100.000 skotter på gaden - vil løsrives, når briterne forlader EU

16x9
Op imod 100.000 demonstranter var lørdag på dagen i Edinburgh for at give deres 'ja' til uafhængighed. Foto: Russell Cheyne / Ritzau Scanpix

Jo tættere briterne kommer på en udmelding af EU, desto mere vil skotterne have en afstemning om uafhængighed.

Skotter i titusindvis var samlet, da der lørdag blev marcheret gennem Edinburghs gader for at markere ønsket om uafhængighed.

Skotterne har ikke lyst til at følge England ud af EU. Derfor er der mange tilhængere af en løsrivelse.
Skotterne har ikke lyst til at følge England ud af EU. Derfor er der mange tilhængere af en løsrivelse. Foto: Russell Cheyne / Ritzau Scanpix

Det har længe været et stort og brændende politisk tema, hvorvidt Skotland fortsat skal være en del af Storbritannien. Og de mange mennesker, der lørdag samlede sig i den skotske hovedstads gader, var et vidnesbyrd om, at diskussionen er så aktuel som nogensinde.

Ifølge arrangørerne af den såkaldte Indymarch var der opbakning fra mere end 100.000 i en demonstration, som tilhængerne af skotsk uafhængighed har kaldt "den største og mest dristige demonstration i landets historie".

Gary J. Kelly fra organisationen All Under One Banner, siger til BBC, at det er folkets stemme, der runger i højlandet bag Edinburgh.

- Folket har talt. Det Skotske Nationalparti har bedt os gøre det samme, og det har vi gjort med stor lidenskab året igennem, siger Gary J. Kelly.

Søndag afholder det skotske nationalistparti sin kongres i Glasgow, og partiets leder Keith Brown var blandt de mange, der demonstrerede for løsrivelse og uafhængighed fra Storbritannien.

Afstemning er vedtaget

I marts sidste år vedtog det skotske parlament en ny urafafstemning med 69 for og 59 imod. Dermed fik førsteminister Nicola Sturgeon mandat til at bede det britiske parlament i London om lov til at begynde at forberede den nye folkeafstemning, som endnu ikke har fået fastlagt en dato.

Ikke mere London-styre, lød det på et banner i den skotske hovedstad lørdag.
Ikke mere London-styre, lød det på et banner i den skotske hovedstad lørdag. Foto: Russell Cheyne / Ritzau Scanpix

Den endelige dato vil blive fastlagt afhængig af den britiske udmelding af EU, og derfor vil den formentlig først finde sted et stykke ind i 2019.

Den britiske premierminister Theresa May har tidligere sagt, at ’det ikke er tiden lige nu’, til en skotsk uafhængighedsafstemning - og at de ikke vil gå ind i forhandlingerne om det skotske selvstyres forslag. Det har ført til et køligt klima mellem Theresa May og Nicola Sturgeon. Førstnævnte har sågar beskyldt den skotske førstedame for en form for forræderi mod det fælles britiske projekt.

May har pointeret, at det er vigtigere få en god udmelding af EU, der er god for alle parter af Storbritannien. Men skotterne er mere EU-begejstrede, og blandt de skotske vælgere er der et klart flertal for at blive i EU.