Her er de vigtigste punkter i briternes Brexit-plan

To år efter Brexit-afstemningen har Teresa Mays regering offentliggjort, hvilket forhold Storbritannien ønsker til EU. Se de vigtigste punkter her.

Torsdag har den britiske regering fremlagt sin længe ventede ’hvidbog’ med principperne for Storbritanniens fremtidige forhold til EU.

Det er nu to år siden, briterne stemte for at forlade EU. Siden har det øvrige EU, den britiske befolkning og resten af verden ventet på en detaljeret plan for, hvilket forhold briterne gerne vil have til EU i fremtiden.

- Det er et oplæg til et 'principfast og praktisk Brexit', siger den britiske regering om hvidbogen.

- Formålet er at respektere resultatet af folkeafstemningen og den britiske befolknings beslutning om at genvinde kontrollen over britiske love, grænser og penge.

Den britiske premierminister Theresa May siger, at forslaget i hvidbogen er 'i tråd med det Brexit, som vælgerne stemte ja til'.

- Vi skulle være herrer over egne penge, love og grænser, og det bliver vi. Vi holder op med at sende store summer til EU hvert år. Vi sikrer os, at EU-domstolen ikke har noget at sige i Storbritannien. Derudover sættes der en stopper for den fri bevægelighed, siger hun.

De mest centrale forslag:

 

Fri bevægelighed for varer

Den centrale nytænkning i hvidbogen er et bud på, hvordan Storbritannien kan forlade det indre marked og toldunionen og samtidig forblive i tæt samarbejde, så der ikke er behov for grænsekontrol af varer ved grænsen mellem Irland og Nordirland.

Forslaget kaldes ’Facilitated Customs Arrangement’ (FCA) og indebærer fælles standarder for godkendelse af for eksempel landbrugsprodukter, så godkendte produkter kan sælges frit på begge markeder – både i EU og i Storbritannien.

Den britiske regering forestiller sig, at Storbritannien finder en højteknologisk metode til at toldbehandle alle varer ved landets ydre grænse. Så vil man opkræve én toldsats for de varer, der skal videre til EU, og en anden for de varer, der skal ende i Storbritannien. EU’s andel af toldpengene sender Storbritannien så videre til EU.

Fri bevægelighed for serviceydelser

Serviceydelser som banksektoren og finanssektoren er blandt de vigtigste i Storbritannien. Storbritannien ønsker ikke en tilsvarende tæt koordinering på serviceområdet som på vareområdet, fordi landet ønsker "frihed til at gå sine egne veje".

Så der vil ikke i fremtiden være samme frie adgang til at gøre forretninger mellem EU og Storbritannien.

Fri bevægelighed for arbejdskraft

Hvidbogen vil sætte en stopper for EU-borgeres fri adgang til Storbritannien. Men den åbner samtidig op for, at Storbritannien suverænt selv kan vedtage regler, der giver EU-borgere adgang til det britiske arbejdsmarked, når det er i britisk interesse.

Undtagelserne skal sikre, at Storbritannien stadig kan modtage 'de bedste af de bedste', som man udtrykker det. Det vil også betyde, at EU-borgere kan komme til Storbritannien uden visa som turister, på kortvarige arbejdsbesøg eller i forbindelse med studier.

EU domstolen

EU-domstolen har været et centralt angrebspunkt for de britiske tilhængere af Brexit, fordi de ser domstolen som et symbol på knægtelsen af Storbritanniens ret til selvbestemmelse.

Hvidbogen vil gøre op med EU-domstolens magt og siger, at alle afgørelser fremover skal traffes af britiske domstole. Der står dog også, at man i Storbritannien vil holde øje med afgørelserne fra EU-domstolen.

Kemikalier, luftfart, medicin

På nogle helt konkrete områder vil Storbritannien forblive i EU-samarbejdsprogrammer, acceptere reglerne og betale sin andel af udgifterne, selv om landet ikke længere har medbestemmelse som EU-medlem.

Det gælder for eksempel kemikalieagenturet, agenturet for luftfartssikkerhed, agenturet for lægemidler og det europæiske satellitprogram Galileo.  

Sikkerhed

Den britiske regering ønsker, at Storbritannien forbliver i det fælles politisamarbejde Europol og samarbejdet mellem landenes anklagemyndigheder i Eurojust. Det betyder, at Storbritannien vil acceptere reglerne for disse samarbejder og betale deres del af udgifterne - også i fremtiden.

Briterne vil ikke deltage i EU’s forsvarspolitik, udenrigspolitik eller sikkerhedspolitik. Men man forestiller sig et tæt samarbejde med EU i udenrigspolitiske og forsvarsmæssige spørgsmål.

***

Blandet modtagelse

Modtagelsen af hvidbogen har været blandet i dag.

Michel Barnier, der er EU’s chefforhandler på Brexit, noterer sig høfligt, at han 'ser frem til forhandlingerne' med briterne.

Den irske premierminister Leo Varadkar, der er en af de EU-ledere, der har mest i klemme ved Storbritanniens udtræden af EU, kaldte tidligere forslaget for 'et godt grundlag for forhandlinger'.

Anonyme EU-kilder siger til gengæld til den britiske avis The Guardian, at forslagene i hvidbogen vil møde modstand hos EU’s forhandlere. EU vil stå fast på det indre markeds ’fire friheder’ – nemlig fri bevægelighed for arbejdskraft, for varer, for serviceydelser og for kapital.

Den konservative brexit-tilhænger Jacob Rees-Mogg kalder regeringens hvidbog for et historisk knæfald
Den konservative brexit-tilhænger Jacob Rees-Mogg kalder regeringens hvidbog for et historisk knæfald Foto: Simon Dawson / Ritzau Scanpix

Ifølge den logik vil EU ikke gå med til ’friheder’ på vareområdet, uden der også bliver frihed på de andre områder.

- Det værste knæfald

Måske betegnende for premierminister Theresa Mays problemer kommer noget af den skarpeste kritik i dag fra hendes eget konservative regeringsparti.

En af de førende Brexit-tilhængere hos de konservative, Jacob Rees-Mogg, kalder hvidbogen ’det værste knæfald’ i britisk historie, siden en britisk konge tilbage i 1200-tallet underkastede sig en udenlandsk regent.

- Samlet set, så genskaber dette mange af de værste ting ved det EU, som det britiske folk stemte for at forlade. Dette respekterer ikke afstemningsresultatet, siger Jacob Rees-Mogg.

Jens Torpe, ejer af London-avisen City AM
Jens Torpe, ejer af London-avisen City AM Foto: Peter Elmholt / Scanpix Danmark

- Mange kan se fornuften

Den danske avisudgiver i London, Jens Torpe, vurderer, at mange briter kan se fornuften i Teresa Mays forslag.

- På mange områder har Teresa May ret i, at der er tale om et brud med EU. Og jeg tror, mange briter synes, at en toldunion vil løse en lang række problemer - også problemet med grænsen mellem Irland og Nordirland, siger han.

Men han minder om, at meget nu afhænger af, hvordan EU tager imod de britiske forslag.

- Det er jo reelt første gang, man har noget konkret at diskutere. Så man er kun ved det allerførste skridt i forhandlingerne, siger Jens Torpe.