Sundhedschef slår alarm - Brexit kan skabe læge- og medicinmangel

16x9
Arkivfoto. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Mange af Storbritanniens hospitaler er allerede begyndt at gardere sig mod Brexit - men briterne er bange for, om de kan få deres medicin.

Storbritanniens hospitaler er i fare for at løbe tør for medicin og mangle læger, sygeplejersker og andet personale, hvis det ender med et kaotisk farvel til EU uden en aftale.

Sådan lyder advarslen fra en topchef til en anden i det britiske sundhedsvæsen NHS. 

I et brev - som var sendt privat, men slap ud til avisen The Times - advarer Chris Hopson, der er chef for organiseringen af hospitaler og ambulancer i NHS, om de skrækscenarier, der venter patienter og den bredere befolkning, hvis det ikke snart lykkes at lave en aftale om rammerne for Storbritanniens farvel til EU-samarbejdet. 

- Folkesundheden og koordineringen af at bekæmpe sygdomme kan tage skade, skriver han.

Topchefen er bange for, at Brexit rammer forsyningen af medicin og udstyr, og at et farvel uden en aftale kan "true" de medarbejdere fra andre EU-lande, der er en stor del af "den arbejdsstyrke, som NHS er afhængig af".

Mange hospitaler prøver af egen kraft, men den elendige kommunikation gør, at hospitalerne skal "opfinde den dybe tallerken 229 gange". Derfor efterlyser han, at en minister tager ansvar.

Gentagne advarsler hele sommeren

Brevet kommer efter gentagne advarsler henover sommeren.

Hver ottende medarbejder i NHS er fra et andet land end Storbritannien. Det viser regeringens egne tal fra februar

Knap halvdelen af dem er fra et andet land i EU, og uden en aftale er de formentlig nødsaget til at forlade Storbritannien. Det har mange af dem allerede gjort.

I 2017 valgte knap 4000 sygeplejersker og deres familier at rejse hjem eller til et andet land, hvor de kunne slå sig ned. Omvendt kom kun 800 til Storbritannien. Det er det største tab af arbejdskraft i mange år og et hårdt slag for NHS, der i forvejen har store problemer med at skaffe nok læger, sygeplejersker og andet personale.

Derudover har mange almindelige briter luftet deres bekymringer.

For eksempel var forældre til børn med diabetes i fjernsynet i juni for at råbe regeringen op, da de var bange for at løbe tør for medicin til at regulere deres børns blodsukker - en sygdom, der er livsfarlig, hvis den kommer ud af kontrol.

Også radioprogrammer har taget problemet op og skabt debat.

Regeringen klar med plan B

Sundhedsministeren er godt klar over, at han har et problem.

For en måned siden erkendte Matt Hancock, at NHS var begyndt at forberede sig på at opbygge et lager af medicin, og at han havde bedt medicinalbranchen om at "accelerere" deres forberedelser.

- Vi arbejder (...) for at sikre, at sundhedssektoren og branchen er forberedt, sagde Matt Hancock til BBC.

- Det omfatter medicinske forsyninger, vacciner, udstyr, kliniske materialer og blodprodukter, fortalte han. 

Franske Sanofi og schweiziske Novartis er allerede godt i gang, da de er bekymrede for problemer med at sende deres produkter over Den Engelske Kanal.

NHS har i forvejen en kamp med den strammeste budgetvækst, siden det blev skabt i 1948, og premierminister Theresa May har derfor lovet 20 milliarder pund ekstra om året.

Storbritanniens Brexit-minister er tirsdag og onsdag i Bruxelles for endnu en gang at forhandle med EU's chefforhandler, Michel Barnier.

Men med en vis selverkendelse offentliggør regeringen allerede torsdag dens plan B, nemlig de første af en stribe "tekniske meddelelser", der skal gøre det muligt for firmaer og befolkningen at forberede sig på et farvel til EU - uden nogen som helst aftale for overgangen og det fremtidige samarbejde.

Storbritannien forlader efter planen EU den 29. marts 2019.

Briter bange for konsekvenser af Brexit

Men hvordan det ender, har selv erfarne analytikere svært ved at gennemskue.

For selvom der kun er syv måneder til Storbritanniens farvel til EU-samarbejdet, står forhandlingerne stort set i stampe på begge sider af forhandlingsbordet i Bruxelles.

Og derhjemme kan knap nok de regerende Konservative med premierminister Theresa May i spidsen blive enige om et forslag til en aftale med EU. 

Den dybt splittede regering kom i starten af juli frem til et forslag på Mays landsted Chequers, som derfor fik navnet Chequers-aftalen, men knap var blækket tørt, før partimedlemmer verbalt rev den itu.

Og i det efterfølgende kaos forlod både Brexit-minister David Davis og udenrigsministeren Boris Johnson deres poster - og smækkede med døren.

Oppositionen er af den holdning, at det hele er noget rod. Det samme mener en stor del af befolkningen.

78 procent af briterne mener, at regeringen gør det skidt. Det viser en måling for Sky News. Det tal var 'kun' 23 procent i marts. 

Derudover mener to ud af tre briter nu, at Brexit vil skade Storbritannien og dem selv som privatpersoner økonomisk. 

Og afgørende er der nu flertal for en ny afstemning, hvor man kan vælge mellem tre muligheder: Den aftale, Storbritannien bliver enige med EU om, ingen aftale overhovedet - eller at blive i EU.

Arbejder for en ny afstemning

Den sidste er ny, men det er samme mulighed, som "People's Vote"-kampagnen er ude efter. 

De arbejder på at få den endelige aftale med EU til afstemning hos befolkningen - med muligheden for at forkaste den og forblive i EU. Kampagnen og arbejdet bag har netop modtaget en million pund af en britisk forretningsmand.

Storbritannien fastholder fra regeringens side, at "ingen aftale er bedre end en dårlig aftale".