Første Verdenskrig: Da han trak støvlerne af, fulgte foden med

Første Verdenskrig gik hårdt ud over Belgien. I en usædvanlig velbevaret dagbog fortæller Ronny Standaerts bedstefar om mareridtet ved vestfronten.

- Pludselig begyndte det at flyve med granater. Fra det øjeblik var jeg helt lammet. Mellem mig og min løjtnant blev en soldat ramt af granatsplinter og døde.

De næste ord står skrevet med lige så sirlig, kontrolleret skrift, som i resten af dagbogen:

- Senere fortæller jeg måske mere, men nu svigter modet mig, fordi jeg skal tørre blodet af min krop.

Ronny Standaert når ikke længere, før hans stemme knækker, og han må samle sig et øjeblik og tørre tårerne bort.

Han er i gang med at læse op fra sin bedstefars dagbog. Sin bedstefar, Hektor Standaert, som 23. oktober 1914 blot havde været ved fronten i ti dage, men som allerede havde oplevet ubeskrivelige rædsler.

En halv million døde

Familien Standaert er belgiere. Ronny er pensioneret skolelærer og bor i byen Langemark i den vestlige del af regionen Flandern – her gik vestfronten i krigen og de skyttegrave, der fulgte den.

I dette hjørne af Belgien døde mere end en halv million soldater fra alle hjørner af verden. Det sker stadig et par gange om måneden, at man finder resterne af soldater, der kæmpede dengang.

Familien fandt tilfældigt dagbogen i et lagerrum.
Familien fandt tilfældigt dagbogen i et lagerrum. Foto: Mads Anneberg / TV 2

Belgien forsøgte ellers, som Danmark, at holde sig neutral i krigen, men blev invaderet af tyske tropper 4. august 1914.

Den lille by Ieper og omegn dannede ramme om adskillige store slag, og da krigen var ovre i 1918, var der kun ganske lidt tilbage af byen.

På søndag er det 100 år siden, at våbenhvilen blev underskrevet – 11. november klokken 11.00. Det fejres i store dele af Europa, og naturligvis også i Ieper, hvor det belgiske kongepar kommer på besøg for at mindes de mange ofre for krigen.

Allerede i 1917, et år før krigens afslutning, så Iepers klokketårn ud som på det første billede. Efter krigen blev det, sammen med resten af bymidten, bygget op i samme stil som før. Fotos: In Flanders Fields Museum, Mads Anneberg / TV 2.

Ikke menneskeligt

10 millioner soldater endte med at dø i Første Verdenskrig, og, ifølge nogle historikere, lige så mange civile.  

Selv var Hektor Standaert så heldig at overleve, og han døde først, da Ronny var 11 år.

Men han nævnte aldrig dagbogen.

- Nu svigter modet mig, fordi jeg skal tørre blodet af min krop. Sådan skriver Hektor Standaert i sin dagbog, efter en anden soldat er død lige ved siden af ham.
- Nu svigter modet mig, fordi jeg skal tørre blodet af min krop. Sådan skriver Hektor Standaert i sin dagbog, efter en anden soldat er død lige ved siden af ham. Foto: Mads Anneberg / TV 2

Familien fandt den ved et tilfælde i 1980, efter bedstefarens død. Den lå på et støvet lager, og selv Ronnys far vidste ikke, at den eksisterede.

Og det gør stadig indtryk på Ronny, når han læser, hvilke lidelser hans bedstefar måtte gennemgå.

- Det er ikke menneskeligt. De lærte hinanden godt at kende i militæret, man bliver venner. Og pludselig bliver din ven ved siden af dig skudt i stykker, siger Ronny og må igen holde en lille pause.

Han tog ved støvlerne og trak til

En anden gang i løbet af krigen var bedstefaren og en gruppe andre soldater på rekognoscering i ingenmandsland; det mennesketomme område mellem skyttegravene.

Belgiske Hektor Standaert (første række tv.) og fem soldaterkammerater.
Belgiske Hektor Standaert (første række tv.) og fem soldaterkammerater. Foto: TV 2

Her fandt de en død soldat og gjorde klar til at begrave ham, fortæller Ronny.

- Men soldatens støvler var gode, og min bedstefars var dårlige, så han ville bytte dem om. Han tog ved støvlerne og trak til, og så fulgte fødderne med - inde i støvlerne.

Et andet sted i dagbogen beskriver bedstefaren, hvordan han "ved et mirakel" overlevede et tysk angreb.

Ronnys konklusion er, at selv om han overlevede, slap han ikke uskadt:

- Han var traumatiseret for resten af livet.