Sådan har 'Den sorte lobby' i årtier skabt tvivl om klimaet i USA

16x9
Store virksomheder og magtfulde brancheorganisationer i USA har deres helt egne brandslukkere, de sender ud, når fakta får jorden til at brænde under dem. Foto: Sandy Huffaker / Ritzau Scanpix

"Vores produkt er tvivl". Sådan lyder det fra de magtfulde organisationer, som i årtier har modarbejdet USA’s grønne omstilling og med stor succes.

Menneskeheden er presset, hvis målet om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader i dette århundrede skal opnås. 

Det er budskabet fra FN's klimapanel, som siger, det stadig er muligt, "men det vil kræve hurtige, vidtrækkende og uhørte forandringer i alle samfundets aspekter". 

Advarslen skal tages meget alvorligt, mener Christian Ibsen, der er direktør i den grønne tænketank Concito.

- Rapporten giver os også håb om, at det kan lade sig gøre at holde temperaturen i nærheden af halvanden grad. Men det haster, og det skal være nu. 

Samtidig peger han på, at rapportens budskab står i skærende kontrast til den klimapolitik, der for tiden føres af Trump-administrationen. 

En politik, som lobbyister fra brancheorganisationer indenfor olie, gas og kul samt konservative tænketanke har arbejdet benhårdt for i årtier.

Nogle gange flyder de to grupper sammen, men for at forklare, hvordan en lille gruppe mennesker har kunnet få så stor betydning for resten af verden, behandler denne artikel dem hver for sig. 

Den sorte lobby

Tal fra Oxfam viser, at olie-, gas- og kulindustrierne i 2015 dagligt brugte omkring 430.000 dollar på lobbyarbejde i USA. Det svarer til 24.000 dollar i timen. 

- Lobbyen indenfor de fossile industrier har i årtier været enorm stærk i medierne og i skolesystemet og systematisk sået ekstrem tvivl om klimaforandringerne. Det har bundfældet sig i amerikansk politik, især i den republikanske lejr, siger Christian Ibsen.

Tvivl er vores produkt, da det er det bedste middel i konkurrencen mod det 'korpus af fakta', som eksisterer i hovedet hos den generelle befolkning

John Burgard, vicemarketingsdirektør

Han bakkes op af Jens Friis Lund, professor i politisk økologi på Københavns Universitet,

- De hårde tal vidner om, hvor meget lobbyisterne har brugt i USA, og det er svært at forestille sig, at det arbejde ikke har haft en kæmpe betydning på det politiske niveau. 

Censurerede sine egne forskere

Der er tale om store og ofte multinationale virksomheder, som altid selv har haft videnskabsmænd ansat til blandt andet at undersøge fossile brændstoffers påvirkning på miljøet. 

Forskerne hos olieelskabet Exxon Mobile slog således allerede i 1970'erne alarm, da de fandt ud af, at udledningen af CO2 var en trussel mod klimaet.

Ledelsen gav dem dog mundkurv på, og i de efterfølgende årtier skulle oliegigantens videnskabsmænd i stigende grad fokusere på at så tvivl om klimaforandringerne.    

Det viser en forskningsartikel fra august sidste år af Geoffrey Supran og Naomi Oreskes.

Halvdelen af amerikanerne tvivler stadig 

Klimaforandringerne er et af de emner, der har været med til at splitte USA, og i 2018 er debatten fortsat præget af en høj grad af misinformation. Det viser en undersøgelse af forskerne John Cook, Peter Ellerton og David Kinkead.  

Kløften, der deler USA's befolkning, handler om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej.

Kun 48 procent af alle amerikanere mener, at det er tilfældet. 

31 procent mener derimod, at de skyldes naturlige årsager, og 20 procent mener ikke, der er beviser nok til at konkludere noget med sikkerhed. Det viser en meningsmåling fra Pew Research Center.

USA er afgørende

En alarmerende meningsmåling fra verdens største økonomi og mest magtfulde land samt en af de absolut største udledere af drivhusgasser, fortæller Christian Ibsen fra Concito. 

Han understreger, at det er fuldstændig afgørende, at verdens lande står sammen i kampen mod klimaforandringerne, og at USA's rolle her er af meget stor betydning. 

- Parisaftalen siger, at industrilandene (som Danmark og USA, red.) går forrest, og ulandene følger med, så godt de kan.

Trump besluttede juni sidste år, at trække USA af ud af Parisaftalen

I krig mod videnskaben

Skønt omkring 70 procent af amerikanerne faktisk er imod den beslutning, er der alligevel en håndfuld, som slet ikke kan få armene ned.  

Det gælder især konservative tænketanke og organisationer, der afskyr alt, hvad der minder om statslige regulering. Eksempelvis den indflydelsesrige tænketank CO2 Coalition, som før 2015 hed George C. Marshall Institute.

CO2 Coalition var én af 40 organisationer, der i et åbent brev takkede deres præsident, for at han trak USA ud af Parisaftalen.

Forfatterne bag brevet mener, at udtrædelsen vil: 

(...) beskytte USA's energiproducenter fra regulatorisk krigsførelse ikke kun de næste fire år, men i de næste mange årtier.

Tvivlens købmand

Disse konservative tænketanke og organisationer er forkæmpere for et ureguleret frit marked, indædte modstandere af regeringsindgreb generelt og repræsenterer ofte også bestemte virksomheder og brancheorganisationer, eksempelvis olie-, gas- og kulindustrierne.

Det viser en undersøgelse, de to forskere Naomi Oreskes og Erik Conway har foretaget. De har gennemgået en lang række artikler og dokumenter, hvori skeptiske holdninger overfor klimaforandringerne optræder.

De fandt frem til, at det primært er fem organisationer, som er hovedkilder på mange af klimaskeptikernes påstande.

Blandt de fem er George C. Marshall Institute.

Forskernes resultater fremgår af bogen 'Merchants of doubt' (Tvivlens købmænd) og i dokumentaren af samme navn.

De fem organisationer er kendt for at gå i struben på en række miljø- og sundhedsproblemer. Foruden klimaforandringer har de politisk modarbejdet videnskabens argumenter for: 

  • At tobaksrygning giver cancer.
  • At der var et problem med hullerne i ozonlaget.
  • At syreregn skulle være et problem.
  • At brandhæmmende midler er kræftfremkaldende .  
  • At forskellige former for sprøjtegifte er farlige.

Manipulationens mestre 

De første af disse organisationer blev skabt, da tobaksindustrien i midten af det 20. århundrede kom under heftig kritik fra lægevidenskaben, der meldte ud, at tobakrygning var farligt. 

For at kunne forsvare sig mod denne kritik udarbejdede tobaksvirksomhederne i 1960'erne og 1970'erne en drejebog for, hvordan de kunne angribe videnskaben og manipulere med offentligheden.

Det mest præcise udtryk for denne strategi blev skrevet i 1969 af John Burgard, der var vicemarketingsdirektør hos tobaksvirksomheden Brown & Williamson. 

- Tvivl er vores produkt, da det er det bedste middel i konkurrencen mod det 'korpus af fakta', som eksisterer i hovedet hos den generelle befolkning. 

Denne grundlæggende strategi har ifølge Naomi Oreskes og Erik Conway ikke ændret sig siden, hvilket, de to forskere mener, med al tydelighed viser sig i klimadebatten.

Det ses ifølge de to forskere ved, at organisationerne bruger samme metode: Så tvivl ved finde hullerne i forskningen og blæs dem så meget op, at de fjerner fokus fra det egentlige problem.

Total enighed

Naomi Oreskes er en anerkendt videnskabshistoriker, som længe har beskæftiget sig med klimadebatten. En interesse, der startede, da hun satte sig for at undersøge, hvor stor uenigheden egentlig var blandt klimaforskere.

For uenighed måtte der vel være, eftersom omkring halvdelen af amerikanerne ikke tror på, at klimaforandringerne er menneskeskabte. 

Hun gennemgik derfor alle videnskabelige fagfællebedømte artikler om klimaforandringer fra 1992 til 2002, som indeholdt søgeordende "global climate change" – 928 artikler i alt. 

Naomi Oreskes forventede at finde nogle klimaforskere, som var uenige i menneskets rolle i forandringerne i klimaet. Men til hendes overraskelse fandt hun ikke nogen.

Ikke én eneste artikel argumenterede altså imod, at klimaforandringerne er menneskeskabte.