Mister du også pusten? To uger er en evighed i 'Crazytown, Amerika'

16x9
Bob Woodward har netop fået udgivet bogen 'FEAR', som omhandler Donald Trumps første år som præsident for USA. Foto: Justin Sullivan / Ritzau Scanpix

I en ny bestseller om Trumps Amerika står "Crazytown" tilbage som det mest rammende ord. Et sted, hvor ingen kan huske sidste uges forargelse.

Ræk hånden op, hvis du kan huske, at den amerikanske præsident startede sidste uge med at klage over, at lovens lange arm ikke tog politiske hensyn, når det kunne være til republikanernes fordel. Stik imod den amerikanske forfatnings intention om at adskille jura og politik.

Nej? Ikke mange hænder?

Klagen var rettet mod Trumps eget justitsministerium, som "under stor bevågenhed" havde sigtet "to meget populære republikanske kongresmedlemmer" for misbrug af kampagnemidler lige inden midtvejsvalget. En klage fra præsidenten, som blev mødt med forargelse og pure afvist af både juridiske eksperter og dele af Trumps eget parti.

- USA er ikke en eller anden bananrepublik med et todelt retsvæsen – et for partiet i flertal og et andet for partiet i mindretal, sagde den republikanske senator, Ben Sasse. 

Stadig ikke noget, der ringer de store klokker?

Bare rolig. De har sådan set også glemt det i USA. Og ikke kun fordi en kæmpe orkan i disse timer er på vej ind over den amerikanske østkyst.

Sumpen skal drænes - men ikke for meget

Sådan er det altid i "Crazytown", som stabschefen i Det Hvide Hus, John Kelly, er citeret for at kalde Trumps Washington i journalisten Bob Woodwards netop udkomne bog "Fear". En bog om Trumps første år ved magten.

To uger er en evighed. Det er 45 breaking-historier senere. I Crazytown hvirvler overskrifterne forbi. Blink, og du forstår ikke, hvad de taler om i dit twitterfeed. 

- To lette sejre i fare, skrev Trump om sigtelserne mod de to republikanere og tilføjede et: "Godt arbejde, Jeff". En henvisning til Jeff Sessions, Trumps egen justitsminister, som han er i åben krig med.

Den politisk ukorrekte kandidat, der ville "dræne sumpen" i Washington, vil som præsident helst ikke have den drænet alt for meget lige inden et midtvejsvalg, hvis det betyder, at sikre republikanske kandidater kommer i fare.

Heller ikke den slags republikanske kandidater som Duncan Hunter fra Californien, der ifølge sigtelserne har snydt med kampagnemidler ved blandt andet at bruge 600 dollars på at købe et almindeligt passagersæde på et fly til en kæledyrskanin og købe tøj til eget brug, som efterfølgende blev bogført som "golfbolde til sårede veteraner".

I en ikke så fjern fortid – for to, måske tre år siden - ville de udtalelser fra en siddende præsident have udløst høringer i bunkevis. Kongressen ville kræve den juridiske uafhængighed fra politiske interesser slået fast med syvtommersøm. 

På jagt efter den anonyme skribent

Ikke i Crazytown. Her er det blot endnu en fodnote i den tumultariske politiske historie, der bliver skrevet i disse år - arkiveret under "brud på præsidentiel etikette." Det kan godt være, at præsidenten åbent går imod både ord og ånd i den amerikanske forfatning, men det har ingen rigtig tid til.

Fordi alle leder efter en anonym skribent, der i The New York Times beskriver en intern modstandsbevægelse i Trump-administrationen. "Voksne", der forsøger at tøjle præsidentens mest utilregnelige indfald.

Fordi vicepræsidenten går ud og afviser, at det er ham, der har skrevet det anonyme bagholdsangreb på præsidenten. Og at han gerne tager en løgnedetektortest. Fordi alle i regeringen afviser at stå bag ordene i The New York Times. Selv boligministeren, Ben Carson. Den lidt løjerlige tidligere hjernekirurg, som ingen nogensinde mistænkte for at have ført pennen. 

Og fordi de afvisninger var dagen efter afvisningerne af citater i Bob Woodwards bog, som på det tidspunkt var begyndt at dryppe i flere medier. Stabschefen i Det Hvide Hus afviste at have kaldt præsidenten en 'idiot'. Forsvarsministeren afviste at have sammenlignet præsidenten med en femte- eller sjetteklasses folkeskoleelev. Og Trumps tidligere advokat afviste at have kaldt præsidenten en ‘fucking løgner’.

Sådan noget afviser man nemlig i Crazytown.

Alt sammen mens en kvinde iført et kondomkostume protesterer mod nomineringen af den nye højesteretsdommer og siger, at "ting i DC er ved at blive temmelig skøre".

Detaljerne går tabt

Realitystjernen Kim Kardashian mødes med svigersøn og toprådgiver Jared Kushner i Det Hvide Hus for at diskutere fængselsreform. Og den republikanske senator, Marco Rubio, skriver på Twitter, at politik nu er en scene, hvor det "at være normal betyder, du bliver ignoreret". 16.800 likes til Rubio. 186.000 færre end Trump får for at takke Nordkoreas Kim Jung Un for hans "ubøjelige tiltro til Præsident Trump."

I Crazytown takker den amerikanske præsident Nordkoreas diktator. Han går ifølge en forarget social mediestorm også ind til en mindehøjtidelighed for ofrene fra 11. september og pumper to knyttede næver i vejret, som var det endnu et "Make Amerika Great Again"-rally. Men det er der ingen, der rigtig har tid til at tale om – i hvert fald ikke mere end en halv dag. Hvis de havde haft tid til at tale om det, ville de måske have opdaget, at det IKKE skete på vej ind til mindehøjtideligheden, men da Trump landede i en lufthavn og blev mødt af en gruppe begejstrede vælgere.

 Donald Trump gestikulerer i John Murtha Johnstown-Cambria County Airport i Johnstown, Pennsylvania.
Donald Trump gestikulerer i John Murtha Johnstown-Cambria County Airport i Johnstown, Pennsylvania. Foto: Kevin Lamarque / Ritzau Scanpix

Men den slags detaljer forsvinder i Crazytown.

Fordi der en ny højesteretsdommer på vej. Høringen af Trumps nominerede, Brett Kavanaugh, var et tilløbsstykke. Her mødte både nonner klædt helt i hvidt og kvinder klædt i røde dragter med hvid kyse fra den dystopiske tv-serie ‘A Handmaids Tale’ op for at vise henholdsvis deres støtte og deres foragt. Det var især spørgsmålet om retten til abort, der skilte dem.

Rullet bort i kørestol

Inde i Hart-bygningen, hvor selve høringen foregik, invaderede en gruppe demonstranter den republikanske udvalgsformand Chuck Grassleys kontor. Med skilte og næser mod glasdøren stod de stimlet sammen.

En anden gruppe af demonstranter samlede sig på 1. sal og begyndte at råbe slagord. De blev hurtigt anholdt. En af demonstranterne var en kvinde i en rullestol. Hun blev ført bort iført plastikstrips. En betjent rullede hende ned af gangen. Midt i det hele stod Abigail Robertson fra The Christian Broadcasting Network og forsøgte at tale til kameraet, mens en tredje gruppe demonstranter omringede hende.

- Det er lidt nervepirrende. Jeg er ikke vant til dække så meget skørhed, sagde hun med et smil.

Abigail Robertson fra The Christian Broadcasting Network.
Abigail Robertson fra The Christian Broadcasting Network. Foto: Jesper Zølck

Præsidenten fløj til Montana og sagde, at hvis han bliver stillet for en rigsret, vil USA blive til et tredjeverdensland.

- Hvordan kan man stille nogen for en rigsret, der har gjort så godt et stykke arbejde, lød det fra scenen, hvor den amerikanske præsident med en nedadgående armbevægelse også viste, hvordan de andre NATO-lande blev ved med at sænke deres økonomiske bidrag til alliancen, før han blev præsident.

Både i 2015 og 2016 steg de andre NATO-landes bidrag. Trump havde første arbejdsdag i Det Hvide Hus i 2017.

8,3 forkerte udsagn om dagen

Men den usandhed var der ingen, der rigtig bemærkede i Crazytown. Fordi dagen efter, den 7. september, kom den amerikanske præsident med yderligere 125 usande eller misledende udtalelser i løbet af en dag, der bragte ham fra North Dakota, til South Dakota, forbi et par fundraisere og interview med tre lokale journalister. Fordi præsidenten nu ifølge Washington Posts optælling passerede 5000 usande eller misledende udtalelser på sin dag nummer 601 som præsident. 8,3 i gennemsnit.

Nogen, der kan huske præsidentens ønske om at lade politiske hensyn påvirke rettens gang, når det gælder korruptionsanklager mod to republikanske Trump-støtter?

Nej?

Måske fordi Crazytown er videre. I en perfekt verden for at tale om de overskrifter, der også har rullet den seneste uge: At middelklasseindkomster for første gang nogensinde er steget til over 61.000 dollars i gennemsnit. At der bliver skabt flere produktionsarbejdspladser i USA netop nu end på noget andet tidspunkt de seneste 30 år. Eller at tilliden blandt små virksomhedsejere aldrig har været målt højere.

Men nej, ikke i Crazytown. Her drukner den slags nemt, fordi alle har travlt med at følge forargelsen, efter den amerikanske præsident – uden at fremlægge beviser – siger, at det officielle dødstal på lige godt 3000 amerikanske statsborgere efter sidste års orkan på Puerto Rico ikke passer og er opfundet af Demokraterne for at få Trump til at stå i et dårligt lys.  

Det taler vi så om i dag. Måske lidt af i morgen. Hvorefter vi nok taler om noget andet. Måske pornoskuespillerinden Stormy Daniels kommende bog om sin angivelige affære med Donald Trump. Fordi i Crazytown ...