Trump bruger delvise sandheder til at sprede fake news om Nafta, vurderer forsker

16x9
Donald Trump har brug for, at NAFTA-aftalen kommer i stand. Efter flere kriser vil en sejr give fornyet styrke til den fortælling, han har om sig selv som præsident. Foto: Mandel Ngan / Ritzau Scanpix

Trump forstår at se på verden og udvælge de dele, han godt kan lide, og sky dem, han ikke kan, fortæller filosofiprofessor.

Fredag er der deadline for, at USA og Mexico kan nå at underskrive den aftale, der skal erstatte NAFTA-aftalen – den handelsaftale, der har eksisteret mellem USA, Canada og Mexico de seneste 24 år.

Deadlinen skyldes, at Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, skal nå at skrive den under inden september starter.

Ellers skal de ud i en ny bureaukratisk forhandlingsrunde, før aftalen kan blive en realitet.

Dermed har Donald Trump lagt Canada under pres for også at skrive under – hvis ikke de vil stå uden for.

Trump har brug for en sejr

Der er dog formodentlig også en anden grund til, at Trump presser på for at få aftalen i hus. De seneste uger har præsidenten været ramt af den ene skandale efter den anden.

Først erkendte hans tidligere kampagnechef, Paul Manafort, sig skyldig i otte forhold af økonomisk kriminalitet.

Kort tid efter kunne Trump opleve sin tidligere advokat, Michael Cohen, indrømme at have bestukket to kvindelige modeller tys-tys-penge - den ene pornostjernen Stormy Daniels.

Den tredje pil i målskiven var, da den tidligere nære ven og mediekonge David Pecker gik ud og sagde, at han nu ville fortælle sandheden om, hvordan Trump angiveligt har overtrådt valgkampsloven ved at købe personers tavshed.

Trump-administrationen har derfor virkelig brug for en sejr. Både til det republikanske kampagneapparat, som skal sikre partiet et godt midtvejsvalg til Kongressen til november. Men også for at bevare og styrke den fortælling, Trump vil have, at den republikanske middel- og arbejderklasse har om ham. Nemlig den om at være deres ukuelige forsvarer.

Det fortæller USA-ekspert og forfatter Anders Agner fra Kongressen.com og professor ved Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, Vincent Hendricks.

En ny aftale er guld værd

”Den værste handelsaftale nogensinde” har Donald Trump flere gang tordnet mod NAFTA-aftalen, både før og efter præsidentvalgkampen.

For mange af de amerikanske arbejdere, som gennem de senere år havde oplevet at få stukket en fyreseddel i hånden, var det dog mere end blot en floskel. Og de gav især NAFTA skylden. En utilfredshed, som Trump så tappede ind i.

Det fortæller Henrik Drusebjerg, chefstrateg ved Carnegie Investment Bank, som også tilkendegiver, at Trump også har ret på dette punkt. I hvert fald til et vist stykke:

- Problemet er, at man altid kan diskutere, hvor mange job NAFTA har kostet, og man kan jo aldrig se, hvordan situationen ville have været uden.

Chefstrategen peger nemlig på, at undersøgelser viser, at i det store billede er langt størstedelen af de arbejdspladser, der er gået tabt i USA, forsvundet på grund af automatiseringen.

- Det er derfor et kongeeksempel på en Trump-sandhed med modifikationer. Men Trump ved, at det er meget nemmere at give de andre skylden. Eksempelvis mexicanere eller kinesere.

Trump skaber selv fake news

Netop det, at der er et gran af sandhed i Trumps fortællinger om forskellige tings tilstand – det være sig handelsaftaler eller anklager mod it-giganter – er kernen i at kunne bedrive fake news.

Det fortæller Vincent Hendricks og hans medforfatter, filosoffen Mads Vestergaard, i deres bog 'Fake News: Når virkeligheden taber'.

- Fake news er to ting. Enten er det decideret løgn, eller det man kalder bullshit, forklarer Vincent Hendricks til TV 2 og uddyber:

- Bullshit er den krydsning, hvor du ikke anerkender, at der er et sandt og et falskt, og dermed kan blande dem efter forgodtbefindende.

I den forbindelse gør Trump ofte to ting, forklarer Vincent Hendricks. Enten rider han på en folkelig fortælling. For eksempel, at der er et dybt korrupt og elitært system i Washington. Altså noget, som overhovedet ikke kan bevises, men som han kan bruge i forskellige sammenhænge.

Andre gange kan der til gengæld godt være noget om det. I de situationer håndplukker Trump de kendsgerninger, han kan bruge, og bygger videre på dem.

 Nedenfor i listen kan du se tre andre tilfælde på Trumps fake news

Tre eksempler på Trumps fake news

Google

Tidligere på ugen langede Trump ud mod Google for at være politisk farvet. Det skete, efter han havde Googlet sig selv og syntes, han kun fandt negative nyheder om ham.
Det smarte ved netop at lange ud efter Google er, at deres søgemaskines algortime er tophemmelig, og kun få mennesker ved, hvordan den fungerer.
Overfor slate.com forklarer Tim Hwang professor ved MIT ved Harvard Universitetet i USA, at Google og de andre it-giganter for nogle år siden, måske godt kunne forsvare deres algoritmer som neutrale, men det kan de ikke i dag.
- De er ikke længere objektive, forklarer Tim Hwang.
Det skyldes blandt andet, at algoritmerne har udviklet sig markant i kraft af, at den kunstige intelligens og personificeringen af søgningerne bliver mere avancerede.
Det skal overhovedet ikke forstås som, at folkene hos Google eller Facebook bevidst sidder og manipulerer med algortimerne, så de viser et bestemt politisk farvet resultat.
Så her misforstår Donald Trump fuldstændig det hele, forklarer Tim Hwang.

Kina

Trump har kastet USA ud i en handelskrig mod Kina. Af flere årsager. En af dem er, at han er træt af, at Kina stjæler viden fra amerikanske virksomheder.  
Lige på det punkt, der rammer Trump fuldstændig hovedet på sømmet, forklarer Henrik Drusebjerg:
- Hvis du kommer til Kina som udenlansk virksomhed, kan du kun få lov til at etablere dig i samarbejde med kinesere, hvor de får uhæmmet adgang til en række forretningshemmeligheder.
Her er der utallige eksempler på, at kinesiske virksomheder stjæler og kopier disse hemmeligheder, som de udenlandske virksomheder har brugt måske årtier på at udvikle.
- Det opgør skulle komme. Så hvis jeg endelig skal rose Trump for noget i en byge af kritik, så går Trump her ikke bare et amerikanske ærinde, men gør den øvrige verden en tjeneste.
Til gengæld er der nogle andre ting, som Trump ikke tager med i sin fortælling om handelskrigen mod Kina, tilføjer Henrik Drusebjerg. Eksempelvis at et stort handelsunderskud er et stor problem. Det behøver det nemlig ikke være.
For når USA skylder Kina penge, betyder det at kineserne er mere villige til at købe amerikanske statsobligationer og dermed være med til at finansiere USA’s enorme gæld. 

Sumpen

Donald Trump gik til valgkamp på at dræne sumpen, som han kaldte det etablerede politiske system i Washington.
Den retorik ramte helt plet hos store dele af hans vælgere, som netop følte en enorm ultilfredshed med politikerne i landets hovedstad. Det forklarer Anders Agner, USA-ekspert hos kongressen.com.
- Der er ikke spor tvivl om, at utilfredsheden er dybtfølt, og den er ægte. Den gennemsnitlige Kongres har kun 10-12 procent popularitet, og det er på de gode dage.
- Efter finanskrisen har mange kæmpet en lang kamp, og en del kæmper fortsat. De har kigget forgæves til Washington, hvor der ikke sker en pind.
Denne stabile elendighed har derfor også banet vejen for, at Trump i det hele taget har kunnet blive valgt.
Om han så også har forsøgt at dræne sumpen, kan man altid diskutere, forklarer Anders Agner.
- Det er jo ikke bare sådan en kultur, man lige ændrer over natten. Men man må sige, han i hvert fald har indvarslet en ny stil med at være præsident på, og som Washington og magteliten har måtte navigere efter.