Forstå aftalen, der har været med til at holde verden sikker fra atomangreb i årtier

Rusland vil ifølge en talsmand være tvunget til at ”genoprette den militære magtbalance”, hvis USA trækker sig fra traktaten.

USA’s præsident, Donald Trump, har skabt international uro og fordømmelse fra Rusland, efter han lørdag erklærede, at han vil trække USA ud af en historisk nedrustningsaftale.

Vi kommer til at afslutte aftalen, og vi trækker os ud

Donald Trump

Ved et vælgermøde i byen Elko i Nevada afslørede præsidenten, at han vil droppe den 31 år gamle INF-traktat, der har været med til at sikre verdensfreden og har formindsket USA’s og Ruslands atomarsenal.

- Rusland har ikke, desværre, overholdt aftalen, så vi kommer til at afslutte aftalen, og vi trækker os ud, sagde Donald Trump til journalister efter vælgermødet.

Men hvad er INF-traktaten? Hvad betyder det, at USA trækker sig – og hvordan er det danske atomberedskab egentlig? TV 2 giver her et overblik.

Hvad går traktaten ud på?

Efter flere års forhandlinger blev INF-traktaten (The Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty) indgået mellem USA’s præsident, Ronald Reagan, og Sovjetunionens generalsekretær, Mikhail Gorbatjov, i 1987.

Traktaten indebar, at begge stormagter destruerede alle deres kort- og mellemdistanceraketter. Derudover fik begge parter lov til at inspicere hinanden, for at sikre at aftalen blev overholdt.

Den amerikanske præsident, Ronald Reagan, og hans russiske modpart, Mikhail Gorbatjov, underskriver traktaten i 1987
Den amerikanske præsident, Ronald Reagan, og hans russiske modpart, Mikhail Gorbatjov, underskriver traktaten i 1987 Foto: Str / Scanpix Danmark

Både atomare og konventionelle ballistiske missiler samt krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer blev destrueret. Det blev også forbudt for landene at opstille nye missiler.

Ifølge Arms Control Association destruerede USA og Sovjetunionen i alt 2692 missiler. 

Ved de virkelig ikke i Washington, hvad dette kan føre til?

Mikhail Gorbatjov

Det var den første aftale, der fjernede en hel våbenklasse fra supermagternes arsenaler.

Traktaten blev underskrevet 8. december 1987 i Washington D.C, og den blev set som et stort skridt mod normalisering af forholdet mellem Øst og Vest ved afslutningen på Den Kolde Krig.

Hvorfor vil Donald Trump trække USA ud af aftalen?

USA mener, at Rusland har udviklet og opstillet en ny type krydsermissiler, som netop har den rækkevidde, INF-traktaten forbyder.

Ifølge BBC er der tale om Novator 9M729-missilet, der hos NATO er kendt under navnet SSC-8.

Rusland har ikke sagt meget om det nye missil, men landets regering fastholder, at det ikke overtræder betingelserne i INF-traktaten.  

USA's præsident, Donald Trump, proklamerede lørdag, at han ønsker at trække USA ud af den nedrustningsaftale, som USA og Rusland indgik i 1987. Video: Rikke Museth Janniche

Det er i og for sig ikke noget nyt, at USA beskylder Rusland for at bryde traktaten. Allerede i 2013 rejste USA bekymringer om en ny type russiske missiler, og i 2014 anklagede USA's daværende præsident, Barack Obama, Rusland for at bryde traktaten. 

Og igennem de seneste måneder har USA flere gange understreget deres utilfredshed.

- Vores modforanstaltninger ville være at eliminere missilerne, der er under udvikling i Rusland som en overtrædelse af traktaten, lød det tidligere på måneden fra NATO-ambassadør Kay Bailey Hutchison til en forsamling af journalister, der var samlet i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles.

Hvad siger USA og Rusland?

USA og Rusland har flere gange beskyldt hinanden for at bryde INF-traktaten. I 2007 truede Rusland med at trække sig fra aftalen.

Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, fordømte søndag USA's hensigt om at trække sig ud af atomaftalen. 

- Det er et farligt skridt, som jeg er sikker på ikke bare bliver forstået af det internationale samfund, men vil vække alvorlig fordømmelse fra alle medlemmer af verdenssamfundet, som er forpligtet til sikkerhed og stabilitet, og som arbejder på at styrke de nuværende regler, lød det fra Rjabkov ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Og mandag nægtede Dimitry Peskov, der er talsmand for den russiske regering, at Rusland har forbrudt sig mod aftalen. Han tilføjede, at det i stedet er USA, der har gjort sit for at underminere den.

- Putin har mange gange sagt, at USA de facto har gjort tiltag, der underminerer aftalens ordlyd, sagde Peskov i reference til blandt andet et amerikansk antimissilsystem, der kan ødelægge både kort- og mellemdistanceraketter.

Dimitry Peskov udtaler også, at Rusland er tvunget til at ”genoprette den militære magtbalance, hvis USA udvikler mellemdistanceraketter.”

Den amerikanske og den russiske præsident diskuterer INF-traktaten i december 1987.
Den amerikanske og den russiske præsident diskuterer INF-traktaten i december 1987. Foto: Jerome Delay / Scanpix Denmark

Også en af aftalens oprindelige underskrivere, den forhenværende generalsekretær i Sovjetunionen Mikhail Gorbatjov har ifølge Reuters udtrykt sin bekymring:

- Ved de virkelig ikke i Washington, hvad dette kan føre til? siger han ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Hvad siger Danmark? 

I Danmark udtrykker udenrigsminister Anders Samuelsen beklagelse over, at Donald Trump vil trække USA ud af aftalen.

- Danmark og resten af NATO har senest på sommerens NATO-topmøde udtrykt støtte til USA’s bestræbelser på at få Rusland til igen at overholde traktaten. Jeg havde som alle andre håbet, at der kunne findes en løsning, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, er på besøg i Rusland for blandt andet at tale om INF-traktaten.
Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, er på besøg i Rusland for blandt andet at tale om INF-traktaten. Foto: Russian Security Council Handout / Ritzau Scanpix

Ifølge Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, kan USA udløse et nyt atomkapløb.

- Det er dybt problematisk. Vi risikerer, at USA udvikler nye mellemdistanceraketter, og at russerne og kineserne bygger nye som svar, siger Nick Hækkerup.

- Dermed har vi det våbenkapløb, som vi havde under Den Kolde Krig. Det gør verden til et mere usikkert og utrygt sted.

Hvad kan det betyde, hvis USA trækker sig fra traktaten?

Hvis Trump vælger at gennemføre sit forslag om at trække USA ud af INF-aftalen kan det føre til en omkostningsfuld og destabiliserende oprustning af våbensystemer, vurderer Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet. 

- Det vil betyde en øget oprustning af våbensystemer, som dels er omkostningsfulde, men også potentielt meget destabiliserende, siger Ole Wæver til Ritzau. 

Ifølge professoren har USA og Donald Trump ret, når de beskylder Rusland for at have brudt aftalen flere gange. Men USA vælger en forkert måde at lægge pres på, mener han. 

- Russerne har brudt aftalen, så det er ikke overraskende, at USA reagerer, siger Ole Wæver og tilføjer: 

- Problemet er bare, at man kunne opnå meget mere ved at insistere på, at aftaler er vigtige, i stedet for at sige at aftaler er noget, vi vil være fri for.

 En af de få gange, der er blevet brugt et atomvåben var den 9. august 1945, hvor amerikanerne smed
En af de få gange, der er blevet brugt et atomvåben var den 9. august 1945, hvor amerikanerne smed "Little Boy" over Hiroshima, Japan. Bomben var af samme typå som på billedet. Foto: - / Ritzau Scanpix

Men USA’s udtræden af traktaten kan også føre til, at endnu en aftale går i vasken.

I 2010 indgik USA’s daværende præsident, Barack Obama, en aftale med den daværende russiske præsident, Dimitri Medvedev.

Aftalen fik navnet New Start, og den gik simpelt forklaret ud på, at de to stormagter begrænsede antallet af atomsprænghoveder til 1550.

Aftalen udløber i 2021, og der er nu frygt for, at den også bliver afsluttet.

- Hvis INF-traktaten kollapser, mens New Start-traktaten står til at udløbe i 2021, vil verden for første gang siden 1972 blive efterladt uden nogen grænser for atomare våbenlagre i atommagter, sagde den britiske forsker i international sikkerhedspolitik Malcolm Chalmers søndag til The Guardian.

Han kaldte samtidig den nuværende situation ”den mest alvorlige krise vedrørende kontrol med atomvåben siden 1980’erne.”

Hvordan er det danske atomberedskab egentlig?

I Danmark er det blandt andet Beredskabsstyrelsen, der har landets atomberedskab.

Styrelsen har ifølge deres hjemmeside ekspertberedskabet Nukleart Beredskab.

Beredskabet foretager blandt andet strålingsovervågning i Danmark og Grønland for at kunne opdage forhøjet stråling fra radioaktive stoffer i luften.

Det blev set som et stort fremskridt for at sikre verdensfreden, da Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov underskrev INF-aftalen.
Det blev set som et stort fremskridt for at sikre verdensfreden, da Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov underskrev INF-aftalen. Foto: Bob Daugherty / Ritzau Scanpix

Derudover varetager Nukleart Beredskab også beredskabsplanen, hvis Danmark rammes ”af en nuklear ulykke, der kan påvirke dansk område eller danske interesser i udlandet.”

Beredskabet er også tilsynsmyndighed og holder blandt andet øje med det tidligere forsøgsanlæg Risø, hvor de tidligere reaktorer er under nedbrydning.

Endeligt står Nukleart Beredskab for fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg.