KOMMENTAR: Obamas Trump-udtalelser kan ramme partiet som en boomerang

16x9
Obama taler dunder mod Trump. Foto: Jim Watson / Scanpix Denmark

​Ekspræsidenten er en rød klud for oppositionen og kan besværliggøre demokraternes tiltrængte fornyelsesproces.

Så sagde han alligevel navnet. Efter i halvandet år at have undladt at nævne sin efterfølgers navn, udtalte præsident Obama i går for første gang Donalds Trump navn ved et offentligt arrangement.

Hensigten var bestemt ikke at rose USA's nuværende præsident. Tværtimod kritiserede Obama i talen i delstaten Illinois sin efterfølger i kontante vendinger. Enhver form for præsidentiel etikette eller agtelse for den uskrevne regel, at tidligere præsidenter ikke offentligt attakerer deres efterfølgere, var forsvundet.

Vi har næppe set det sidste. Tværtimod må man forvente flere personangreb, når Obama i de kommende måneder kommer til at føre valgkamp for en stribe demokratiske politikere frem mod midtvejsvalget den 6. november.

Obama er en rød klud

Apropos valgkampen. Mens Obamas støtter knap nok kunne få armene ned efter ekspræsidentens tale, er det også på sin plads at råbe vagt i gevær i den demokratiske lejr.

For ved nærmere eftertanke er det langt fra sikkert, at en fremtrædende rolle til den tidligere præsident er en ubetinget vindersag for demokraterne frem mod midtvejsvalget.

Årsagerne er mange.

Først og fremmest skal Obama passe på, da ekspræsidenten ofte har været en motiverende faktor – en rød klud - for republikanske vælgere. Noget der fik dem til stemmeurnerne.

Her vil nogle måske protestere voldsomt og påpege, at Obama vandt to præsidentvalg med en komfortabel margin. Så det modsatte må da være tilfældet?!

Men Barack Obama er som bekendt ikke på stemmesedlen til november. Og ser man på Obamas statistik i valgår, hvor han ikke selv var på stemmesedlen, men alligevel spillede en aktiv rolle i valgkampen, ser statistikken mindre god ud for ekspræsidenten (for at udtrykke det pænt). Både ved midtvejsvalgene i 2010 og 2014 samt ved det efterfølgende præsidentvalg i 2016 tabte demokraterne.

Midtvejsvalget i 2010 – den første mulighed for vælgere for at tilkendegive deres holdning til Obamas præsidentskab – resulterede i et af de største valgnederlag i næsten et århundrede og massive tab for Det Demokratiske Parti.

Det næste midtvejsvalg i 2014 resulterede i, at Det Republikanske Parti efterfølgende stod stærkere på landsplan end på noget andet tidspunkt siden 1928.

Som statistiknørderne fra hjemmesiden FiveThirtyEight så rammende formulerede det i dagene op til Donald Trumps indsættelse som USA's 45. præsident:

- Barack Obama vandt Det Hvide Hus, men demokraterne tabte landet.

Valgkamp med omtanke

Demokraterne burde altså grundigt overveje, hvor og hvordan Obama skal føre valgkamp til efteråret. De mange demokratiske senatorer, der er på genvalg i stater, som Trump vandt stort i 2016 – og hvor Obama aldrig har været særlig populær – er for eksempel nok steder, ekspræsidenten burde holde sig langt væk fra.

Ser man på Obamas hidtidige optrædener – eller snarere manglen på selvsamme – for eksempel i forbindelse med senatsvalget i Alabama sidste år, tyder det på, at begge parter er meget bevidste om problemstillingen. At Obama i dag er ude og føre valgkamp i Californien for kandidater, der stiller op i republikanske distrikter, som Hillary Clinton vandt i 2016, er et andet godt eksempel på omtanken.

Ligeledes kan en overeksponeret rolle til ekspræsidenten – og hans endnu mere populære kone og tidligere førstedame Michelle Obama – risikere at overskygge de kandidater, der faktisk er på valg. Dermed vil ekspræsidenten besværliggøre den fornyelsesproces, som Det Demokratiske Parti er i gang med – og så desperat har brug for efter Obamas otte år i Det Hvide Hus.

Demokraternes rollatorbande

Demokraterne er fortsat i en fase, hvor partiets lederskab trænger til fornyelse og demografisk fremstår ude af trit med partiets kernevælgere.

Den gennemsnitlige demokratiske vælger er cirka 47 år gammel.

Partiets seneste præsidentkandidat, Hillary Clinton, har rundet de 70 år. Hendes stærkeste rival ved de seneste primærvalg, Bernie Sanders, er efterhånden 76 år gammel.

Det samme billede tegner sig Kongressen.

Det 'yngste' medlem af partiets ledelse i Kongressen er den 67-årige mindretalslederen i Senatet, Chuck Schumer. Hans stedfortræder, Dick Durbin, er 73 år gammel. De tre medlemmer af partiets ledelse i Repræsentanternes Hus - Nancy Pelosi (78), Steny Hoyer (79) og Jim Clyburn (78) – er tilsammen 236 år gamle.

Til sammenligning er den republikanske ledelse i Repræsentanternes Hus sammenregnet næsten 80 år yngre – et ret ironisk faktum, når man tænker på, at Det Republikanske Parti ofte bliver karakteriseret som værende et parti for ældre, hvide mænd.

Demokraternes rollatorbande dominerer også blandt bookmakernes favoritter, når det kommer til at spå om den næste demokratiske præsidentkandidat. Her rangerer den tidligere vicepræsident Joe Biden (75) og senatorerne Bernie Sanders (76) og Elizabeth Warren (69) typisk i toppen.

Med andre ord har Det Demokratiske Parti desperat brug for fornyelse. Eller for at bruge et Obama-slogan: ”Change We Can Believe In”.

Hvorvidt Barack Obama kommer til at være en drivkraft eller en bremseklods i denne proces, er til gengæld langt fra sikkert.