Angela Merkels rival genopstår efter ti år, engang gik de arm i arm

16x9
Friedrich Merz og Angela Merkel i 2002. Foto: Arnd Wiegmann / Ritzau Scanpix

I næsten ti år var han væk fra tysk politik, men nu er Friedrich Merz blevet den, alle taler om som kandidat til at afløse Angela Merkel.

Pressemødet var annonceret med kun et par timers varsel, og tiden var afmålt. 20 minutter sharp. Alligevel var der noget nær fuldt hus i Bundespressekonferenz, en meget tysk institution i det politiske Berlin, hvor magthavere og medierepræsentanter mødes til ofte meget søvndyssende pressekonferencer.

Når man traf ham til baggrundssamtaler, så mødte man en såret mand

Severin Weiland, journalist

Alle ville have et glimt af overraskelseskandidaten, og pludselig var han der - omringet af fotografer og iPhone-bevæbnede reportere. ”Merz, Merz, Merz”, lød det fra flokken, som konkurrerede om det bedste skud, den bedste selfie, den bedste Facebook-opdatering. Først efter et par minutter lykkedes det dagens hovedperson at få et ord indført.

- Mit navn er Friedrich Merz med ”E”, lød det fra den høje slanke herre med den vigende hårpragt. Nok er han en gammel kending i tysk politik men efter små ti år i det private erhvervsliv bliver han alligevel betragtet som en outsider. Så meget outsider, at navnet på indbydelsen var blevet til ”März”, det tyske ord for Marts.

Det var dag to efter Angela Merkels overraskende meddelelse om, at hun ville trække sig fra jobbet som partiformand. For bare et par uger siden var der medlemmer af hendes kristeligt-demokratiske Union, CDU, der i spøg omtalte Friedrich Merz som ”CDUs James Dean”. Underforstået, han findes ikke mere, men alle taler om ham - lidt lige som den for længst afdøde amerikanske skuespiller.

Friedrich Merz.
Friedrich Merz. Foto: Frederic Scheidemann / Ritzau Scanpix

Den selvsikre herre, der havde indtaget podiet i den store sal hos Bundespressekonferenz, var tydeligvis ikke noget spøgelse. Tværtimod udstrålede han selvsikkerhed, overskud og handlekraft, og sætningerne blev affyret uden tøven: 

- CDU har ikke brug for en omvæltning, men opbrud og fornyelse. Vores kendetegn er at være et folkeparti på midten med basis i Vestens liberale værdier.

Kampen om at afløse Angela Merkel som leder af Tysklands store borgerlige parti var for længst gået i gang, og Friedrich Merz havde kastet sin hat i ringen.

Revolution nej tak

Det var intet mindre end årets comeback, vi blev vidne til under de nøje afmålte 20 minutter i Bundespressekonferenz, lød vurderingen fra tyske journalister.

Som Süddeutsche Zeitungs Robert Rossmann bemærkede i sin reportage dagen derpå, så virkede Friedrich Merz ikke en dag ældre, end da han steg ud af politik for ni år siden. Ja, selv om Merz kun er godt et år yngre end Angela Merkel, ”så virkede han denne onsdag rent faktisk som repræsentant for en ny generation”.

Efter 18 år med den samme kvinde ved roret, ønsker flertallet i CDU ikke noget radikalt brud med fortiden, men nok et ”veltempereret kursskifte”, som en iagttager af tysk politik har formuleret det. Det er det, kandidat Merz har forstået.

Angela Merkel har mange modstandere i partiet, men stadig også mange tilhængere, som det gælder om ikke at støde fra sig. Så derfor sørgede Friedrich Merz på pressekonferencen for ikke at lægge for meget afstand til kvinden, der i sin tid reddede CDU op af den politiske sump og hentede partiet tilbage til magtens centrum.

Ja, Friedrich Merz lægger vægt på konservative værdier, han er økonomisk liberalt indstillet og socialt engageret, forklarede han fra talerstolen. Derimod undgik han omhyggeligt at kritisere Angela Merkels ellers så forkætrede flygtningepolitik.

Kandidat Merz vil ikke støde nogen fra sig, og det selv om han -  om nogen - kunne have grund til én gang for alle at gøre op med Angela Merkel.

Den sårede rival

Ved årtusindskiftet var de to nemlig rivaler, Merz og Merkel. Jævnaldrende og med de samme ambitioner om at kravle til vejrs i et politiske parti, som forsøgte at finde sine egne ben oven på Helmut Kohl-æraen. Men så skiltes deres veje.

Friedrich Merz og Angela Merkel i 2001.
Friedrich Merz og Angela Merkel i 2001. Foto: Arnd Wiegmann / Scanpix Danmark

Den daværende partiformand Angela Merkel tvang i 2002 Friedrich Merz væk fra posten som gruppeformand i forbundsdagen, og det er Friedrich Merz eftersigende aldrig kommet sig over. Det var det første rigtige nederlag for en mand, der var vant til at være nummer ét.

- Når man traf ham til baggrundssamtaler, så mødte man en såret mand, forklarer Der Spiegels Severin Weiland i et portræt af Friedrich Merz.

- Den kvinde burde aldrig have været forbundskansler, skal han ifølge Der Spiegel have bekendtgjort på et tidspunkt i en snæver kreds.

Som konsekvens af ydmygelsen besluttede han sig et par år senere for at forlade tysk politik og hellige sig en karriere i det private erhvervsliv.

Såret eller ej, på pressemødet bestræbte Friedrich Merz sig på at fremstille begivenhederne dengang som ganske udramatiske og et for længst overstået kapitel.

- Der er overhovedet ikke brug for nogen forsoning mellem Angela Merkel og jeg, lod han forsamlingen i Bundespressekonferenz forstå:

- Hvad der foregik i 2002 var blot udtryk for uenighed mellem mennesker, der ikke passede sammen.

Godt nok blev den ambitiøse Merz blev i sin tid overhalet af kvinden fra Østtyskland, men han har altså valgt at se fremad.

Yndlingskandidat og frelser

Knap ti år var han forsvundet fra det politiske liv, men nu er han på rekordtid blevet manden, alle taler om. Meningsmålinger har erklæret Friedrich Merz til favorit i opgøret om formandsposten, så stor er længslen hos mange CDU-medlemmer efter en kandidat, der kan give partiet sin gamle styrke og ikke mindst dyder tilbage.

- Merz har potentialet til at igen at give partiet en klar profil, lyder det fra Alexander Mitsch, formand for den konservative CDU-gruppering, ”Værdiunionen”.

- Som partiformand kan Friedrich Merz give CDU-medlemmerne og tilhængerne den tabte ære og stolthed tilbage, kommenterer Christian von Stetten, der er tæt på kredsen af virksomhedsejere i CDU.

I mange CDU-medlemmers øjne er Friedrich Merz nemlig ikke bare Merkel-modstander men også et Merkel-offer, og det gør ham til andet og meget mere end bare endnu en formandskandidat forklarer magasinet Ciceros Christoph Seils:

- I mange konservatives øjne er han en kristeligt-demokratisk martyr, der kan gøre en ende på lidelserne og love frelse.

Forventningerne er med andre ord enorme, og sådan har været det lige siden Friedrich Merz i sin tid forlod politik, minder avisen Tagesspiegel om. Jo længere væk han var, jo mere glimtede drømmebilledet hos de konservative kræfter,  som opfattede Merkel-æraen som et beklageligt uheld, der snarest burde rådes bod på.

Sådan en politiker-hype har Tyskland ikke oplevet, siden Martin Schulz for halvandet år siden blev kåret til SPD-formand med en stemmeprocent af nærmest nordkoreanske dimensioner: 100 procent, intet mindre!

Men glansen gik som bekendt hurtigt af Skt. Martin, som SPDs frelserskikkelse og kanslerkandidat lidt spottende blev kaldt. I dag er Martin Schulz menigt medlem af forbundsdagen og en mand med sin bedste tid bag sig.

Modstanderne

Forude venter nu en lille måneds valgkamp, som kulminerer på CDUs årsmøde i Hamborg i starten af december. Her skal slaget om formandsposten og dermed arven fra Merkel stå, og for partimedlemmerne er det en helt ny oplevelse, kun et par enkelte gange i partiets historie har der nemlig været kampvalg.

Officielt er antallet af kandidater nu oppe på 12, men i realiteten er det tre, det handler om: Comeback-kid Friedrich Merz, generalsekretær og Merkel-klon Annegret Kramp Karrenbauer og så den ungkonservative Jens Spahn, sundhedsministeren, der længe har forsøgt at profilere sig som Merkel-modstander nummer ét.

Særligt for Jens Spahn kom Friedrich Merz’s kandidatur som en slem overraskelse. Ikke mindst fordi Merz, som Der Spiegel noterer sig, nærmest for den 38-årige Spahn til at virke gammel. I sit valgmanifest, offentliggjort i Frankfurter Allgemeine Zeitung udnævnte han migrationen til at være Tysklands største problem. Mens Merz nøjedes med at rose Merkel, så forsøgte Spahn forsøgte sig altså med et indirekte angreb på sin politiske chef.

Tyske kommentatorer går ud fra, at der vil blive gjort mange forsøg på at overtale Spahn til at droppe sit kandidatur. For sagen er, at Jens Spahn og Friedrich Merz fisker i de samme oprørte konservative vande, og det er kun til gavn for kandidat Kramp Karrenbauer, der appellerer til de mange CDU-medlemmer, som ikke ønsker at sætte Merkel-arven over styr.

Eller som den tidligere generalsekretær Hermann Gröhe forklarede forleden, så vil ”den, der optræder som en Anti-Merkel, vil tabe!”.

Kampen om CDU’s politiske sjæl er for længst i gang, og mange ønsker tilsyneladende ikke nogen radikal omvæltning, og det her Friedrich Merz tydeligvis forstået med sine udmeldinger om fastholde CDU som et parti i den politiske midte.

Tilbage står så spørgsmålet, hvordan et samarbejde mellem partiformand og forbundskansler vil forløbe, hvis den nye formand kommer til at hedde Friedrich Merz. Har han så et regnskab at gøre op med sin gamle rival blev han spurgt?

- Jeg er fast overbevist om, at Angela Merkel og jeg vil finde ud af det med hinanden, lød svaret.

 CDU’s James Dean er tilbage, og det skorter ikke på selvtilliden.