EU-lederne gør fælles front mod Trump

EU skal holde sammen, men vi skal ikke gå i Twitter-krig med den amerikanske præsident, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Aftensolen skinnede over Sofia, da EU’s 28 stats- og regeringschefer én efter én gik op ad den røde løber til en arbejdsmiddag i Sofia onsdag aften forud for et topmøde torsdag.

Indenfor var der violinmusik, menuen stod på bøffelmørbrad, og de bulgarske værter havde spredt lyserøde rosenblade ud over det runde mødebord.

Men virkeligheden var ikke helt så rosenrød for Lars Løkke & Co. på en aften, hvor den amerikanske præsident Donald Trump havde sat sig tungt på dagsordenen.

Står ved Iran-aftalen

Arbejdsmiddagen i Sofia var det første møde mellem EU-lederne, siden Trump trak sig ud af atomaftalen med Iran, og det blev derfor brugt til at nå frem til en fælles kurs.

Det forklarer flere EU-ledere på vej ind til selve topmødet torsdag.

Lars Løkke Rasmussen.
Lars Løkke Rasmussen. Foto: Thomas Delrive / TV 2

- Vi står ved den Iran-aftale, der er lavet, siger Lars Løkke Rasmussen, som dog anerkender, at aftalen ikke er perfekt.

Lederne af de tre EU-lande, som har underskrevet atomaftalen, Frankrig, Storbritannien og Tyskland, har derfor foreslået at forhandle med iranerne om at lave en tilføjelse til aftalen.

- Alle i EU deler den opfattelse, at aftalen ikke er perfekt, men at vi skal forblive i aftalen og have yderligere forhandlinger med Iran på baggrund af andre emner såsom det ballistiske missilprogram, siger Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Frankrigs Emmanuel Macron, Storbritanniens Theresa May og Tysklands Angela Merkel ankommer samlet til topmødebygningen i Sofia med deres følge af sikkerhedsvagter, diplomater og embedsfolk.
Frankrigs Emmanuel Macron, Storbritanniens Theresa May og Tysklands Angela Merkel ankommer samlet til topmødebygningen i Sofia med deres følge af sikkerhedsvagter, diplomater og embedsfolk. Foto: Thomas Delrive / TV 2

Ifølge forslaget skulle de nye forhandlinger desuden omfatte Irans ageren i nærområdet, samt hvad der skal ske efter 2025, når den nuværende aftale udløber.

Kommer Trump i møde på handel

Den franske præsident Emmanuel Macron understreger torsdag, at de 28 lande står sammen om at ”forsvare Europas kommercielle suverænitet”.

Under arbejdsmiddagen onsdag aften blev EU-lederne dog enige om en række tiltag, som kan komme Trump i møde for at undgå en handelskrig med amerikanerne.

Helt konkret har EU meldt sig klar til kigge toldsatserne efter i sømmene – også på biler, som er et af amerikanernes store klagepunkter. Andre imødekommelser kan blive, at man gør WTO-systemet mere smidigt og arbejder hen imod et større energisamarbejde på tværs af Atlanten, men:

Belgiens premierminister Charles Michel.
Belgiens premierminister Charles Michel. Foto: Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

- Vi vil ikke forhandle under trusler, siger Belgiens premierminister Charles Michel.

Derfor er betingelsen fra EU’s side, at USA først permanent dropper den varslede straftold på stål og aluminium mod europæiske virksomheder.

”Lunefuld selvsikkerhed”

Formanden for det Europæiske Råd, Donald Tusk, havde på forhånd fundet det tunge skyts frem.

EU-præsident Donald Tusk ved ankomsten til arbejdsmiddagen i Sofia onsdag den 16. maj 2018.
EU-præsident Donald Tusk ved ankomsten til arbejdsmiddagen i Sofia onsdag den 16. maj 2018. Foto: Vassil Donev / Ritzau Scanpix

Han udtalte inden mødet, at den amerikanske regering er præget af ”lunefuld selvsikkerhed”.

- Trump har fået os til at indse, at hvis du har brug for en hjælpende hånd, finder du den for enden af din arm, lød det fra den polske formand, som også lagde formuleringen på et af Trumps foretrukne medier, Twitter.

Løkke: - Tusks ord er konfirmationstaleretorik

Tusks kommentarer faldt i god jord hos nogle EU-ledere, mens andre mente, han gik en anelse for langt. Heriblandt Lars Løkke Rasmussen.

- Det med den hjælpende hånd er jo sådan noget konfirmationstaleretorik, og jeg tror, vi skal passe på med ikke at gå i Twitter-krig med den amerikanske præsident, siger den danske statsminister.

Det samme mener den svenske statsminister Stefan Löfven:

- Jeg ville ikke have anvendt det udtryk. Og jeg forstår ikke, at så vigtigt diplomati skal håndteres på Twitter, lyder det fra den svenske statsminister.

Mødet handler egentlig om Vestbalkan

Torsdag hviler Trumps skygge således stadig over den bulgarske hovedstad.

Det Nationale Kulturpalads i Sofia, hvor EU-topmødet afholdes den 17. maj 2018.
Det Nationale Kulturpalads i Sofia, hvor EU-topmødet afholdes den 17. maj 2018. Foto: Thomas Delrive / TV 2

Men der bliver dog også plads til mødets egentlige tema: EU's samarbejde med de seks Vestbalkan-lande; Montenegro, Serbien, Makedonien, Albanien, Bosnien-Herzegovina og Kosovo.

EU er i en konklusion – som er klappet af på forhånd – blevet enige med de seks lande om at knytte tættere bånd, når det handler om at investere i infrastruktur, sikkerhed og kontrol med migration.

Sidstnævnte viste sig afgørende under flygtningekrisen i 2015, hvor samarbejdet hjalp med at sætte en prop i den såkaldte Balkan-rute.

Udvidelse i sigte

I sidste ende forventer de seks lande, at de får et EU-medlemskab til gengæld for deres anstrengelser.

Montenegro er et af de lande i Vestbalkan, der ifølge EU-kommissionen er tættest på at blive optaget i EU. Sidste år blev Montenegro optaget i Nato.
Montenegro er et af de lande i Vestbalkan, der ifølge EU-kommissionen er tættest på at blive optaget i EU. Sidste år blev Montenegro optaget i Nato. Foto: Savo Prelevic / Scanpix Denmark

EU-Kommissionen har sagt, at Serbien og Montenegro i bedste fald kunne blive lukket ind i folden i 2025.

Meget står dog endnu i vejen for endnu en østudvidelse. Både internt i landene selv, som først skal leve op til en række kriterier, men også i EU, hvor folkestemningen er lunken over flere medlemslande.

I en meningsmåling foretaget af EU i 2017 gav 47 procent af unionens befolkning udtryk for, at de var imod en udvidelse, mens 42 procent var for. I Danmark var 55 procent imod og kun 35 procent for, og den skepsis deler statsministeren.

- For at sige det ligeud så er en udvidelsesdagsorden ikke noget, der står højt hos mig, siger Lars Løkke Rasmussen.