Danmark med i opgør om euroen

16x9
Macrons vidtgående reformer eller nordisk stille-og-rolig? Frankrig og Tysklands store planer for eurozonen kan få betydning for hele EU. Foto: Geert Vanden Wijngaert / Ritzau Scanpix

Eurozonens fremtid er på spil ved topmødet i Bruxelles, og Danmark kan få en uventet nøglerolle.

Danmark er pludselig blevet en vigtig spiller inden for eurozonen, selv om vi ikke er med i euroen.

Og vi er ved eurotopmødet fredag i Bruxelles med til at skabe problemer for Frankrig og Tyskland, som plejer at lægge linjen for de 19 eurolande.

Danmarks nye rolle inden for eurozonen er blevet til virkelighed på grund af Brexit – Storbritannien beslutning om at forlade EU.

Det har fået eurolandene til at acceptere, at lande som Danmark bliver taget med på råd. Frankrig og Tyskland satser nemlig på, at eurozonen skal lægge linjen for EU's fremtid efter Brexit.

Men det kan man ikke sikre uden hjælp fra de mest succesfyldte økonomier uden for klubben – og det er Danmark, Sverige og Polen. Derfor er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for første gang inviteret med til et eurotopmøde.

Fremtiden for euroen

Dette ekstraordinære topmøde betegnes som afgørende for eurozonens fremtid.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ankommer til EU-topmødet torsdag den 28. juni 2018.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen ankommer til EU-topmødet torsdag den 28. juni 2018. Foto: Thomas Delrive / TV 2

For nu står opgøret om, hvorvidt fremtiden skal være den nye franske præsident, Emmanuel Macrons, vidtgående reformer, som vil gøre eurolandenes ledelse til starten på en europæisk regering. En regering med penge og vilje til at redde dem, der kommer i vanskeligheder i fremtidige kriser.

Eller om eurolandene fortsat i fremtiden skal spørge hele vejen rundt om bordet, før de foretager sig noget som helst.

Her har Tysklands kansler Merkel forsigtigt nærmet sig de franske reformer.

'Hansestæderne' er kritiske

Men Danmark er med på det hold, der siger nej. Det er et hold, som hollænderne omtaler som 'Holland og de syv små dværge'. Andre er mere generøse. Financial Times betegner denne koalition som 'Hansestæderne'. Det lyder straks bedre.

Hollands premierminister Mark Rutte.
Hollands premierminister Mark Rutte. Foto: John Thys / Ritzau Scanpix

Men det er Holland, der anfører de nærige dværge, som ikke vil risikere at skulle bruge penge på at redde for eksempel Italien, ligesom eurolandene har brugt mere end 2000 milliarder kroner på at redde den elendige græske økonomi.

Og det hold af dværge er både Danmark, Sverige og Polen helt naturligt med på.

Et særligt eurobudget

Set med franske og tyske øjne skal topmødet nu give grønt lys for at skabe et særligt budget - en fælles pengekasse, som skal bruges til to formål: Nemlig til at investere i de 19 eurolande og til at støtte kriseramte lande, der ellers risikerer at få et økonomisk tilbageslag.

Den franske finansminister, Bruno Le Maire, siger ifølge Financial Times, at denne fransk-tyske køreplan absolut skal følges.

Frankrigs Emmanuel Macron og Tysklands Angela Merkel på Meseberg-slottet det 19. juni 2018.
Frankrigs Emmanuel Macron og Tysklands Angela Merkel på Meseberg-slottet det 19. juni 2018. Foto: Hannibal Hanschke / Ritzau Scanpix

Det blev de to lande enige om ved sidste uges møde i den tyske by Meseberg, hvor den såkaldte Meseberg-erklæring blev gjort til omdrejningspunkt for dagens topmøde.

Den franske regering forsøger at berolige omgivelserne ved at sige, at pengene fra den såkaldte 'Europæiske Stabilitets Mekanisme' kun skal være lån til kriselandene - og altså ikke penge, der forsvinder ud af vinduet.

Men det tror hverken Holland eller 'de syv små dværge' på. Så kampen på topmødet bliver hård.

Flere afgørende elementer

Ud over slagsmålet om et fælles budget, så er der to grundelementer, som også har stor betydning for lande som Danmark, der officielt står uden for eurozonen.

Det første er bankunionen. Det andet er den førnævnte 'Europæiske Stabilitets Mekanisme'. Og hertil kommer så eurobudgettet:

  1. En bankunion underlagt den europæiske centralbank i Frankfurt har været i støbeskeen i nogle år. Det nye i de fransk-tyske idéer er, at bankunionen får en særlig fond, som kan hjælpe med at afvikle nødlidende banker. Det er et særligt problem i dag, at lande som Italien, Spanien og Tyskland bliver ved med at holde rådne lokalbanker i live, mens vi i Danmark har haft en skrap oprydning blandt lokalbanker i løbet af krisen. Nu skal der gives et spark i den danske retning, men altså med hjælp fra EU-penge.
  2. Stabilitets Mekanismen skal hjælpe lande, der er i knibe, hvor bankunionen skulle hjælpe banker. På god EU-vis er der også et nyt navn til foretagendet, nemlig den Europæiske Valuta Fond (EMF). Andre taler om 'Bazookaen' eller om 'Det Magiske Pengetræ'.
  3. Når det gælder det fælles budget, som nævnt tidligere, så florerer masser af gode idéer – som altid, når der er penge i farvandet. EU-kommissionen vil gerne bruge nogle af pengene til en særlig investeringsfond, som kommissionen nok skal styre. Formålet: endnu flere penge for at få nødlidende lande på benene.

Alt det skal Danmark nu være med til at bestemme, fordi Frankrig-Tyskland ikke tør holde de rige nordeuropæere udenfor. Så selv om Danmark, Sverige og Polen er udenfor til daglig, så er vi nu indenfor, når EU’s mest påtrængende strategi for fremtiden skal besluttes.

Det giver statsminister Lars Løkke Rasmussen en indflydelse, som ingen tidligere dansk statsminister har haft. Topmødet vil vise, hvordan han administrerer denne nye position.