Pentagon: Kinesiske fly øver angreb mod amerikanske mål

16x9
Arkivfoto: Soldater fra Folkets Befrielseshær under en øvelse i Det Sydkinesiske Hav i april i år. Foto: China Stringer Network / Ritzau Scanpix

Ny rapport fra det amerikanske forsvarministerium tegner bekymrende billede af Kina, der opruster militært.

Striden mellem Kina og USA skærper for alvor til. 

Den årelange konflikt mellem de to stormagter udspiller sig især i Det Sydkinesiske Hav. Kina mener, at det enorme havområde tilhører dem, mens USA og en række andre nationer modsat mener, at Det Sydkinesiske Hav er internationalt farvand, som alle skal kunne navigere frit i.

Oven i det pumper den kinesiske regering for tiden milliarder og atter milliarder i at opruste sit militær, og kinesiske bombefly bliver udviklet, så de har kapacitet til at ramme mål så langt væk fra Kina som muligt.

Det skriver det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i en ny rapport, hvor man også advarer mod, at den kinesiske hær øjensynligt øver angreb mod amerikanske mål i Stillehavet.

- Gennem de seneste tre år har Folkets Befrielseshær på kort tid udvidet de områder, hvor deres bombefly opererer, og flyenes besætning har fået erfaringer med at operere i kritiske maritime regioner, står der i rapporten, som blev afleveret til medlemmerne af Kongressen torsdag. 

Nyt krigsfly kan ikke ses på radar

Rapporten beskriver i detaljer, at Kina igennem årtier har opbygget og moderniseret landets forsvar, og at de kommunistiske ledere med præsident Xi Jinping i spidsen har et erklæret mål om at skabe "et verdensklassemilitær" i 2050.

Tidligere i år offentliggjorde Kina, at landet vil bruge, hvad der svarer til én billion kroner på militæret næste år.

En del af pengene går til de nye jagerfly J20, som ikke kan ses på radar, og missilet Dongfeng-41, som kan sende 10 atomsprænghoveder 15.000 kilometer væk og ramme USA på 30 minutter, ifølge oplysninger fra Center for Strategic and International Studies.

Kina har desuden verdens største hær, som består af cirka to millioner soldater. 

De kinesiske bestræbelser har forstærket spændingerne i forhold til deres nabolande og til USA, og der har været stadigt mere fokus på de territoriale grænser i regionen.

- Kinas nye placeringer af våbensystemer i Det Sydkinesiske Hav er et forsøg på at true og tvinge sig frem. Denne politik står i stærk kontrast til indgåede aftaler om åbenhed i forholdet til USA, siger den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis.

Kina svarer igen på USA's ekstratold. Det gør de, ved at de vil sætte 25 procents told på importerede varer fra USA.

Kinas militær vokser hurtigt

Forsvarsministeren oplyser videre, at Kina har opstillet en række forskellige militære våben - deriblandt missiler til sænkning af skibe, jord-til-luft missiler og elektronisk udstyr til at sabotere elektronisk kommunikation i Det Sydkinesiske Hav.

Samt at den kinesiske hær altså angiveligt udfører øvelser i angreb på amerikanske mål eller på allierede landes mål.

I det hele taget vokser Kinas militær hastigt i disse år. Man har i år set en stigning i forsvarsbudgettet i landet på hele 8,1 procent i forhold til 2017. Alligevel bruger kineserne ikke nær så mange penge på militæret som USA, der tegner sig for cirka en tredjedel af verdens militærudgifter.

Kineserne tegner sig for cirka 13 procent, men andelen er vokset de seneste år, ifølge tal fra Stockholm International Peace Research Institute

- De nye midler går hovedsageligt til at øge levestandarden for militærpersonel, til at forbedre træningen og forberede sig på potentielle kriser på Den Koreanske Halvø, grænsen til Indien, Det Sydkinesiske Hav eller Taiwan-strædet, har militærkommentatoren Song Zhongping udtalt til nyhedsbureauet AP.

Halser fortsat efter amerikanerne

Samtidig er der opstået en ny flanke i striden mellem USA og Kina. Nemlig, at Kina på det seneste er begyndt at spille med musklerne i forhold til Taiwan, som Kina gør krav på. 

Blandt andet er et kinesisk hangarskib sejlet igennem Taiwanstrædet, og fly fra Kinas luftvåben har udført missioner ved den selvstyrende ø i det, Kinas hær kalder en "hellig mission".

Striden mellem styret i Taiwan, der officielt hedder Republikken Kina, bunder i den kinesiske borgerkrig, der fandt sted fra 1911 og til efter Anden Verdenskrig. Siden fulgte en årelang konflikt mellem styret i Taipei på Taiwan og regeringen i Beijing. Taiwan har dog ikke officielt forsøgt at løsrive sig fra Kina.

Ifølge Andreas Bøje Forsby, der er ph.d. og forsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, så står vi dog langt fra foran en akut trussel fra Kina. 

- Selv om Kinas militærbudget er skudt i vejret de senere år, udgør det stadig kun en tredjedel af det amerikanske og er fortsat begrænset af Vestens militærboykot siden 1989 som følge af massakren på Den Himmelske Fredsplads.

- Men allervigtigst er det nok, at kineserne i militærteknologisk forstand er en-to generationer efter amerikanerne på nærved alle områder, har Andreas Bøje Forsby skrevet i en nylig analyse i magasinet Ræson

Hangarskib med forældet teknologi

Alligevel advarede USA's forsvarsministerium tidligere i år Kina og præsident Xi Jinping om, at det kan få 'uspecificerede konsekvenser', hvis Kina fortsætter med at opruste og udøve sin magt i Det Sydkinesiske Hav.

Andreas Bøje Forsby fra Dansk Institut for Internationale Studier pointerer dog, at Kina reelt set ikke har nogen militære allierede (med undtagelse af Nordkorea).

Samt at Kina på søsiden i bund og grund er lukket inde bag en ring af mere eller mindre Kina-skeptiske østater fra Japan i nord over Taiwan til Indonesien og Singapore mod syd.

- Ganske sigende er Kinas nationale stolthed hangarskibet 'Liaoning' og dets nyligt søsatte søsterskib udrustet med forældet teknologi, som kraftigt reducerer skibenes magtudøvelseskapacitet.

- Kina er således stadig langt fra at kunne projicere militær magt uden for sin egen baggård, skriver Andreas Bøje Forsby i Ræson.