BLOG: Skyggen fra Nordirlands borgerkrig hviler over Brexit

16x9
Den irske statsminister frygter for en ny borgerkrig Foto: Lisi Niesner / Ritzau Scanpix

BLOG: Hele toppen af Nordirland i dag til afgørende møder i Bruxelles.

Det er, som om de næsten 4.000 døde fra borgerkrigen i Nordirland er steget op af deres grave og er kommet med i delegationen, når lederne af de politiske partier fra Nordirland i dag mødes med EU's Brexit-forhandler i Bruxelles.

For kun to dage efter, at den britiske premierminister Theresa May blev fejret som ”Dancing Queen” ved det konservative partis årsmøde og endnu engang fik lov at blive i jobbet et lille stykke tid endnu, så er det denne gang Nordirland, der er ved at slukke håbets lys for den britiske regerings Brexit planer.

Det blev klart i aftes, da den irske statsminister Leo Varadkar kom ud fra sit møde med netop EU's chefforhandler, Michel Barnier. På dette møde vendte Varadkar en hel stribe af forhåbninger om indrømmelser til Theresa May, som den britiske presse de seneste dage har spekuleret på.

Da den irske statsminister forlod mødet, kunne han fastslå to afgørende kendsgerninger om Brexit udsigterne.

  1. Dels at briterne ikke slipper af sted med at vende ryggen til problemerne omkring grænsen mellem Irland og Nordirland. Grænsen bliver efter Brexit EU's ydre grænse over for resten af verden. Denne tanke har ellers været den ikke særligt hemmelige Plan B for regeringen i London.
  2. Dels at Irland ikke køber briternes nødplan, som blev lækket på det konservatives årsmøde i denne uge. Nemlig at man kunne undgå problemerne med grænsen i nogle år endnu ved i en overgangsperiode at lade Storbritannien blive ved med at være medlem af EU's toldunion. Underforstået, at mens tiden går, kunne briterne håbe på, at de øvrige EU-lande ville droppe solidariteten med Irland.

Efter mødet med Barnier fastslog Varadkar for det første, at frygten for, at en egentlig grænse på øen ville fremprovokere en ny borgerkrig, stadig er markant. Derfor skal kravet om en usynlig grænse opfyldes. Og her henviser regeringen i Dublin til fredsaftalen, der i 1998 afsluttede 20 års borgerkrig. I denne aftale spiller EU en rolle og giver tilmed Nordirland mulighed for at forblive i EU, selv om resten af landet melder sig ud.

Og for det næste gjorde Varadkar opmærksom på, at Irland støtter resten af EU i, at briterne ikke bare kan vælge at være mere eller mindre halvt medlem af EU. De er enten inde, som nu, eller de er ude i overensstemmelse med deres egen beslutning om at forlade EU.

Varadkar vendte derfor i aftes ryggen til den britiske regerings tanker om at være lidt inde i det indre marked og lidt inde i toldunionen, men samtidig hverken betale medlemsbidrag eller ville følge de juridiske grundregler for samarbejdet.

Dermed sparkede han muligvis også benene væk under den stol, premierminister May har stablet sin Brexit-politik op på.

For Mays ministre ventes i de kommende dage at komme med konkrete udgaver af de lidt løse tanker, som hun luftede på sin partikongres.

Disse tanker går ifølge den britiske presse ud på, at briterne i nogle år glemmer deres politik om at forlade EU's toldunion. Dette ville løse ét vigtigt problem, nemlig behovet for at have grænseposter mellem Irland og Nordirland. For i så fald skulle eksport- og importvarer ikke fortoldes ved grænsen på den irske ø.

I dette scenario ville briterne kunne sige nej til EU’s og Irlands forslag, som går ud på netop at bevare Nordirland i toldunionen, når Storbritannien i øvrigt forlader toldunionen. Denne EU plan ville føre til, at briterne skulle toldbehandle varer, der sejles på skibene mellem Nordirland og resten af landet.

Det er et forslag, som i den grad har ophidset de protestantiske politikere i Nordirland, hvis stemmer i parlamentet er nødvendige for at holde Mays konservative regering ved magten.

Disse protestantiske politikere fra partiet DUP, der har ti pladser i det britiske underhus, er med i den omfattende gruppe af nordirske politikere, som i dag mødes med Michel Barnier i Bruxelles.

Her får Barnier en konfrontation med de spændinger i Nordirland, som nu i snart to år har forhindret disse politikere i at holde den lokale nordirske lokalregering i live. Flertallet i provinsen stemte ganske vist for at blive i EU, da briterne stemte. Men det var primært katolikkerne, mens de fleste protestanterne stemte for at forlade EU. 

Så det er den gamle konflikt fra borgerkrigen, der nu har manifesteret sig igen. Og det er en væsentlig årsag til, at den irske regering ikke vil risikere at de bevæbnede britiske grænseposter bliver stillet op igen. For i dag fungerer hele den irske ø som ét marked og i virkeligheden også som ét samfund.

Både freden og økonomien er på spil. Det er Irlands hovedargumenter, og det syn støttes af resten af EU. Det vil blive sagt meget klart, når chefforhandler Michel Barnier i dag møder de fire nordirske partier.

Men budskabet den anden vej - fra de nordirske protestanter i DUP-partiet - vil være, at partiet til gengæld er parat til at vælte Theresa Mays regering i London. Og så har EU slet ingen at forhandle Brexit med.

Derfor bliver det i dag netop, som om de døde fra borgerkrigen sidder med ved forhandlingsbordet.

Imens venter alle vi andre – i de resterende 26 EU-lande – spændt på, om de reelle forhandlinger om fremtiden for Storbritannien og fremtiden for os andre snart kommer i gang.

Deadline er EU topmødet om to uger. Og nu er der snart gået to år med tovtrækkerier og med en britisk regering, der uge for uge synes igen og igen at være lige ved at falde sammen. Så uret tikker. Og de døde fra borgerkrigen burde for længst have fået fred i deres grav.