Konflikt kan bryde ud i fuldt flor under EU-hastemøde

Forholdet mellem Italien og Frankrig har nået et lavpunkt forud for søndagens møde om migrantsituationen i Europa.

Migrantproblematikken i Europa truer nu forholdet mellem to af EU's mest fremtrædende nationer, Frankrig og Italien.

Den tilspidsede situation mellem de to nabolande kan bryde ud i fuld flor, når EU's stats- og regeringschefer søndag samles til et hasteindkaldt møde om migranter og flygtninge forud for et ordinært EU-topmøde i den kommende uge. 

Splittelse forud for møde

For på trods af pres på flere fronter - Øst- og Centraleuropa nægter at tage imod migranter i en fordelingsordning, og den tyske forbundskansler Angela Merkel er truet på sit politiske liv - så er det uenighederne mellem Italien og Frankrig, der fylder mest. 

Det fortæller direktør i tænketanken EUROPA, Bjarke Møller.

- Splittelsen er så stor, at spørgsmålet er, hvad EU-landene kan blive enige om, når det kommer til stykket, siger han. 

Dog er der ét punkt, hvor landene sandsynligvis kan finde fælles fodslag. Styrkelsen af den ydre grænsekontrol.

Konkret er der i øjeblikket 1.700 grænsevagter i Frontex, men EU-kommissionen lægger op til, at der i 2020 skal være 10.000 grænsevagter. Og det kan vise sig at være effektivt, mener Bjarke Møller.

- Det vil være en markant styrkelse. Man vil også forsøge at nå til enighed om modtagecentre i lande udenfor EU, hvilket Lars Løkke Rasmussen blandt andet har lagt vægt på, siger han.

Frankrig kan blive fjende nummer et

Det anstrengte forhold mellem Italien og Frankrig bunder i de to landes vidt forskellige tilgang til netop migrant- og flygtningesituationen. 

Senest har Luigi Di Maio, minister for økonomisk udvikling og lederen af Italiens største parti, Femstjernebevægelsen, lørdag skærpet retorikken med en udtalelse på Facebook:

- Italien står over for en undtagelsestilstand med migranter, og det skyldes til dels, at Frankrig fortsat skubber folk tilbage ved grænsen. Macron (den franske præsident, Emmanuel Macron, red.) risikerer at gøre Frankrig til Italiens fjende nummer et, skriver Luigi Di Maio.

Korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl, har fulgt udviklingen tæt. 

- Forleden sagde Macron, at populismen breder sig i Europa som spedalskhed. Det var henvendt til den italienske regering. Så det er virkelig hårde ord, siger hun.

Forholdet har været anstrengt, siden de indvandrerkritiske og EU-skeptiske partier Femstjernebevægelsen og Liga Nord overtog magten i Italien i maj, men fronterne blev trukket op, da skæbnen for 629 migranter ombord på skibet "Aquarius" skulle afgøres. 

Italien krævede en undskyldning

I juni sejlede skibet rundt i Middelhavet og forsøgte først at lægge til i Italien og siden i Malta, men det blev afvist af begge lande. Fra Italiens side blev afvisningen af "Aquarius" en principsag, som markerede en strammere kurs overfor flygtninge og migranter, samt et opråb til Europa.

Migranternes skæbne blev afgjort, da Spanien til sidst tog imod skibet. Men i forbindelse med sagen, beskyldte Emmanuel Macron italienerne for "uansvarlighed". 

Bedre blev det ikke, da en talsmand for Emmanuel Macrons parti, Republikken på vej, Gabriel Attal, sagde følgende:

- Den italienske regerings holdning er modbydelig. Det er uacceptabelt at lege politik med menneskeliv på denne måde.

Det fik Italien til at fordømme de franske udtalelser som "hykleriske moralprædikener" og kræve en officiel undskyldning.

Mundhugges om migrantkrisens omfang

Samtidig mundhugges de to nabolande om migrantkrisens omfang. Den franske præsident har for nylig konstateret, at EU har reduceret strømmen af migranter er reduceret med 80 procent, og at udfordringerne nu omhandler de migranter, som allerede befinder sig indenfor EU's grænser.

Emmanuel Macron har desuden erklæret, at han støtter en løsning, hvor EU-lande, som afviser at modtage asylberettigede migranter, bliver økonomisk straffet.

I den forbindelse henviste han direkte til Italien, som ifølge ham "slet ikke oplever det samme migrantpres som sidste år". 

Men den beskrivelse genkender Italien ikke. Ifølge indenrigsministeren, Matteo Salvini, har Italien taget imod 650.000 migranter over havet de seneste fire år. 430.000 har søgt asyl, og landet huser 170.000 "formodede flygtninge", hvilket har kostet over fem milliarder euro. 

- Hvis dette ikke er et problem for den arrogante præsident Macron, så beder vi ham om at stoppe sine fornærmelser og vise ægte storsind ved at åbne Frankrigs mange havne og at lade børn, mænd og kvinder komme igennem ved Ventimiglia, svarede Salvini igen med henvisning til den italienske grænseby, hvorfra migranter forsøger at rejse ind i Frankrig. 

Det eneste italienerne taler om

Problematikken fylder så meget i Italien, at det er det eneste, der bliver talt om i øjeblikket, fortæller Eva Ravnbøl, som blandt andet har gennemgået søndagens aviser. 

- Italienerne har høje forventninger til topmødet, men de ved også, at det bliver svært at få kravene igennem. Italien står meget alene med de ting, de gerne vil, siger hun og forklarer, hvad italienerne vil kræve i EU-forhandlingerne.

Blandt andet ønsker de, at migranter og flygtninge skal fordeles imellem de 27 EU-lande.

- Desuden ønsker de, at folk søge asyl rundt omkring, så det hele ikke skal foregå her i Italien. De vil have, at EU samlet skal forhandle med de afrikanske lande om hjemsendelsesaftaler. De vil have såkaldte hotspots i transitlande i Nordafrika og ikke i de sydeuropæiske lande, hvilket de andre lande ellers vil foreslå. Så fronterne er trukket meget skarpt op, siger Eva Ravnbøl.

Hun fortæller om Italiens seneste initiativ, som går ud på, at migranter, som opholder sig i libysk farvand i Middelhavet, skal reddes af de libyske myndigheder, i stedet for at disse sejles til Italien.

Løkke deltager

Imens fortsætter migranterne med at krydse Middelhavet i håbet om et bedre liv. I fredags reagerede et Mærsk-skib på et nødopkald og samlede 113 migranter op i Middelhavet. Skibet afventer nu nærmere instrukser fra de italienske myndigheder. 

Det er iøvrigt ikke alle EU-lande, som er inviteret til søndagens hastemøde. Samtidig har flere centraleuropæiske lande afvist at deltage, fortæller Bjarke Møller.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager dog i mødet.