Irland stemmer klart ja til at afskaffe abortforbud

Abortmodstandere kalder resultatet for en tragedie, mens mange kvinder fejrer, at der nu er udsigt til, at landets strenge abortlovgivning afskaffes.

Irerne har ved en folkeafstemning med stort flertal stemt for at afskaffe landets abortforbud.

Det ligger fast, efter stemmerne lørdag er blevet talt op. Hele 66,4 procent af vælgerne har stemt for at skrotte forbuddet, mens 33,6 procent stemte nej.

Stemmeprocenten var 64,13, skriver The Irish Times

Den irske premierminister Leo Varadkar kalder resultatet for en kulminationen på en stille revolution, som har fundet sted i Irland over de seneste årtier.

- Befolkningen har talt. De har sagt, at de vil have en moderne forfatning i et moderne land, hvor vi har tillid til kvinder, og at vi respekterer dem til at træffe den rette beslutning og de rette valg om deres eget helbred, udtaler Varadkar ifølge nyhedsbureauet AP.

Premierministeren mener, at den store sejrsmargin til ja-siden vil give hans regering et klart mandat, når de skal stemme en ny lovgivning igennem i parlamentet. Han vurderer, at der formentlig vil være en ny abortlov på plads inden årets udgang.

Også landets børne- og ungeminister, Katherine Zappone, erklærer sig glad og taknemmelig for, at de irske vælgere har valgt at afskaffe abortforbuddet.

- Jeg føler mig meget følelsesladet. Jeg er særligt taknemmelig over for de irske kvinder, som stod frem med deres personlige beretninger om de hårde tider, de måtte stå igennem, og den stress og det trauma, som de har oplevet på grund af den 8. forfatningsændring, siger ministeren ifølge Reuters.

Kvinder jubler over historisk resultat

Den 8. forfatningsændring blev skrevet ind i den irske grundlov efter en folkeafstemning i 1983 og ulovliggjorde abort i stort set alle sammenhænge. 

Abort har siden da kun været lovligt, hvis den gravide kvindes liv var i fare, og det har kunnet give op til 14 års fængsel at bryde loven.

Følelserne fik frit løb, da irske kvinder lørdag fejrede resultatet af folkeafstemningen i hovedstaden Dublin.
Følelserne fik frit løb, da irske kvinder lørdag fejrede resultatet af folkeafstemningen i hovedstaden Dublin. Foto: Clodagh Kilcoyne / Ritzau Scanpix

I mere end tre årtier har modstandere af loven kæmpet for at få den ændret, og irere bosat i udlandet valfartede i dagene op til afstemningen hjem for at kunne afgive deres stemme.

De irske kvinder har lørdag erklæret resultatet af folkeafstemningen for en kæmpe sejr for deres rettigheder i det overvejende katolske land.

- Det er en skelsættende dag for kvinder i Irland. Det handler om, at kvinder endelig indtager deres retmæssige plads i det irske samfund, siger Orla O'Connor, der er leder af gruppen 'Together for Yes'.

Unge irske kvinder udtrykker begejstring for afstemningsresultatet.

Hun mener, at afstemningen er en klar afvisning af det Irland, "der har behandlet kvinder som andenrangs borgere".

- Det handler om kvinders ligestilling, og denne dag fører til omfattende forandringer, enorme forandringer for kvinder i Irland, og der er ikke nogen vej tilbage, siger Orla O'Connor til AP.

Nej-siden: Tragedie af historiske proportioner

Abortmodstandere i Irland har allerede tidligere på dagen erkendt nederlaget ved folkeafstemningen, efter flere valgstedsmålinger pegede i retning af en klar sejr til ja-siden.

Talsmand for abortmodstandernes kampagne, John McGuirk, kalder resultatet for "en tragedie af historiske proportioner".

 - Der er folk, der er virkelig knust over dette udfald, siger han ifølge den britiske tv-station BBC.

Ifølge AP har han udtalt til irsk tv, at mange irere ikke vil genkende det land, de lørdag er vågnet op til.

Vælgerne snød meningsmålingerne

Op til afstemningen havde meningsmålinger tydet på et meget tæt løb mellem ja- og nej-siden, men det altså endte med et tydeligt ja til at afskaffe abortlovgivningen. 

- Jeg er vildt begejstret, for det kunne være blevet meget tæt. Vi var mange, der regnede med et nej. Nu endte det så med at blive et rimelig sikkert ja. Det er fantastisk, siger den kvindelige studerende Scout Black. 

Ifølge TV 2s korrespondent Divya Das, der befinder sig i den irske hovedstad Dublin, er der flere årsager til, at afstemningen ikke blev så tæt, som målingerne havde varslet.

Dels har de fleste i Irland forventet, at man alle steder uden for hovedstaden ville være så traditionsbundne, at man ville stemme nej til en ny abortlov. Det har vist sig at være forkert, og selv ude i landdistrikterne er der blevet stemt overvejende ja til at forkaste loven.

- En anden forklaring er, at de unge er kommet ud som aldrig før for at stemme, og langt hovedparten af dem har valgt at stemme ja. Derfor er målingerne fra valgkampen blevet gjort til skamme, forklarer Divya Das.