Højhus brændte som en tændstik - endte som gravmonument i 24 etager

I dag er det et år siden, at højhuset Grenfell Tower stod i brand i London. For mange er det stadig en del af deres liv.

Klokken var 00.54, da et panisk opkald løb ind hos alarmcentralen i London.

I den anden ende af røret var Behailu Kebede, hvis køleskab netop var brudt i brand i hans fjerdesalslejlighed i Grenfell Tower. Over ham var 20 etager med lejligheder, hvor mange kærester, forældre og børn allerede var gået i seng denne natten til onsdag den 14. juni sidste år.

Uvidende om, at det var starten på en af Londons værste brande nogensinde.

- Kom, kom, kom, sagde Behailu Kebede bønfaldende i telefonen.

- De er på vej, lød det fra alarmcentralen.

- Det brænder, sagde han desperat.

- Jeg ved godt, det brænder, men de er på vej, lød det, da Behailu Kebede for femte gang skyndte på dem.

Det kan man høre i optagelsen fra alarmcentralen, der netop er kommet frem som en del af en omfattende undersøgelse af den voldsomme brand for et år siden. Opkaldet og de første privatoptagelser af branden kan man høre og se i denne video, der blev vist ved en af høringerne for en uge siden.

Men trods dette og mange andre opkald den nat, tabte Londons brandkorps kampen mod flammerne, og da solen atter stod op, var Grenfell Tower brændt ned.

70 meter høj gravplads

Her et år efter rejser brandtomten sig stadig som en 24 etager høj gravplads over det vestlige London.

Det høje hus er denne uge blevet gemt af vejen bag hvid plastik med hjerter i Grenfells grønne farve og et “Grenfell forever in our hearts”.

Altid i vores hjerter, står der.

Grenfell Tower blev i ugen op til årsdagen pakket ind i hvid plastik med grønne hjerter til minde om de 72 beboere, der døde i den voldsomme brand den 14. juni 2017.
Grenfell Tower blev i ugen op til årsdagen pakket ind i hvid plastik med grønne hjerter til minde om de 72 beboere, der døde i den voldsomme brand den 14. juni 2017. Foto: Ben Stansall / Ritzau Scanpix

Nedenfor er træerne sprunget ud, børn leger på stierne og fuglene synger sommeren ind i North Kensington.

Men hverken det eller den hvide plastik kan skjule, hvad der skete her for netop et år siden. Det kan heller ikke standse de overlevendes kamp for svar. Hvad var årsagen til den omfattende dødsbrand? Og hvem havde ansvaret for, at det endte så katastrofalt?

En af de overlevende er Antonio Roncolato, der boede i højhuset i 27 år.

- Jeg havde med glæde boet der resten af mit liv, hvis det ikke var sket, siger den 58-årige mand og peger op mod den lejlighed på 10. sal, hvor han boede med sin søn.

Antonio blev efter knap seks timer reddet ud af den brændende bygning som en af de sidste den nat, men deres hjem forsvandt i flammerne.

square to 16x9
Antonio Roncolato er en af de overlevende fra branden. Foto: Amalie Hovøre / TV 2

"Kom ud, kom ud"

Antonio Roncolatos nat den 14. juni 2017 startede også med et alarmerende opkald. Det kom fra hans søn Christopher Roncolato, som var på vej hjem fra arbejde, og nu stod skrækslagen nede på gaden og så Grenfell brænde op.

- Han sagde: Far, far, skynd dig ud derfra, husker Antonio Roncolato.

Selvom branden startede på 4. sal, spredte den sig med en rasende fart op ad facaden til de øvrige etager.

- Jeg trak gardinerne fra, åbnede vinduerne og indså, at det her kan ende virkelig galt, siger Antonio Roncolato.

Han bed mærke i lyset udenfor. Branden lyste allerede op på nattehimlen.

- Der var mange mennesker, som skreg og råbte “Kom ud, kom ud”.

Men Antonio blev, hvor han var. Det samme gjorde de fleste andre beboere.

“Stay put” lød det fra alarmcentralen.

Grenfell blev som Londons andre højhuse anset for at være brandsikker, og derfor bad man folk om at blive i deres lejligheder, indtil man havde branden under kontrol.

I første omgang blev fire brandbiler sendt ud til højhuset. De ankom fem minutter efter det første alarmopkald, men først et kvarter efter klokken 01.14 kom et hold op i lejlighedens køkken med det brændende køleskab. Det viser brandvæsenets egne optegnelser, som BBC har set.

Imens var to brandmænd løbet hen foran bygningen og forsøgte med én slange at slukke ilden, der nu stod ud af et vindue på fjerde sal. Det kan man se af videoen herunder, der er den første kendte optagelse af brandens start.

Men allerede et kvarter efter klokken 01.29 havde branden spredt sig 20 etager op til toppen af bygningen. Det viser en stor samling private optagelser. Smeltet isolering og brændende dele af facaden fløj ned over de beboere og naboer, der var løbet derhen.

Den var helt gal.

Og nu blev der sendt mandskab afsted fra brandstationer over hele London.

Fanget i flammerne

Antonio Roncolato var stadig i sin lejlighed, men han var godt klar over, at hans liv var i fare. Han pakkede derfor pas, computer og personlige papirer i en taske og gik hen til hoveddøren for at komme ud.

- Jeg tog fat om håndtaget, og det var meget varmt. Jeg åbnede døren en lille smule og tyk røg stod ind i min lejlighed og fik mig næsten til at græde. Det var helt sort og meget varmt, siger han.

- Jeg indså, at jeg blev nødt til at blive i min lejlighed og se, hvad jeg kunne gøre, indtil jeg blev reddet. Det var ikke ilden, der ville slå mig ihjel i min lejlighed, det var røgen.

Men Antonio Roncolato kom til at vente flere timer, for brandmændene havde svært ved at komme frem.

Varmen var for voldsom, ilten i deres udstyr rakte kun til 12. etage og i trappeopgangen blev de standset af beboere, der havde brug for hjælp til at komme ud.

Antonio Roncolato var langt fra den eneste, der var fanget i sin lejlighed. Allerøverst oppe sendte en 31-årig mor live på Facebook fra 23. etage, hvor hun var fanget med sine to små børn.

Vi skal advare mod stærke billeder.

Den 31-årige Rania Ibrahim sendte live fra sin lejlighed på 23. sal under branden i Grenfell Tower i London den 14. juni 2017. Video: Michael Rathje

Nede i sin lejlighed blev Antonio Roncolato kimet ned. 

- Jeg modtog så mange opkald den nat. Fra venner, kolleger og familie, der gav mig råd om, hvad jeg skulle gøre og ikke gøre, fortæller han.

Men det blev for meget, og han holdt op med at tage telefonen.

- Jeg var ligeglad med, om de vidste, jeg var okay. Jeg ville bare holde linjen åben for min søn.  

De to snakkede sammen hvert tiende minut, og på et tidspunkt sendte Christopher Roncolato dette billede til sin far af den brændende bygning.

Antonio Roncolatos søn stod på gaden og tog dette billede. Han sendte det til sin far, som stadig var inde i bygningen.
Antonio Roncolatos søn stod på gaden og tog dette billede. Han sendte det til sin far, som stadig var inde i bygningen. Foto: Christopher Roncolato / Privatfoto

Da vidste Antonio Roncolato, at han var i alvorlige problemer.

- Min søn troede ikke på, at jeg var okay. Han troede, jeg løj, siger han.

Røgen sneg sig ind

Kort efter begyndte røgen at sive ind af vindueskarmene.

- Jeg gjorde håndklæder våde og lagde dem i vindueskarmene, så røgen ikke kunne komme ind. Men røgen kom ind alligevel, så i stedet åbnede jeg nogle vinduer og viftede med våde viskestykker for at få røgen ud, fortæller han.

Og sådan fortsatte Antonio Roncolatos nat. Han gjorde flere håndklæder våde. Viftede med viskestykker. Vaskede røg ud af øjnene. Talte med Christopher. I over fire timer.

Det var røgen, der slog de fleste af de 72 ofre ihjel. På trapperne i opgangen eller i deres lejligheder, hvor mange blev efter instrukser fra brandvæsenet. Andre sprang. Syv af de omkomne blev fundet nedenfor højhuset. 

Men Antonio gik aldrig i panik, siger han. Han analyserede og vurderede. Spiste for at blive ved med at have energi. Ringede til sin arbejdsgiver for at meddele, at han ikke kom på arbejde. Og pludselig bankede det på døren. Det var to brandmænd, som hurtigt gav ham instrukser om, hvordan flugten skulle foregå. En brandmand foran, ham i midten og en bagved.

- Jeg havde min rygsæk på ryggen og fundet et par svømmebriller frem til at dække mine øjne. De gav mig et vådt håndklæde over hovedet og spurgte, om jeg var klar. Og så var der kun én vej. Vi gik ud i den tykke røg, husker han.

Det første opkald til alarmcentralen blev ringet ind kort før klokken 01. Antonio Roncolato slap ud ved 06.30-tiden, efter solen var stået op over Grenfell Tower.

Som en af de overlevende blev Antonio Roncolato straks kørt på hospitalet til observation for røgforgiftning, og først sent på eftermiddagen blev han genforenet med sin søn.

Socialt boligbyggeri var en brandfælde

Grenfell Tower ligger i en af Londons rigeste bydele.

Alligevel blev der sparet på pengene under en facaderenovering i perioden 2014-2016, og Grenfells beboere endte med at betale prisen.

square to 16x9
police man a security cordon as a huge fire engulfs the Grenfell Tower early June 14, 2017 in west London. In the early hours of June 14, 2017. Foto: Daniel Leal-olivas / Ritzau Scanpix

Grenfell var ellers bygget med et meget højt niveau af brandsikring tilbage i 1974. Før renoveringen var facaden af rå beton, og vinduerne havde rammer af stål eller træ.

- Efter BRE’s mening var der få muligheder for, at en brand kunne sprede sig fra en lejlighed i Grenfell Tower til en anden, står der i et lækket rapportudkast fra brandeksperterne hos regeringens gamle forskningsinstitution British Research Establishment.

Rapporten viser, at den 70 meter høje bygning faktisk var mere brandsikker før renoveringen. Men under renoveringen blev vinduerne skiftet ud, og facaden blev efterisoleret og beklædt med nye hvide facadepaneler - alle materialer uden brandmodstand.

Bagefter var højhuset og dets 120 hjem en regulær brandfælde.

Det havde beboerne råbt om i lang tid før branden. Men ingen hørte efter.

Efterladte mangler svar

At Grenfell Tower var en brandfælde, er en af grundene til, at lokalbefolkningen i dag, udover at være i sorg, også er vrede.

- Vi har en klar formodning om, at det skete, fordi det var et socialt boligbyggeri. Vi er mindre vigtige mennesker. Selvfølgelig. Det ved vi. Men det vil vi aldrig få kommunen til at indrømme, fortæller Moyra Samuels, som er en af de ledende aktivister fra organisationen Justice4Grenfell (Retfærdighed for Grenfell, red).

Organisationen er en af flere, som kræver retfærdighed og svar og kæmper for, at nogen skal stilles til ansvar for tragedien.

Moyra Samuels er aktivist for organisationen Justice4Grenfell. Hun kæmper for at nogen skal stilles til ansvar for branden.
Moyra Samuels er aktivist for organisationen Justice4Grenfell. Hun kæmper for at nogen skal stilles til ansvar for branden. Foto: Jan Weber / TV 2

- Kommunen skal fortælle os, hvorfor de næsten ikke var til at få øje på de første dage efter branden, siger Moyra Samuels.

- Firmaerne, som var involveret i renoveringen forrige år, skal besvare spørgsmålet: Hvorfor beklædte de en bygning med materialer, der svarer til at lægge et tæppe af 30.000 liter brændstof over menneskers hjem? Hvordan vil de forklare det?, spørger hun retorisk.

I september sidste år nedsatte regeringen en kommission. Gennem høringer skal den forsøge at samle al relevant information om Grenfell Tower fra før, under og efter branden.

Derfor har et utal af efterladte fortalt rørende historier om dem, de har mistet. Beboere fra Grenfell har beskrevet deres oplevelser den nat, og en lang række eksperter har forklaret om alt fra bygningsmaterialer til strategier for evakuering.

Det hele ender i en samlet rapport på premierminister Theresa Mays bord. Ingen ved endnu, om ansvaret bliver placeret et bestemt sted.

223 husstande stod uden et hjem efter branden.

Genhusningen af dem har været en lang proces og er fortsat i gang. 82 husstande har fået et permanent hjem. 66 husstande er indkvarteret i midlertidige boliger. 75 husstande er stadig akut genhuset og bor for eksempel på hotel, viser de nyeste tal fra den lokale kommune, Kensington and Chelsea Council.

Midlertidige boliger og psykiske problemer

Antonio Roncolato boede de første mange måneder på et hotelværelse.

Han forklarer, at med de oplevelser han har med i bagagen, så har han fået nogle krav til en kommende lejlighed og har derfor sagt nej til flere tilbud om permanent bolig.

- Det første, jeg kigger efter er, hvor nødudgangene er. Jeg har heller ikke lyst til at bo højere oppe end 3. eller 4. sal. Der skal være forskellige flugtruter, siger han.

Antonio Roncolato peger op mod hans gamle lejlighed, som lå på 10. sal i Grenfell Tower.
Antonio Roncolato peger op mod hans gamle lejlighed, som lå på 10. sal i Grenfell Tower. Foto: Jan Weber / TV 2

Antonio Roncolato bor i øjeblikket i et midlertidigt hjem, som han skal være ude af inden årsskiftet.

Han søn, Christopher Roncolato, har også fået et midlertidigt hjem, men ønsker ikke at tale med medierne. Han er stadig meget berørt af at have set bygningen brænde i mange timer, velvidende om, at hans far var fanget derinde.

223 beboere slap ud af bygningen den nat, men over 2500 børn og voksne har siden da haft behov for hjælp fra læger og psykologer. Af dem har flere end 1600 overlevende, efterladte og øjenvidner haft behov for behandling for posttraumatisk stress, viser de nyeste tal fra det britiske sundhedsvæsen NHS.

- Højhuset står her stadig. Det er umuligt at undgå, selv om det nu er pakket ind i plastik. For mange, især naboerne, er det stadig en meget rystende oplevelse at bo her, fortæller Mike Long, som er præst i Notting Hill Metodist Kirke, der ligger få hundrede meter fra Grenfell Tower.

Kirken blev i dagene efter branden et samlingspunkt, og et år efter kommer mange stadig for at få afløb for deres tanker.

Mike Long er præst i Notting Hill Metodist kirken, hvor mange stadig søger hen, for at bearbejde deres oplevelser.
Mike Long er præst i Notting Hill Metodist kirken, hvor mange stadig søger hen, for at bearbejde deres oplevelser. Foto: Jan Weber / TV 2

- De vil gerne tale om, hvordan de har det. De udtrykker deres vrede, frustration og sorg. De fortæller om, at de ikke kan sove om natten. De er rastløse og kan ikke finde ro, siger Mike Long.

Imens overlevende, efterladte og lokalsamfundet venter på, at nogen bliver stillet til ansvar, samles de den 14. i hver måned og går stille gennem byen. De mindes de afdøde og støtter op om dem, som fortsat har det svært. På årsdagen torsdag den 14. juni forventes flere tusinde at gå gennem gaderne i det vestlige London. De gør det i stilhed, men budskabet er der ingen tvivl om.

De vil have Justice4Grenfell.

square to 16x9
Den 14. i hver måned går efterladte, tidligere beboere og naboer stille gennem gaderne i det norvestlige London. Foto: Chris J Ratcliffe / Scanpix Denmark