Drenges graffiti startede krigen i Syrien: - Jeg føler mig nogle gange skyldig

16x9
Moawiya Sayasina gentager de skrifttegn, som antændte borgerkrigen i Syrien. Foto: AFP

Graffiti på en mur skubbede Syrien ud i en borgerkrig i 2011. Drengene bag bogstaverne bliver nu indhentet af målet for deres skrifttegn.

De sorte bogstaver fra spraydåsen dannede ordene: "Frihed. Ned med regimet. Det er din tur doktor" på skolens væg.

Jeg føler mig nogen gange skyldig

Samer Sayasina, graffitimaler

Året var 2011, og en flok drenge havde travlt med at male graffiti imod Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Drengene var kun 15 år gamle, og de anede ikke, at deres skriblerier var den gnist, som ville antænde en borgerkrig.

Syv år og cirka en halv million lig senere venter to af drengene på den selvsamme doktor, som de provokerede med de sorte bogstaver.

Det er Syriens præsident, Bashar al-Assad - øjenlægen, der blev diktator - som nu er ved at vinde borgerkrigen i sit land. 

I mellemtiden er de to drenge blevet til mænd.

Han har fly, vi har Gud

De hedder Samer og Moawiya Sayasina, og de står nu over for Bashar al-Assads soldater i byen Daraa.

Mouawiya Syasneh forbereder sig på regeringsstyrkernes offensiv i Daraa
Mouawiya Syasneh forbereder sig på regeringsstyrkernes offensiv i Daraa Foto: AFP

Diktatorens styrker er på vej til at indlede en offensiv mod byen, og nyhedsbureauet AFP har mødt de to unge mænd inden angrebet kommer.

Bashar al-Assad har selv givet indbyggerne i Daraa to muligheder: Forhandling og tilbagetrækning eller et frontalangreb. Det sagde han i et interview med den iranske tv-station al-Alam TV. 

Men selv om diktatoren langsomt er ved at vinde krigen, er de to unge mænd ikke klar til at give op.

- Regimets trusler om at gå ind i Daraa skræmmer mig ikke, siger Moawiya Siyasna til AFP.

De to mænd har sluttet sig til oprørerne og gør klar til diktatorens offensiv.

Jeg vil hellere dø end forsones med Bashar al-Assad

Moawiya Sayasina, graffitimaler

- Det kan godt være, at Assads styre har våben, men det har vi også. Den eneste forskel er, at han har krigsfly, mens vi har Gud Den Almægtige, siger han.

- Jeg vil hellere dø end forsones med Bashar al-Assad.

Moawiya og Samer har mistet mange af deres gamle venner under krigen.

Skriften på muren ændrede alt

Da det hele begyndte, var de 18 i alt.

- Nogle er døde nu, nogle er flygtet, og nogle kæmper stadig, fortæller Samer Siyasna.

Mouawiya Syasneh.
Mouawiya Syasneh. Foto: AFP

Han tænker stadig på de drengestreger, som fik oprøret til at bryde ud.

Drengene havde set i tv, hvordan folk i andre lande i Mellemøsten og Nordafrika gjorde oprør mod de totalitære regimer.

I begyndelsen var jeg stolt af at være årsag til revolutionen.

Samer Sayasina, graffitimaler og oprører

- Vi havde fulgt protesterne i Egypten og Tunesien, og vi så dem skrive slogans på væggene. Slogans som "Frihed" eller "Ned med regimet", fortæller Moawiya Sayasina til AFP. 

- Vi fik fat i en dåse spraymaling og skrev: "Frihed, ned med regimet, din tur, doktor", fortæller han.

Skriften på væggen blev stående i to dage, og så blev drengene anholdt.

Moawiya Sayasina i ruinerne i Daraa
Moawiya Sayasina i ruinerne i Daraa Foto: Mohamad Abazeed / Ritzau Scanpix

- De torturerede os for at finde ud af, hvem der havde provokeret os til at skrive det, siger Moawiya Sayasina.

Anholdelsen af drengene satte gang i en bølge af protester, hvor folk krævede deres løsladelse, og protesterne udviklede sig dag for dag, indtil der var tale om en regulær borgerkrig.

Revolutionen har ikke ændret sig. For os fortsætter den.

Moawiya Sayasina

- Vi var i fængsel i omkring en måned og 10 dage. Da vi kom ud, var der protester i Daraa og over hele Syrien, siger Moawiya Sayasina.

Inden protesterne udviklede sig til krig, anholdt regimets sikkerhedsstyrker en lang række mennesker i Daraa. En af dem var den 13-årige Hamza al-Khatib, der ifølge oprørerne blev tortureret ihjel. 

Drengen blev et symbol på styrets brutalitet, og protesterne udviklede sig langsomt til en regulær borgerkrig.

Moawiya Sayasina.
Moawiya Sayasina. Foto: Mohamad Abazeed / Ritzau Scanpix

- Jeg er stolt over, det vi gjorde dengang, men jeg havde aldrig troet, at vi ville komme til et punkt, hvor regimet ville ødelægge os. Jeg troede, at vi ville blive fri for det, siger Moawiya Sayasina.

Min søn skal også skrive

Ordene, der startede borgerkrigen, er ikke længere synlige. Drengenes graffiti er i dag dækket med sort maling.

Og Samer Sayasina, der i dag er 23 år, er heller ikke længere helt så stolt af at have tegnet dem.

- I begyndelsen var jeg stolt af at være årsag til revolutionen mod undertrykkelse. Men med alle drabene, de flygtede og de hjemløse gennem årene føler jeg mig nogle gange skyldig, siger han.

​  Moawiya Sayasina i Daraa.
​ Moawiya Sayasina i Daraa. Foto: Mohamad Abazeed / Ritzau Scanpix

Alligevel ville de to unge mænd ikke have gjort noget anderledes.

- Vi voksede op med revolution, våben og kamp. Vi begyndte at miste vores venner og begrave dem med vores egne hænder. Vi voksede op med krig og ødelæggelse, siger Moawiya Sayasina.

- Efter min mening har revolutionen ikke ændret sig. For os fortsætter den.

- Når jeg bliver gift og får en søn, vil jeg fortælle ham, hvad der skete for mig. Jeg vil lære ham at skrive på den mur, hver gang han ser uretfærdighed - at han ikke skal være bange for nogen og skrive det hele.