østrig-Ungarn.

Tyskland havde vundet en krig over Frankrig i 1871, og den tyske kejser var bange for at blive angrebet på to fronter.

Tysklands Kejser Wilhelm
Tysklands Kejser Wilhelm Foto: Wikimedia Commons

Derfor slog tyskerne først og angreb Frankrig for at få franskmændene ud af krigen, inden russernes hær var klar.

Den franske grænse til Tyskland var stærkt befæstet, så derfor valgte tyskerne at gå ind i Frankrig gennem Belgien.

Belgien var et neutralt land og allieret med Storbritannien.

Det tyske angreb på Belgien fik briterne med i krigen sammen med de britiske kolonier.

En måned efter at Østrig-Ungarns tronarving var død, var verdenskrigen altså en realitet.

Kilde: The Story of the Great War.

Hvor blev der kæmpet?

De to blokke i krigen er markeret med henholdsvis rødt og sort.
De to blokke i krigen er markeret med henholdsvis rødt og sort. Foto: The Story of the Great War

De voldsomste slag i krigen blev udkæmpet på en strækning mellem Den Engelske Kanal og grænsen til Schweiz.

Området blev kendt som vestfronten, og flere steder blev landskabet så ødelagt, at det stadig er farligt at færdes der 100 år efter.

Der blev også udkæmpet store slag på østfronten i det nuværende Polen og Ukraine samt på Balkan, i Serbien og Rumænien.

Også i vore dages Tyrkiet blev der kæmpet; her slog en britisk invasion ved Gallipoli fejl, og tyrkerne angreb Rusland ved Kaukasus.

Da Italien gik ind i krigen på ententemagternes side i 1915, blev der åbnet en ny front ved Izonzo-floden på grænsen til Østrig-Ungarn, hvor der blev udkæmpet 12 store slag.

I resten af verden var der også kampe.

Blandt andet invaderede Japan de tyske kolonier i Sydøstasien, mens der også var kampe i Mellemøsten og Afrika.

Krigen bød også på et stort søslag, der fandt sted i Nordsøen ud for Jylland.

Kilde: Den Store Krig 1914-1918.

Hvordan sluttede krigen?

Lederne af Storbritannien, Frankrig, Italien og USA mødes om Tysklands skæbne i 1919.
Lederne af Storbritannien, Frankrig, Italien og USA mødes om Tysklands skæbne i 1919. Foto: Handout / Scanpix Denmark

Krigens udfald var stadig usikkert i foråret 1918.

Rusland havde trukket sig ud af krigen efter den russiske revolution, og det frigjorde store tyske hærstyrker fra østfronten, der kunne bruges til en enorm offensiv mod vest.

Tyskerne kunne dog ikke bryde igennem de britiske og franske linjer, og i juli gik de vestallierede ententemagter til modangreb.

8. august 1918 angreb briterne med hundredevis af tanks i en modoffensiv ved Amiens nord for Paris. Tyskerne måtte trække sig tilbage, og hærledelsen måtte erkende, at krigen ikke længere kunne vindes.

Tyskland havde ikke flere ressourcer til at føre krigen videre, og generalstaben indså, at de ikke kunne slå Frankrig og Storbritannien.

De to tyske generaler Hindenburg og Ludendorff havde kommandoen over de tyske soldater under størstedelen af krigen.
De to tyske generaler Hindenburg og Ludendorff havde kommandoen over de tyske soldater under størstedelen af krigen. Foto: Wikimedia Commons

Desuden var USA trådt ind i krigen, og hver eneste dag strømmede amerikanske soldater og militærudstyr til vestfronten.

De tyske generaler forsøgte nu at få så gunstig en fred som muligt. De fik kejseren til at danne en parlamentarisk regering, som henvendte sig til USA 4. oktober 1918 med en anmodning om fred.

Det blev dog franskmændene, der kom til at lede fredsforhandlingerne, og det førte til den berømte våbenstilstandsaftale i Compiegne 11. november klokken 11 i 1918.

Aftalen gjorde det så godt som umuligt for Tyskland at fortsætte krigen, fordi en stor del af krigsmateriellet skulle udleveres til sejrherrerne, samtidig med at dele af Tyskland skulle afstås og kontrolleres af de vestallierede.

Som en del af aftalen sagde Tyskland ja til, at der skulle gennemføres folkeafstemninger flere steder, og det førte til, at Sønderjylland blev dansk efter at have været besat siden 1864.

Taberne skulle desuden betale erstatning, da de fik skylden for krigen, og fredsaftalen blev så hård, at den lagde grundlaget for den næste verdenskrig 20 år senere.

Kilde: Den Store Krig 1914-1918.

Hvad betød krigen for Tyskland?

Tyskland mistede store landområder efter krigen. Kortet her er fra 1920'erne, overskriften er "tabt, men ikke glemt".
Tyskland mistede store landområder efter krigen. Kortet her er fra 1920'erne, overskriften er "tabt, men ikke glemt". Foto: Arkiv

Ved fredsaftalen i Versailles mistede Tyskland landområder til Frankrig, Polen, Litauen, Tjekkoslovakiet, Belgien og Danmark - nogle af dem dog efter folkeafstemninger.

Desuden fik Tyskland skylden for krigen, selvom de fleste historikere i dag er enige om, at krigen ikke udelukkende var Tysklands skyld.

Beskyldningerne om, at Tyskland havde ansvaret for krigen, gjorde tyskerne rasende. Efter krigen talte man ikke om Versailles-freden i Tyskland, men i stedet Versailles-diktatet.

Erobrede tysker-pikkelhuer vises frem i New York efter krigen.
Erobrede tysker-pikkelhuer vises frem i New York efter krigen. Foto: Arkiv

Aftalen i Versailles tvang tyskerne til at betale en enorm krigsskadeerstatning og lagde store begrænsninger på Tysklands militær.

Versailles-freden skabte så megen utilfredshed i Tyskland, at den skabte grundlaget for den næste krig ved at bane vejen for, at Adolf Hitler kunne komme til magten i 1933.

Kilde: Den Store Krig 1914-1918 og The Story of the Great War.

Hvilke spor satte krigen i resten af verden?

Kong Christian 10. rider ind i Sønderjylland ved Genforeningen i 1920. Krigen betød, at de gamle danske områder atter blev danske efter en folkeafstemning.
Kong Christian 10. rider ind i Sønderjylland ved Genforeningen i 1920. Krigen betød, at de gamle danske områder atter blev danske efter en folkeafstemning. Foto: Ukendt / Scanpix Danmark

Krigen betød, at store dele af Europa blev ændret til det, vi kender i dag med mange nye stater som Estland, Letland og Litauen, Polen og Tjekkoslovakiet.

Alsace blev fransk igen, og i Sønderjylland blev der lavet to afstemninger i 1920, som delte området med den grænse, vi har i dag.

Ude i verden betød krigen også nye grænser mange steder.

Allerede i 1916 indgik Frankrig, Storbritannien og Rusland den såkaldte Sykes-Picot-aftale om, hvordan Osmannerriget skulle opdeles efter krigen.

Aftalen betød, at de arabiske områder blev opdelt i mandater under Storbritanniens og Frankrigs kontrol, selvom de vestallierede havde lovet dem en samlet arabisk stat, hvis de gjorde oprør mod Osmannerriget.

Sykes-Picot-aftalen delte Mellemøsten op mellem stormagterne uden skelen til, hvad de lokale befolkninger selv syntes. Det skabte grundlaget for nogle af de konflikter, vi i dag ser i området.
Sykes-Picot-aftalen delte Mellemøsten op mellem stormagterne uden skelen til, hvad de lokale befolkninger selv syntes. Det skabte grundlaget for nogle af de konflikter, vi i dag ser i området. Foto: Wikimedia Commons

Sykes-Picot-aftalen dannede grundlag for en lang række af de stater, vi ser i Mellemøsten i dag.

Da krigen sluttede, blev Osmannerriget til Tyrkiet, og den nye nation måtte afstå landområder til Grækenland, Italien og den nye stat Armenien.

Tysklands kolonier i Afrika, på Ny Guinea og i Stillehavet blev også overtaget af sejrherrerne samt Japan.

Kilde: Den Store Krig 1914-1918 og The Story of the Great War.

Hvor mange soldater døde?

Døde soldater på slagmarken i Frankrig.
Døde soldater på slagmarken i Frankrig. Foto: - / Ritzau Scanpix

I dag, over 100 år efter de blodige slag, er tabstallene stadig ikke gjort op med sikkerhed. Nogle soldater blev sprængt i småstykker, og andre blev meldt savnet, men aldrig fundet.

Det samlede tabstal ligger formentlig på omkring 8,5 millioner soldater, ifølge opslagsværket Britannica.

Heraf er 5,1 millioner fra de allierede ententemagter, mens 3,4 millioner er fra centralmagterne med Tyskland i spidsen.

Hvor mange civile døde?

Kvinder bager brød til soldaterne ved fronten.
Kvinder bager brød til soldaterne ved fronten. Foto: Str / Scanpix Denmark

Selvom krigen i skyttegravene kostede millioner af menneskeliv, tog konflikten faktisk livet af flere civile end soldater.

Op mod 13 millioner civile mistede ifølge opslagsværket Britannica livet.

De døde af sygdom, sult, kulde, militære handlinger og massakrer.

En af krigens følger tog imidlertid livet af endnu flere.

I 1918 blev verden nemlig ramt af influenzaepidemien kendt som Den Spanske Syge - og den tog livet af omkring 50 millioner mennesker.

Krigen betød, at mange mennesker rejste rundt i verden - og det var medvirkende til at sprede sygdommen.