Valg til Senatet: Her er opgørene, du skal holde særligt øje med

Amerikanerne stemmer i dag ved midtvejsvalget. I en række stater bliver der tæt løb.

De amerikanske vælgere skal i dag til stemmeurnerne og afgøre, hvordan flere tusinde politiske poster fordeles ved midtvejsvalget.

35 af i de i alt 100 pladser i Senatet er på valg, og der bliver tæt kamp om pladserne i overhuset, hvor hver af USA's 50 delstater har to senatorer.

Demokraterne er bagud 51-49. De skal altså samle to ekstra pladser op for at fravriste Republikanerne flertallet i Senatet.

square to 16x9

Flere vigtige slag

Fokus retter sig ved dagens valg mod flere delstater. 

I eksempelvis Florida er den siddende senator, demokraten Bill Nelson, oppe mod statens nuværende guvernør, Rick Scott fra Republikanerne.

I Texas skal senator Ted Cruz, som var en af Donald Trumps hårdeste modstandere i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2016, dyste mod kometen Beto O’Rourke – den tidligere punkmusiker, som bliver sammenlignet med Barack Obama.

På kortet herunder kan du klikke dig rundt og blive klogere på de stater, hvor nogle af de vigtigste slag står ved midtvejsvalget. 

KORT: Her er de vigtigste opgør i USA's Senat