Fejringen af 'Nat' endte med 17 døgn under jorden

Det thailandske fodboldhold, der nu er reddet op af en klippehule, ville fejre en fødselsdag under jorden. TV 2 har mødt fødselarens familie.

Cyklerne bar på 12 drenge og en ung mand.

De var iført fodboldtrøjer og badesandaler.

Jeg var bare så bekymret

Sriwad Sompiangjai, bedstefar

En af drengene havde en bold med, men det her var ikke en normal fodboldbane.

Det var en 10 kilometer dyb klippehule.

Måske ikke det mest oplagte sted at fejre en 17-årsfødselsdag, men det var lige netop, hvad drengene var i færd med.

Fødselaren hed Peerapat Sompiangjai - eller bare Nat blandt venner.

Og der var mere at fejre. 

Kagen i køleskabet

En anden af drengene på holdet havde fødselsdag få dage senere, og de to var årsagen til, at gruppen var taget på tur denne dag.

Hjemme hos Peerapat Sompiangjais forældre ventede en rund, gul fødselsdagskage med store øjne og en glad mund.

Fødselsdagskagen.
Fødselsdagskagen. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

Gaver i rødt, blåt og hvidt papir stod uåbnede ved siden af hans knallert, der holdt parkeret inde i husets tv-stue.

Ved klippehulen gjorde drengene sig klar til at gå ind.

Cyklerne blev sat op mod et bambusgelænder på rustne jernpæle.

Tasker og vandflasker blev sat på jorden.

Nogle af drengene tog lommelygter og mobiltelefoner med - og så de fødselsdagsgodter, som de lige havde købt, inden de ankom.

Drengenes cykler ved indgangen til hulen.
Drengenes cykler ved indgangen til hulen. Foto: PR Chiangrai

Bag gelænderet hang drypstenene ned fra loftet, så langt ind i mørket, som øjnene kunne se.

Ind under bjerget

Drengene kom direkte fra formiddagens fodboldtræning med holdet "De Vilde Vildsvin", og det var lykkedes dem at overtale deres træner til at tage dem med på tur.

De havde været i hulen før, men det var længe siden, og gruppen var klar til et nyt eventyr.

Det fik de, men nok ikke sådan et eventyr som de havde forestillet sig.

Drengene efterlod deres fodboldstøvler og skinnebensbeskyttere, inden de gik ind.
Drengene efterlod deres fodboldstøvler og skinnebensbeskyttere, inden de gik ind. Foto: Thai News Pix / Ritzau Scanpix

I dag er de 12 drenge og deres træner kendt over en stor del af verden efter en spektakulær underjordisk redningsaktion. 

Begyndelsen af deres historie om mareridtet i hulen er sat sammen af oplysninger fra drengenes venner og familie til TV 2 samt en række thailandske medier.

TV 2 har besøgt Peerapat Sompiangjais familie, der bor i landsbyen Vieng Hom og talt med nogle af de drenge fra fodboldholdet "De Vilde Vildsvin", der ikke tog med på den ulyksalige tur til klippehulen.

Pheeraphat Sompiengjai med sin familie. Han er nummer to fra venstre.
Pheeraphat Sompiengjai med sin familie. Han er nummer to fra venstre. Foto: Privatfoto

Der var gjort klar til fest med svinekød på grillen om aftenen den 23. juni, hvor den fodboldglade teenager skulle fejres, når han kom hjem fra udflugten.

Men Peerapat Sompiangjai kom ikke hjem.

Kort efter fodbolddrengene var gået ind i mørket, blokerede en pludselig oversvømmelse vejen ud, og i stedet for at bevæge sig mod udgangen blev drengene og deres træner tvunget længere og længere ind under bjerget.

Håbet i landsbyen

Det eneste fodboldholdet havde at spise, var de snacks, der var købt i anledning af Peerapat Sompiangjais fødselsdag.

Peerapat Sompiangjai på familiebilledet hjemme i stuen.
Peerapat Sompiangjai på familiebilledet hjemme i stuen. Foto: Claus Bie / TV 2

I otte dage måtte drengene ængsteligt vente i mørket, indtil de blev blændet af lygterne fra to britiske dykkere.

Hos familien i Vieng Hom opgav de ikke håbet.

Cyklerne og rygsækkene ved hulens indgang gav myndighederne et sted at lede.

Drengenes efterladte badesandaler.
Drengenes efterladte badesandaler. Foto: PR Chiangrai

Senere blev drengenes badesandaler fundet, og hånd og fodaftryk i hulen viste, at drengene var gået ind, men ikke kommet ud igen.

Peerapat Sompiangjais søster Phunphatsa gemte sin brors fødselsdagskage i køleskabet, så han kunne få den, når han kom ud.

- Vi havde jo stadig håb om, at han ville blive fundet i live, fortalte hun nyhedsbureauet AFP, mens hendes bror stadig sad inde i mørket.

Ud over fodbold, dyrkede Pheeraphat Sompiengjai også cykelsport.
Ud over fodbold, dyrkede Pheeraphat Sompiengjai også cykelsport. Foto: Privatfoto
Pheeraphat Sompiengjai har vundet flere medaljer i cykelløb.
Pheeraphat Sompiengjai har vundet flere medaljer i cykelløb. Foto: Lillian Suwanrumpha / Ritzau Scanpix

Og håbet blev til virkelighed.

Fødselsdagsbarnets snacks holdt fodbolddrengene i live.

Drengene bliver fundet efter otte døgn i klippehulen.
Drengene bliver fundet efter otte døgn i klippehulen. Foto: Thailand Navy Seals

Kort efter de blev fundet, kunne dykkerne give drengene breve fra deres forældre.

Brev hjemmefra

Peerapat Sompiangjai fik også et brev.

"Til Nat,

Far og mor venter på at kunne fejre din fødselsdag. Bliv sund og rask i en fart, mor ved, at du kan gøre det. Du må ikke tænke for meget. Far, mor, søster Nam, dine bedsteforældre og alle slægtninge sender dig opmuntringer. Mor og far elsker dig.

Far Boon, Mor O"

Han svarede:

"Nat elsker far, mor og søster. I må ikke bekymre jer for mig. Nat elsker jer alle."

Brevet fra Peerapat Sompiangjai.
Brevet fra Peerapat Sompiangjai. Foto: Thailand Navy Seals

Brevet fra Peerapat Sompiangjai blev skrevet i hånden.

Bogstaver på papir fra en notesblok.

Papir, som dykkerne holdt tørt alle syv kilometer ud af den oversvømmede hule.

En af drengene bæres ud under redningsaktionen.
En af drengene bæres ud under redningsaktionen. Foto: Thailand Navy Seals

Efter brevene fulgte dage med uvished og frygt for, at myndighedernes enorme redningsaktion fra det thailandske frømandskorps skulle ende galt.

Hjemme i landsbyen fortæller Peerapat Sompiangjais 72-årige bedstefar, Sriwad Sompiangjai, at han var bekymret til det sidste.

Peerapat Sompiangjais bedstefar.
Peerapat Sompiangjais bedstefar. Foto: Claus Bie / TV 2

 - Jeg var meget ked af det, da én af navy seals’ene døde. Jeg var bekymret over, at hvis han døde, hvordan kunne mit barnebarn og hans venner så være i stand til at komme ud? Jeg var bare så bekymret, siger han til TV 2.

Taknemmelighed og glæde

Heldigvis gik redningsaktionen godt, og Sriwad Sompiangjai fortæller, hvad der glædede ham mest:

- At se at mit barnebarn kom ud som den første, men også at se, at de alle blev reddet ud, er den største lettelse, jeg har oplevet i mit liv. Nu har jeg fået mit barnebarn ud og kan give ham et kram, og jeg sender en tak til alle de myndigheder, der har hjulpet, siger han.

TV 2 på besøg hos familien.
TV 2 på besøg hos familien. Foto: Claus Bie / TV 2

Sriwad Sompiangjai tænker også på de andre drenge.

- De børn er som min familie. Så da jeg så, at de fire første drenge kom ud, var jeg stadig bekymret for dem, der stadig var fanget derinde, men nu, hvor alle er kommet ud, er der intet andet at sige, end at jeg er glad på deres vegne, og at der ingen bekymringer findes mere, siger han.

På hele familiens vegne sender han en hilsen til de mennesker, der gav ham mulighed for at fejre en forsinket fødselsdag med sit barnebarn.

- Der er ikke noget andet ord, der passer end tak, siger han til TV 2.

Drengene er nu på hospitalet.
Drengene er nu på hospitalet. Foto: Reuters Tv / Ritzau Scanpix
Drengene har masker på, fordi der er risiko for, at de er blevet smittet med sygdomme under deres ophold i hulen.
Drengene har masker på, fordi der er risiko for, at de er blevet smittet med sygdomme under deres ophold i hulen. Foto: Reuters Tv / Ritzau Scanpix

Drengene er fortsat indlagt på et hospital, men de ser alle ud til at være ved godt helbred.

Hvornår Sriwad Sompiangjai kommer til at pakke sine gaver ud, er endnu ikke til at sige, men hans cykel er igen parkeret i familiens hus i landsbyen.

Cykler hjemme hos Pheeraphat Sompiengjais familie.
Cykler hjemme hos Pheeraphat Sompiengjais familie. Foto: Claus Bie / TV 2