18 millioner klimaflygtninge kommer - men endnu ikke til Danmark

16x9
Over 200.000 er blevet tvunget til at forlade deres hjem i det sydlige Indien efter massive oversvømmelser. Foto: - / Ritzau Scanpix

Antallet af klimaflygtninge er nu højere end antallet af krigsflygtninge. Ordfører kalder det "verdens største problem".

324 er døde, men man leder stadig.

Myndighederne i Indien har fortsat ikke det fulde overblik over det endelige antal omkomne, efter en særlig voldsom monsunregn for under to uger siden medførte de værste oversvømmelser i delstaten Kerala siden 1924. 

Den sydlige region, der normalt er kendt for sin produktion af kaffe, te og krydderier, er blot et af de seneste eksempler på en række af steder på kloden, der er blevet ramt af ekstremt uvejr, og de voldsomme vandmasser slog ikke kun ihjel.

En million mennesker er blevet drevet på flugt - tvunget væk fra de hjem, de havde engang. 

Denne million indere kan nu tælle sig selv med i statistikken over antallet af verdens klimaflygtninge. 

Alene i 2017 blev 18 millioner mennesker fordrevet på grund af ekstremt vejr. Det fremgår af en udførlig opgørelse fra det schweizisk baserede internationale overvågningscenter for fordrevne mennesker, IDMC.

Til sammenligning er der ifølge IDMC "kun" 11,8 millioner fordrevne på grund af konflikt og krig.

På trods af de mange millioner klimaflygtninge skal man ikke regne med at støde på en tørkeramt ugandisk mangofarmer i Sandholmlejren eller en oversvømmelsesflygtende bangladeshisk bybo på et Dansk 3-kursus. Og det er der en simpel årsag til. 

Glem asyl på grund af klimaet

Når Danmark giver asyl til flygtninge, sker det blandt andet med hjemmel i FN's Flygtningekonvention - en regelsamling, der i det danske asylsystem giver beskyttelse til folk, der er personligt forfulgt - men ikke til klimaflygtninge. 

Ph.d. i asylret ved Aalborg Universitet, Jesper Lindholm, uddyber:

- For at få asyl skal man være forfulgt. Men når det kommer til klimaforandringerne, er det svært at sige, hvem der forfølger. Det er nærmest umuligt at påvise, at en forurenende stat konkret er skyld i den klimaforandring, som vedkommende flygter fra. Eller at personens egen stat ikke beskytter den pågældende imod de negative følger at sådanne klimaforandringer. 

Samtidig er klimaflygtninge et meget vidt begreb, som er svært at håndtere rent juridisk, påpeger han: 

- Flygtningekonventionen beskytter personer, der eksempelvis forfølges på baggrund af etnicitet, religion eller seksualitet. Det kunne være homoseksuelle. Men klimaflygtninge er et paraplybegreb. Der er folk, der flytter over landegrænser eller internt i eget land, og folk der bliver forflyttet på grund af klimaforandringer.

- Og så er der dem, der flygter på grund af naturkatastrofer, som ikke nødvendigvis har noget med klimaet at gøre, så det er en uklar og broget masse, og det gør det svært at lave om, siger han.

Af samme årsag kan eksperter i Danmark heller ikke utvetydigt sige, om nogle af de 18 millioner klimaflygtninge findes i Danmark. Heller ikke John Nordbo fra NGO'en Care Danmark, der følger udviklingen i antallet af klimaflygtninge. 

- Det tror jeg, de gør, men jeg ved det ikke, da man ikke får asyl ved at erklære sig som klimaflygtning. Derfor giver det ikke nogen mening for folk at angive klimaet som årsag til asyl.

OVERBLIK Dette giver asyl

Konventionsstatus: Gives til personer, som har en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en social gruppe eller politiske anskuelser.

Beskyttelsesstatus: Gives til personer, som i hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig/nedværdigende behandling eller straf.

Midlertidig beskyttelsesstatus: Gives til en person, når situationen i hjemlandet er særlig alvorlig, og personen risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig/nedværdigende behandling eller straf.

Kilde: Nyidanmark.dk

- Syrere flygter også på grund af klimaforandringerne

Det er ifølge Care Danmark særligt områder, som i forvejen har de svageste økonomier, de færreste ressourcer, den ringeste infrastruktur og de mindst stabile styreformer, der udfordres af antallet af klimaflygtninge.

Ifølge IDMC's tal var det i 2017 lande som Etiopien, Filippinerne og Somalia, der havde flest klimaflygtninge. 

John Nordbo erkender da også, at klimaflygtninge i Danmark ikke er det hotteste emne.

-  Men med den tid, der går, før vi får stoppet klimaforandringerne, så vil Danmark også mærke antallet af mennesker, der flygter fra hus og hjem. 

Og vi gør det måske allerede. Det er John Nordbos tese.

For klimaet er ifølge ham en medvirkende årsag til de mange syriske flygtninge. 

- Klimaforandringer er en konfliktkilde, og forud for Det Arabiske Forår var der en historisk hård tørke i Syrien, der tvang folk fra land til by, og dermed skabte et pres på samfundet, der forstærkede konflikten, siger han.

Kvinder nordøst for Damaskus, Syrien arbejder i en tørkeramt mark i 2010.
Kvinder nordøst for Damaskus, Syrien arbejder i en tørkeramt mark i 2010. Foto: Louai Beshara / Scanpix Denmark

I flere tilfælde vil det ifølge ham være en strid om ord, hvorvidt man kalder en syrer for klima- eller krigsflygtning. 

Første klimaflygtning har fået asyl

Der er regler, og så er der undtagelser. 

New Zealand gav det første visum til en klimaflygtning i 2007, da Sigeo Alesana fra Tuvalu med sin familie fik visum, da en domstol konstaterede, at "særligt hans børn var i fare for at blive udsat for fremtidige klimakatastrofer". 

Sigeo Alasana fra Tuvalu er blevet betegnet som verdens første klimaflygtning
Sigeo Alasana fra Tuvalu er blevet betegnet som verdens første klimaflygtning Foto: Scanpix Denmark

New Zealand har fortsat en imødekommende holdning overfor klimaflygtninge. Regeringen arbejder lige nu på et særligt visum til stillehavsøboere, der tvinges til at forlade deres lavtliggende øer, og har meldt ud, at man vil uddele 100 visum årligt til klimaflygtninge. 

- Vi er en række nationer, der vil blive dramatisk ramt af klimaforandringerne. Vi har et personligt og nationalt ansvar for at gøre vores del, sagde landets premierminister Jacinda Ardern sidste år. 

Alternativet: - Danmark skal gå enegang og anerkende klimaflygtninge

På Christiansborg er man blandt partierne enige om, at klimaflygtninge udgør en udfordring, der kun lader til at blive større i fremtiden. 

På tværs af politiske skel erkender man i både Alternativet, Venstre og De Radikale, at udviklingsbistanden skal bidrage til at forebygge antallet af klimaflygtninge med "lokale indsatser". Men derfra ophører enigheden om klimaflygtninge også. 

I Alternativet mener ordfører for mennesker på flugt, Josephine Fock, at Danmark bør gå enegang og allerede nu tage imod klimaflygtninge. 

- Vi vil arbejde for, at man tager højde for klimaflygtningene i konventionerne, og den vestlige verden er nødt til at tage et ansvar. Det er ikke udviklingslandene, der har skabt miljøkatastroferne. Det er os i Vesten. 

Hvis vi skal gå enegang, ville det så ikke få tusinder af eksempelvis bangladeshere til at søge mod Danmark? 

- Danmark bør tage imod dem, for vi har et ansvar. Og vi vil gerne vise vejen. Nærområderne kan ikke blive ved med at tage imod flygtningene, og ja, det har vi råd til, siger hun og insisterer på, at klimaflygtningebegrebet skal tages alvorligt. 

Josefine Fock om klimaflygtninge Video: Carl-Emil Søe

Venstre: - For svært at definere klimaflygtninge

Venstres udlændingeordfører Markus Knuth er mere forbeholden. Han frygter, at dansk enegang på området vil skabe en uheldig præcedens. 

- Vi anerkender ikke klimaflygtninge på niveau med krigsflygtninge, og det skal man passe på med, for så risikerer vi at få en ny bølge af flygtninge, der søger mod Danmark, siger han.

Det er særligt den juridiske gråzone, der gør diskussionen om asyl til klimaflygtninge kompleks ifølge Venstre-ordføreren: 

- Det er en meget udefinérbar størrelse og nemmere at vurdere, om man flygter fra krig. Dertil kan Europa heller ikke være opholdssted for folk, der for eksempel lever i tørkeramte områder. 

Radikale: - Klimaflygtninge er verdens største problem

Hos De Radikale er klimaflygtninge en politisk prioritet. I hvert fald hvis man spørger partiets udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen.

- Klimaflygtninge er verdens største problem. Hvis man virkelig går op i at have kontrol over flygtningestrømmene, og hvis man virkelig går op i, at der kommer færre til Danmark, så bør man have klimaforandringerne allerhøjst på dagsordenen, siger hun. 

De Radikale er dog ikke klar til at gå enegang og åbne op for klimaflygtninge, som Alternativet opfordrer til:

- Vi skal ikke gå enegang, men vi bør byde os til. Lige nu tager vi ikke engang kvoteflygtninge - vi kunne starte dér.

Sofie Carsten Nielsen om klimaflygtninge Video: Carl-Emil Søe

Det er for Sofie Carsten Nielsen ikke afgørende, om klimaflygtninge får selvstændig beskyttelse i konventionerne: 

- Vi kan kalde dem, hvad vi vil, men hvis vi ikke anerkender de her menneskers problemer, så bliver de hen ad vejen til flygtninge, der kan få beskyttelse i konventionerne, når de fordrevet på grund af klima udsættes for overgreb, fordi de kommer til steder, hvor der enten ikke er plads til dem, eller de havner i nærliggende krigszoner.

Klimaflygtninge får næppe beskyttelse i konventionen

I FN arbejder man på at sikre et minimum af beskyttelse til klimaflygtninge. Blandt andet blev den såkaldte New York-deklaration formuleret i 2016, og den har ledt til en migrationsaftale i 2018, hvor problemet omtales.

I den søger verdens lande at anerkende de udfordringer, klimaforandringerne skaber - heriblandt at mennesker søger på flugt. Men deklarationen og migrationsaftalen er ikke-bindende, så der er kun tale om en hensigtserklæring, som Danmark i øvrigt har tilsluttet sig.

Sådanne aftaler, der sigter på at øge klimaflygtninges beskyttelse gradvist, kan dog være mere fornuftige end at sigte imod en traditionel konventions-beskyttelse, lyder analysen fra Jesper Lindholm:

- Konvention giver Danmark eller andre deltagerstater mulighed for at bede FN's generalsekretær og generalforsamling om at ændre ordlyden af FN's flygtningekonvention. Men skal man genåbne ordlyden i enkelte dele af artiklerne, så vil andre stater også have ændringer eller tilføjelser af de ting, de er optaget af. Så det ville være en meget omstændelig proces, jeg ikke anser for værende realistisk. 

FN's flygtningekonvention er fra 1951 og er kun blevet justeret en enkelt gang med en tillægsprotokol fra 1967.

Mens klimaflygtninge verden over må kigge langt efter juridisk beskyttelse fortsætter oprydningsarbejdet efter oversvømmelserne i Kerala i Indien.

Den lokale leder af regionen annoncerede torsdag, at delstaten skal genopbygges på ny. Samtidig er dødstallet steget over de to dage, denne artikel har været undervejs.

483 mennesker har nu mistet livet. 

Tre af områder i verden, der er ramt af klimaflygtninge ifølge Care Danmark

Østafrika

Hungersnød har ramt Somalia adskillige gange - her går en af de mange somalier, der er tvunget på flugt, rundt i Kaxda-distriktet i udkanten af landets hovedstad Mogadishu i 2016. Foto: Mohamed Abdiwahab / Scanpix Denmark
FN anslår, at den afrikanske befolkning vil stige med 42 procent fra 1,2 til 1,7 milliarder mennesker i 2030 (UNCCD 2014). Der vil derfor være øget pres på knappe ressourcer som vand og fødevarer, og fødevareusikkerheden vil sandsynligvis vokse betydeligt på kort sigt (IPCC WGII ​​2014). Selv uden den øgede klimapåvirkning er 30 procent af hyrderne i det nordlige Kenya, det sydlige Etiopien,og Syd-Central Somalia allerede i risiko for at blive permanent fordrevne fra deres livsform i løbet af de næste 25 år (IDMC 2015).

Sydasien

Indere i Vestbengalen vandrer i vandmasser efter endnu en monsunregn har tvunget folk fra hus og hjem. Foto: Str / Scanpix Denmark
Adskillige lande i Asien er også særligt udsatte for ekstreme vejrbegivenheder som storme og oversvømmelser. Antallet af mennesker, der lever i dårligt beliggende slumkvarterer ved flodsletter, kan stige fra 30 millioner i 2000 til op imod 91 millioner mennesker i 2030 og hele 188 millioner mennesker i 2060. I Sydasien forventes risikoen for migration at stige med 3,7 procent om året, svarende til 9,2 millioner mennesker, og Sydøstasien 2,4 procent årligt, svarende til 30 millioner mennesker.

Mellemøsten - tørke og vandmangel

Foto: Louai Beshara / Scanpix Denmark
Klimaforandringer i form af stigende temperaturer og mindre nedbør er blandt de årsager, der førte til konflikten i Syrien. Den langvarige tørke og den afledte vandmangel ødelagde høsten og tvang mange fra land til by. Over 200.000 er blevet tvunget til at forlade deres hjem i det sydlige Indien efter massive oversvømmelser.