Har ledt efter sin datter i ruiner i to uger: - I morgen er der ikke længere håb

Redningsarbejdet efter jordskælvet i Indonesien, der har kostet mindst 2000 mennesker livet, indstilles fredag. 5000 er stadig begravet.

I en ruinhob på den indonesiske ø Sulawesi går en kvinde rundt og søger i murbrokkerne.

Hun har en mobiltelefon i hånden.

I dag er sidste chance. I morgen er der ikke længere håb

Halimah Ariav Koboi

På dens skærm lyser et billede af hendes datter. Det er hende, hun leder efter.

Men billedet kan vise sig at være ligegyldigt.

Kvinden hedder Halimah Ariav Koboi, og hun er et af ofrene for jordskælvet, der ramte hendes hjemby Palu 28. september.

Omkring 5000 mennesker er stadig begravet, efter Sulawesi blev ramt af jordskælvet og en flere meter høj tsunami.

Halimah Ariav Koboi håber, at redningsfolkene finder hendes datter, men nu svinder håbet.

Halimah Ariav Koboi har ikke opgivet håbet om at kunne give sin datter en ordentlig begravelse.
Halimah Ariav Koboi har ikke opgivet håbet om at kunne give sin datter en ordentlig begravelse. Foto: Reuters

Eftersøgningen skulle have været indstillet torsdag, fordi de døde ikke vil være til at kende længere, og fordi smittefaren er blevet for stor.

- Det er vores sidste håb, og det er den sidste dag. Det betyder, at i dag er sidste chance. I morgen er der ikke længere håb. Så jeg håber, at de kan blive ved lidt længere, sagde hun til Reuters i et øjebliks pause torsdag.

Men i 11. time fik hun en ekstra dags håb.

Snart er det op til de lokale myndigheder og frivillige at finde Halimah Ariav Kobois datter.
Snart er det op til de lokale myndigheder og frivillige at finde Halimah Ariav Kobois datter. Foto: Reuters

Flere end 2000 døde

For efter sidste dags arbejde blev dødstallet opjusteret fra 2045 til 2073. Redningsfolkene havde fundet knap 30 af de savnede på én dag.

- Vi havde allerede besluttet at afslutte redningsarbejdet i dag, men efter familiernes ønske vil det blive forlænget en ekstra dag, så det officielt vil slutte 12. oktober, sagde Sutopo Purwo Nugroho på et pressemøde torsdag aften.

Bliver Halimah Ariav Kobois datter ikke fundet fredag, vil det være op til Palus bystyre at finde hende.

Og frivillige som 30-årige Rahman Al-Farisi.

Han går også rundt og kigger søgende under blikplader og graver i murbrokkerne med sine hænder.

Fra tid til anden rejser han sig og spejder ud over området. Engang var han en af børnene, der løb legende rundt i Balaroa-kvarteret.

Rahmnan Al-Farisi legede her som barn. Nu leder han efter sine afdøde venner.
Rahmnan Al-Farisi legede her som barn. Nu leder han efter sine afdøde venner. Foto: Reuters

- Mange af mine venner døde her, fortæller han til Reuters.

Han holder en pause, skubber tungen mod kinden og forsøger at holde tårerne tilbage.

- Jeg mindes min ven Jalan Mangis Atas. Jeg kaldte ham Broder Uming. Men vi har ikke fundet ham endnu.

Ingen har bedt ham om at lede. Men efter naturkatastrofen tog hans venners liv og lagde barndomskvarteret i ruiner, følte han i sit hjerte, at han var nødt til det.

Balarao før og efter:

Vil ikke tilbage

Jordskælvet, der ramte Sulawesi 28. september, målte 7,5 på Richterskalaen. Selvom epicentret lå 80 kilometer fra Palu, blev byen hårdest ramt af følgerne.

Det skyldes blandt andet de flodbølger, der ramte byen.

Palu ligger forenden af en bugt, der virkede som en tragt. Derfor blev bølgernes større på vej mod byen.

Bugtens form pressede vandet sammen, så bølgerne voksede inden de ramte byen.
Bugtens form pressede vandet sammen, så bølgerne voksede inden de ramte byen. Foto: Peter Møller / TV 2 / Google Earth

Jo længere vandet kom ind i bugten, jo mindre blev havdybden, og dermed blev vandet pressen sammen fra tre sider.

Samtidig blev de reflekteret af bugtens sider.

Flere end 80.000 mennesker bor ifølge katastrofecentret stadig i midlertidige lejre eller andre steder, hvor de kan få tag over hovedet, efter deres hjem er jævnet med jorden.

Hvis den slutter for tidligt, vil familierne for altid være efterladt med uvisheden om, hvor deres afdøde kære er

Taufiq

Og spørgsmålet er, om de overhovedet vender tilbage til Palu:

- Folk er traumatiserede. De vil ikke tilbage. De har bedt om at blive flyttet til et andet sted og få et nyt hus, sagde talsmand Sutopo Purwo Nugroho til AP torsdag.

Fortjener ordentlig begravelse

En af dem er 36-årige Taufiq, der er butiksejer. Eller måske rettere var butiksejer. Butikkens lokaler ligger der stadig - i Talise Beach lige for munden af trakten – men resten er ødelagt.

- Hvis der er noget, jeg har brug for, så er det at blive flyttet et andet sted hen, for hele min familie er traumatiseret af at bo tæt på stranden. Det har indtil nu ikke været muligt for min datter at komme herned. Hun bliver i lejren med sin mor. Kun min søn og jeg har været her, siger Taufiq til Reuters.

Sammen med sønnen redder familien alt, hvad de kan. Men de har mistet så mange værdier, at han har svært ved at sige hvor mange.

Taufiq butik ligger for enden af bugten. Det er stort set kun lokalet, der ikke er ødelagt.
Taufiq butik ligger for enden af bugten. Det er stort set kun lokalet, der ikke er ødelagt. Foto: Reuters

- Jeg håber, Palu kan blive genbygget. Der er så mange, der er taget tilbage til deres hjembyer, så selvfølgelig halter økonomien sådan lige pludselig. Så vi bliver nødt til at arbejde.

Han håber ligesom Halimah Ariav Koboi, der stadig leder efter sin datter, at søgningen efter de 5000 savnede vil fortsætte endnu længere. De efterladte fortjener muligheden for at give dem en ordentlig begravelse:

- Det bedste ville være at forlænge søgningen mindst en måned, for hvis den slutter for tidligt, vil familierne for altid være efterladt med uvisheden om, hvor deres afdøde kære er.

Men snart har Palus indbyggere kun de frivillige at sætte deres lid til. For Rahman Al-Farisi vil være at finde søgende i ruinerne det næste stykke tid:

Foran de frivillige redsningsmænds lejr i Bararoa hænger et skilt. Øverst står der:
Foran de frivillige redsningsmænds lejr i Bararoa hænger et skilt. Øverst står der: "1417 ødelagte hjem." Foto: Reuters

- Der er mange flere ofre, der er begravet, men hvad kan vi gøre? Vragdelene gør det vanskeligt selv med tunge maskiner. Vi gør vores bedste hver dag for at finde alle ofrene.