Dødt løb i Sverige: Nu starter politisk spil på højt niveau, siger kommentator

Udfaldet af søndagens svenske valg betyder, at der kan gå lang tid, inden en ny regering er på plads.

Den socialdemokratiske svenske statsminister, Stefan Löfven, gjorde det ganske klart lidt efter midnat:

Han havde ikke tænkt sig at gå af før tidligst om 14 dage, når Riksdagen åbner.

Søndagens svenske valg blev præcis så tæt, som mange eksperter havde spået, og derfor er det helt åbent, hvem der ender med at tage magten i Riksdagen.

Blokkene er næsten helt lige, og selvom den rødgrønne blok til venstre for midten er lidt større end de borgerlige, Alliansen, har de ikke noget flertal.

Vi kan vente os et politisk spil på højt niveau

Mats Knutson, SVT's politiske kommentator

Resultatet betyder, at de næste uger i svensk politik vil blive højdramatiske, vurderer den svenske tv-station SVT's politiske kommentator Mats Knutson.

- Vi kan vente os et politisk spil på højt niveau, hvor begge sider kommer til at forsøge at fremstille sig selv som en større vinder end modstandersiden for dermed at give sig selv større legitimitet i kampen om statsministerposten. For det er dét, som det kommer til at handle om nu. At man forsøger at omsætte valgresultatet i krav om at erobre statsministerposten efter et valg, som måske ikke har nogen indlysende vinder, udtaler han til SVT.

- Alliansen er død

Den rødgrønne blok med Socialdemokraterna og Stefan Löfven i spidsen står til at få 144 mandater, mens den borgerlige blok med fire partier, hvoraf Moderaterna er det største, står til at få 143 mandater.

Valgets store vinder er de indvandrerkritiske Sverigedemokraterna, der sikrer sig 62 mandater.

Dermed har Sverigedemokraterne de afgørende mandater til at hjælpe de borgerlige til magten.

Moderaternes leder, Ulf Kristersson, har, ligesom mange andre, taget afstand fra partiet. Men retorikken har ikke været helt så skarp, som hos Socialdemokraterna. Derfor bejlede Sverigedemokraternes leder, Jimmy Åkesson, da også til ham søndag aften.

Ulf Kristersson løftede søndag ikke sløret for, hvorvidt han vil samarbejde med dem:

- Vi er Sveriges i særklasse største politiske kraft, som både kan og vil regere vort land. Og vi har et særligt ansvar for at gøre præcis det lige nu. At gøre det, som er absolut bedst for Sverige. Det arbejde ligger nu foran os, når valghandlingen ligger bag os. Jeg kommer til at diskutere det endelige valgresultat med mine kolleger i de andre partier. Vi i Alliansen kommer sammen til at beslutte, at vi nu skal forme en ny og bedre regering i Sverige. Den opgave begynder bogstaveligt talt imorgen, sagde han.

Jeg tror, at vi kan erklære, at Alliansen er død i nat

Morten Rud Pedersen, mangeårig iagttager af svensk politik

Morten Rud Pedersen, der er mangeårig iagttager af svensk politik og direktør for konsulentfirmaet Rud Pedersen, tror dog, at vi kommer til at se et nyt samarbejde:

- Jeg tror, at vi kan erklære, at Alliansen er død i nat. Man er nødt til at gå til den ene eller anden side. Der kommer ikke til at blive en allianceregering, hvor de fire Allianse-partier kommer til at indgå. Det er 12-16 års arbejde, som ligger ned, fordi de er cirka 50.000 stemmer efter den rødgrønne konstellation.

Kun et enkelt mandat adskiller de to blokke. De rødgrønne fik 144 mandater, mens Alliancen fik 143. Derfor kan ingen af blokkene mønstre de 175 mandater, der kræves for at have flertal. Video: Kasper B. Andreasen

- Hvis man holder Sverigedemokraterne udenfor, så er man nødt til at samarbejde til venstre, og det kan man ikke, så vi har fået en meget, meget spændende start på en uge, der bliver dramatisk i svensk politik.

Socialdemokraterne vil samarbejde

Statsminister Stefan Löfven er også godt klar over, at de næste to uger, indtil Rigsdagen åbner, skal bruges på at forhandle.

Det står nemlig klart, at Socialdemokraterne og den rødgrønne blok ikke har et flertal.

Derfor ytrede han også sit ønske om samarbejde på tværs af blokkene og talte ligefrem om, at valget bør være "begravelsen af ​​blokpolitikken”.

Han har tidligere flirtet med både Centerpartiet (C) og De Liberale (L) fra den borgerlige blok for at få dem til at støtte sig som statsminister.

Og det kan blive udfaldet, mener politisk kommentar Hans Engell:

- Den svenske statsminister erkendte jo et eller andet sted, at situationen er svær. Han erklærede sig ikke som vinder, men glædede sig over, at det var gået langt bedre, end de kunne have frygtet, men omvendt kaster han jo heller ikke håndklædet i ringen, for han kan jo se de blå partiers store problem.

- Og så må man jo sige, at hans tale her i aften var en åben indbydelse til, at man skulle se på brede løsninger. Kort sagt. Han rækker i den grad ud efter, at Centerpartiets Annie Lööf skal vælge at sige farvel til Alliansen og gå ind i et samarbejde med ham.

Ifølge Aftonbladet står Annie Lööf på nuværende tidspunkt dog fast på ikke at ville gøre Löfven til statsminister. Hun siger til avisen, at det kan tage "uger, måske måneder" at forhandle en aftale på plads.

Morten Rud Pedersen tror, at det mest sandsynlige scenarie er, at Ulf Kristersson bliver statsminister i en regering, der er en ren konservativ regering, eller at han laver en regering med Kristendemokraterne.

Hans Engell er mere usikker og tror, at det kan blive en svag regering. Derfor vurderer han, at Löfven godt kunne danne regering med støtte fra Centerpartiet og Miljøpartiet.

Usikker fremtid

Sikkert er det dog, at de næste uger i svensk politik bliver afgørende for, hvordan Sverige vil blive styret de kommende fire år.

Da Stefan Löfven meddelte, at han ikke har til hensigt at træde tilbage, skal der afholdes en statsministerafstemning i Riksdagen senest to uger efter, at den nye rigsdag er samlet. Det vil sige den 8. oktober, skriver Omni.se.

Hvis et flertal stemmer imod Löfven, er det op til Riksdagens ’talman’, der er formand og leder af Riksdagen, at finde den partileder, som vurderes at have størst chance for at danne en regering, skriver Omni. Herefter stemmes der om formandens forslag i Riksdagen.

Der udskrives nyvalg inden for tre måneder, hvis fire af disse forslag stemmes ned.

Ifølge den svenske valgmyndigheds hjemmeside var valgdeltagelsen søndag på 84,4 procent, hvilket er en lille fremgang i forhold til 83,4 procent i 2014.