ANALYSE: USA holder valg, mens Kina inviterer hele verden til Shanghai

16x9
Kinas præsident, Xi Jinping. Foto: Thomas Peter / Ritzau Scanpix

Kinas præsident, Xi Jinping, vil vise Donald Trump og resten af verden, at Kina har andre end USA at lege med.

Man skulle tro, at det handlede om business, når Carlsberg, Novo, Grundfos, Danfoss og Lego deltager i China International Import Expo i Shanghai i disse dage. Men det handler lige så meget om politik og ikke mindst om handelskrigen med USA.

Eventet har tiltrukket cirka 3000 virksomheder fra 130 lande, men kun 18 statsoverhoveder og regeringsledere, som foruden Pakistan, Rusland og Kenya primært repræsenterer små økonomier, der drømmer om at eksportere mere til Kina, heriblandt Danmark.

USA har naturligvis ingen national pavillon, men Kina-cheferne fra flere store amerikanske virksomheder har ifølge nyhedsbureauet Reuters fået vredet armen om og nærmest blevet tvunget til at bakke op og deltage. Hvis de ikke lavede en udstilling, ville de få problemer med myndighederne i Kina.

Således hænger politik og business uløseligt sammen i Kina, hvor kommunistpartiet har nøglen til verdens største marked og aldrig tøver med at spille det kort, når det gavner statens interesser.

Præsidentens projekt

Budskabet fra Kinas præsident er klart: Kina er ikke bare hele verdens fabrik, som oversvømmer verdensmarkedet med billige, kinesiske produkter og giver blandt andre USA massivt underskud på handelsbalancen. Det er også et kæmpe marked – verdens største for blandt andet smartphones, pc’er og biler – og det kan virksomheder fra hele verden nyde godt af.

Det er Xi Jinpings personlige projekt og går ud på at demonstrere, at Kina er et åbent land, der omfavner globaliseringen. I modsætning til Donald Trump og USA forstås.

Derfor er timingen næppe tilfældig. Xi Jinping åbnede mandag - dagen før det amerikanske midtvejsvalg - den seks dage lange expo med en tale, hvor han lovede lavere toldsatser og smidigere vilkår for udenlandske virksomheder uden at være konkret.

Det var en fæl skuffelse for alle dem, som havde håbet, at Xi Jinping ville benytte lejligheden til at imødekomme det voksende pres fra især USA, men også fra EU om markedsreformer.

- Fine ord fra Kina

Donald Trump har nemlig en vigtig pointe, når han siger, at Kina ikke spiller et fair spil, når staten tvinger udenlandske virksomheder til at indgå partnerskaber med lokale kinesiske virksomheder for at få adgang til markedet i strategisk vigtige sektorer som for eksempel bilindustrien. Det tvinger nemlig udenlandske virksomheder til at overføre teknologi til Kina mod deres vilje. Alternativet er, at de ikke kan få adgang til det attraktive kinesiske marked.

Ulla Tørnæs i Kina.
Ulla Tørnæs i Kina. Foto: TV 2

Den danske regering er repræsenteret ved udviklingsminister Ulla Tørnæs, som har besøgt alle de danske udstillinger og overværede Xi Jinpings tale.

Hun vælger at hæfte sig ved de positive takter i talen.

- Det, der var det helt gennemgribende budskab i præsidentens tale, var, at man ønsker, at Kina skal være mere åben overfor omverdenen. Det er selvfølgelig fine ord, og nu handler det så om, at vi holder Kina op på, at de leverer, når det drejer sig om forskelsbehandling af virksomheder, handelsbarrierer og toldsatser. Nu er der i hvert fald et rigtig godt grundlag for os til at holde kineserne op på det, de siger.

Der er god grund til skepsis, for Xi Jinping har flere gange lovet reformer uden at følge op på det. Hans økonomiske rådgiver Liu He var med til at skrue forventningerne op, da han i januar holdt tale for verdenseliten under World Economic Forum i Davos, hvor han lovede, at ”Kina ville overraske” med sine reformer. Det er bare ikke sket. Endnu.

Flere analytikere peger på, at det kan skyldes intern splittelse i kommunistpartiet, hvor der er stærke stemmer, der mener, at staten skal spille en langt større rolle i økonomien. Andre mener, at det er på høje tid, at Kina giver USA indrømmelser for at bremse handelskrigen.

Således står Kina og Xi Jinping ved en vigtig korsvej i et år, hvor kommunistpartiet også ønsker at markere, at det i år er 40 år siden, at Kinas reformleder Deng Xiaopeng lancerede Den Åbne Dørs Politik, der kickstartede indtoget af markedskræfterne i Kina i 1978.