ANALYSE: Bayerns stærke mand risikerer voldsomt valgnederlag

16x9
Angela Merkels allierede Horst Seehofer risikerer et valgnederlag ved delstatsvalget i Bayern. Foto: Clemens Bilan / Ritzau Scanpix

Forud for søndagen har Bayerns ministerpræsident søsat et rumprogram med sit eget billede på logoet.

Trods superego og ”Bayern First”-politik står Merkels allierede i den vigtige delstat til at miste det absolutte flertal.

Den gode nyhed er, at paradiset findes, også på denne jord. Nemlig i form af Tysklands største delstat, Bayern, som nyder godt af solid vækst og en bomstærk økonomi. Her går højteknologi hånd i hånd med alpeidyllen, i Bayern finder man laptops og lederhosen og en ukuelig selvtillid, der kun overgås af de 13 millioner indbyggeres imponerende ølforbrug.

Men også i paradiset rumler og regerer det. For det parti, der om noget tager æren for Bayerns succes, Den kristeligt-sociale Union, CSU, Angela Merkels indimellem besværlige søsterparti, står til at indkassere en alvorlig vælgerlussing ved delstatsvalget på søndag.

Ifølge meningsmålingerne risikerer partiet at miste det absolutte flertal. Nogle siger, at CSU står til 33, andre til 35 procent af stemmerne. Selv om mange partier i det øvrige Europa ville være glade for at kunne mønstre så stor opbakning, er CSU ramt på selvforståelsen.

Ved det seneste landdagsvalg i 2013 opnåede partiet 47,7 procent af stemmerne, men nu er det absolutte flertal altså i fare. For et parti, der gerne vil tage patent på det bayerske mirakel, er det en gevaldig nedtur. Siden 1957 har CSU leveret samtlige bayerske regeringsledere, så skulle det gå så galt, som målingerne spår, vil valget i Bayern give rystelser, der vil kunne mærkes helt til Berlin.

Et CSU-valgnederlag af historiske dimensioner kan ikke bare betyde et farvel til den mangeårige partileder Horst Seehofer og alvorlige problemer for spidskandidat og ministerpræsident Markus Söder. Det kan også være med til at fremskynde Angela Merkels politiske deroute med deraf følgende konsekvenser også for europæiske politik.

Ikke så sært at nogen taler om et truende jordskælv fra syd.

CSU fanget i tofrontskrig

Da han for et års tid siden stod til at blive genvalgt som partiformand, satte Horst Seehofer ikke sit lys under en skæppe, da han skulle gøre status over sit politiske arbejde: ”Bayern blomstrer, Bayern boomer. Bayern er paradis, det kan vi fastslå uden betænkeligheder!”

Meget kan man sige om Bayern, men beskedenhed er ikke en af delstatens stærke sider. Alt er mere højlydt, mere prangende og nogle gange mere skingert end i resten af det ellers så pæne og småborgerlige Tyskland. Bayern er en delstat, resten af nationen har et had/kærlighedsforhold til. Eller som Spiegel-journalisten Anna Claus kommenterer med et ironisk glimt i øjet i denne uges udgave af nyhedsmagasinet: Bayern er en ”blanding af vidunderland og slyngelstat”.

CSU og CDU

CSU er det eneste regionale parti, som også er repræsenteret i forbundsregeringen i Berlin, fordi det indgår i en ”Union” med Angela Merkels CDU.

CDU stiller ikke op på CSUs hjemmebane i Bayern, mens CSU holder sig til Bayern.

Men intet er, som det før har været, heller ikke i Seehofers bayerske paradis, og det har rystet CSU så langt ind i dets grundvold, at man skiftevis er svinget til højre, snart mod venstre i jagten på sig selv. Hvem husker ikke partiformand Horst Seehofers evige udfald mod forbundskansler Angela Merkel og især hendes flygningepolitik? Hans forsøg på at gennemtvinge en stort set symbolsk grænsekontrol i Bayern i forsommeren og den deraf følgende regeringskrise, der truede med at sprænge koalitionsregeringen i Berlin, hvor CSU indgår som den besværlige lillesøster sammen med socialdemokraterne i SPD? Hvem husker ikke Seehofers udtalelse om, at migrationsspørgsmålet er ”moderen til alle problemer”?

Intet er som før. Tydeligst har det kunnet aflæses i CSU’s kurs over for de politiske opkomlinge fra AfD, det højrepopulistiske Alternative für Deutschland, som endnu ikke sidder i landdagen i München, men som ifølge de seneste målinger står til at rykke ind med 10 procent af stemmerne. Først forsøgte CSU at ignorere partiet, så prøvede man at kopiere det, og siden sommerferien er man så gået over til direkte angreb.

Som da ministerpræsident Markus Söder til et Bild-læsermøde advarede om, at AfD ”marcherer side om side med NPD (det nynazistiske parti, red.). Disse mennesker er farlige, man må udfordre dem og gøre det klart, at man ikke ønsker den slags mennesker i landdagen”.

Markus Söder.
Markus Söder. Foto: Peter Kneffel / Ritzau Scanpix

CSU trues ikke bare fra højre, men også fra venstre. Især fra De Grønne, som ifølge de seneste målinger har bidt sig fast i mellem 15 og 18 procent af vælgerne. Partiet har for længst overhalet det hensygnende SPD, som kun kan mobilisere omkring 12 procent af vælgerne.

- Nu gælder det kampen om hver en stemme, som indenrigsminister Joachim Herrmann forklarer, da TV 2 møder ham sammen med et hold kolleger fra det udenlandske pressekorps i et tætpakket konferencerum i ministeriet på Odeonsplatz i München.

- Folk tager de gode resultater, vi har opnået, som en selvfølge, men i virkeligheden handler det om hårdt arbejde, lyder det fra ministeren, der forsøger at udstråle ro og besindighed i et parti, hvor panikken for længst har indfundet sig.

Fakta om Bayern

Bayerne har flere helligdage end alle andre tyskere.

De spiser flere pølser og drikker mere øl.

Bayern er det forbundsland, der har Tysklands højeste bjerg, Zugspitze, 2962 meter, og de fleste turister.

Også sprogligt har bayrerne deres egne kendemærker. De siger for eksempel ”Grüss Gott”, Gud være hilset, i stedet for ”Hallo”, og ”Servus” i stedet for Tschüss til afsked.

Når det gælder antallet af krucifixer på offentlige kontorer, ligger Bayern i top. Det har den nye bayerske ministerpræsident Markus Söder nemlig besluttet at gøre obligatorisk.

For sådan er de også, medlemmerne af det bayerske eneherskerparti CSU. En smule forundrede over vælgernes utaknemmelighed. Som da ministerpræsident Markus Söder udtalte til Bild:

- Vi er den sikreste delstat, vi har den laveste arbejdsløshed. Det er et privilegium at få lov at bo i Bayern!.

Et privilegium måske, men alligevel rumler og regerer det i paradis!       

Ramt på troværdigheden

At CSU må aflevere stemmer til det højreradikale AfD, har længe ligget i kortene. Faktisk lige siden forbundsdagsvalget i fjor, da AfD opnåede sit bedste resultat i de vestlige forbundsstater netop i Bayern, hvor man erobrede 12,4 procent af stemmerne.

Forklaringen er ikke overraskende de mange flygtninge, som strømmede ind i landet tilbage i 2015 og 2016. Hovedparten kom over den østrigsk-tyske grænse til Bayern, og selv om mange indbyggere demonstrerede stor hjælpsomhed, følte en del sig efterhånden ladt i stikken af politikerne, ikke mindst af forbundskansler Angela ”Wir-schaffen-das” Merkel. Blandt de vælgere, som ønsker sig en strammere flygtningekurs, rammer AfDs valgslogan derfor plet: ”AfD holder det, CSU lover”. For CSU er, som politologen Ursula Münch forklarede ved en baggrundsbriefing i Berlin for nylig, ramt af et troværdighedsproblem. Som da CSU-chef Horst Seehofer igen og igen anklagede forbundskansler Merkel for at have begået et ”retsbrud” i flygtningespørgsmålet og derefter alligevel faldt til patten og valgte at blive i regeringen.

Nu har partiet så endnu en gang lagt kursen om og lanceret en skræmmekampagne. ”Bayerns succeskurs er i akut fare”, advarer CSU-generalsekretær Markus Blume. Truslen hedder regnbuekoalitioner og dermed politisk ustabilitet, lyder hans påstand. Ja, Bayern risikerer endda at blive ”uregerligt”, forklarer han.

- Det er sjovt nok, kommenterede Der Spiegel i en af sine daglige nyhedsbreve, ”når man tænker på, at Söder og Seehofer i de forgangne måneder egentlig ikke har regeret. Deres magtkampe var vigtigere”, tilføjer bladet med henvisning til det langvarige opgør mellem Markus Söder og Horst Seehofer, som endte med at den ellers så magtfulde Seehofer først på året måtte afgive posten som ministerpræsident til rivalen Markus Söder.

Seehofer er stadig partileder, men med et truende valgnederlag på søndag så jagten på en syndebuk for længst gået ind, og øverst på listen figurerer såmænd: Horst Seehofer!

Jagten på midten

Intet er, som det før har været, heller ikke i CSU’s bayerske paradis, hvor den store overraskelse ikke er AfDs pæne vælgertilslutning, men derimod De Grønnes fremmarch. Partiet har ikke bare nydt godt af socialdemokraternes tilbagegang, men også af CSUs forsøg på at overtrumfe AfD med udfald mod ”asylturismen” og ”antihjemsendelsesindustrien”. En sprogbrug, der har været med til at jage borgerlige vælgere i armene på De Grønne.

- Det ligger i luften. Folk er trætte af had og hetz, lyder De Grønnes spidskandidat Katharina Schulzes forklaring på fremgangen.

Katharina Schulze fra De Grønne.
Katharina Schulze fra De Grønne. Foto: Dennis Williamson / Dennis Williamson

Den tidligere håndboldspiller har vist sig at være et politisk talent, som i kort og forståelig form kan formulere partiets politik, og som heller ikke er bange for at tale om kriminalitetsbekæmpelse og indre sikkerhed.

- Vi går ind for Europa i stedet for at sætte ”Bayern First”, sådan som Markus Söder har gjort, forklarer Katharina Schulze:

- Vi opfatter os selv som en slags beskyttere af forfatningen, fordi vi forsvarer de demokratiske frihedsrettigheder.

Her er partiet på bølgelængde med mange. Siden maj har titusinder af mennesker gentagne gange protesteret mod en ny bayersk politilov, som giver politiet vidtgående beføjelser. Protestdemonstrationerne har været de største siden Anti-Atomkraftbevægelsen. Så meget er ikke længere, hvad det plejer at være i Bayern, hvor fronterne err trukket skarpere op, yderfløjene vinder terræn, mens de store gamle midterpartier svinder ind.

I dette jordiske paradis er det utænkelige blevet muligt. Også at et parti, der opfatter sig selv som indbegrebet af Bayern, mister det eneherredømme, man ellers har opfattet som noget gudgivet.