Ambassaden flyttes kun 70 kilometer, men den nye adresse kan udløse store uroligheder

Den amerikanske ambassade i Israel skifter mandag adresse fra Tel Aviv til Jerusalem - flytningen sker, mens spændingerne i Mellemøsten øges.

Fredag pakkede ambassadøren og medarbejderne på den amerikanske ambassade i Tel Aviv deres sidste ting sammen.

Henover weekenden rykkede staben små 70 kilometer sydøstpå, så de kan være klar, når den nye, omdiskuterede amerikanske ambassade i Jerusalem mandag skal indvies.

Her vil USA's præsident, Donald Trump, via et videolink tale til 800 inviterede gæster fra USA og Israel, og når ceremonien er overstået, vil USA anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Og dermed reelt anerkende Israels ret til at kontrollere den by, som kristne, muslimer og jøder har kæmpet om i mere end 1000 år.

Beslutningen om at flytte ambassaden er et brud på årtiers amerikansk politik på området, og flytningen sker blot få dage efter, at Donald Trump har trukket USA ud af den internationale atomaftale med Iran.

Onsdag truede Israel og Iran således hinanden, og begge landes hære sendte raketter ind over grænsen til Syrien.

Salt i såret

Forventningen er, at indvielsen af den nye ambassade vil få spændingerne i Mellemøsten til at eskalere yderligere.

- Det er meget farligt. Flytningen af ambassaden sender et signal om, at USA ønsker at konfrontere Iran, og det er et signal, som både israelerne og Saudi Arabien er alt for ivrige efter at høre, siger Bruce Riedel, en tidligere CIA-officer, som nu arbejder for tænketanken Brookings Institution, til CNN.

TV 2s mellemøstkorrespondent Steffen Jensen tog fredag turen fra Jerusalem til Tel Aviv.

Her fortalte han, at stemningen i området var anspændt, og at man frygter, at ambassadeflytningen vil strø salt i såret på palæstinenserne.

- Det er mærkeligt, at det ikke indtil nu har udløst mere vrede, end det har. Netop fordi den anden intifada i september 2000 blev udløst af, at den daværende israelske premierminister Ariel Sharon spadserede rundt oppe ved Al-Aqsa-moskéen. Man kan ikke fuldstændig afvise, at flytningen af ambassaden vil få tingene til at eksplodere fuldstændigt, forklarede Steffen Jensen før weekendens flytning.

På dagen for indvielsen er frygten for uroligheder ikke faldet, fortæller Steffen Jensen mandag. Han siger, at der er stor frygt for, at de næste dage kan blive meget voldelige:

- Der er masser af politi, militær og sikkerhedsstyrker rundt om i Jerusalem, men der er i endnu højere grad en opbygning af sikkerhedsstyrker på grænsen til Gazastriben, hvor palæstinenserne inde i Gazastriben, som er kontrolleret af Hamas-bevægelsen, har erklæret flere dages raseridemonstrationer.

Det største stridspunkt

Jerusalem har i årtier været central i konflikten mellem Israel og palæstinenserne og er en historisk og religiøst vigtig by for både jøder, kristne og muslimer. I Jerusalem ligger nogle af de mest hellige steder - heriblandt Grædemuren, Jesu grav, Golgata og Tempelpladsen med Klippemoskeen og Al Aqsa-moskeen.

Frem mod at Donald Trump i december sidste år besluttede, at den amerikanske ambassade skulle flyttes dertil fra Tel Aviv, blev Jerusalem opfattet som en by, der er delt mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre.

Jerusalem.
Jerusalem. Foto: TV 2

Det internationale samfund med FN i spidsen fastholder, at Jerusalems status skal fastlægges gennem forhandlinger mellem parterne, og alle andre lande har derfor hidtil haft deres ambassader i Tel Aviv.

Pave Frans har udtrykt dyb bekymring over flytningen af ambassaden, mens Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, har advaret om, at beslutningen vil skabe vrede blandt muslimer og gøre problemerne i regionen uløselige.

- Jerusalem er et af de mest ømtålelige stridspunkter, og mange frygter, at udskydes det ikke til allersidst i en forhandlingsproces, så går forhandlingerne på grund, inden de overhovedet kommer i gang. Nu har Trump vendt rundt på alt det og besluttet at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, uden at der overhovedet har været forhandlinger, hvor israelerne har skullet levere noget til gengæld.

- Blandt de fleste israelere, langt ovre på den fløj, der støtter fredsforhandlingerne med palæstinenserne, er der støtte til USA's anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Det er blot ikke alle, der mener, at det absolut behøver at blive udbasuneret på den her måde, fordi det kan ødelægge mulighederne for fred. Blandt israelske jøder mener et flertal, at Jerusalem under alle omstændigheder i alle praktiske sammenhænge er Israels hovedstad - uanset om omverdenen anerkender det eller ej, siger mellemøstkorrespondent Steffen Jensen.

Den amerikanske ambassade i Israel skal flyttes fra Tel Aviv til Jerusalem, og det skal ske inden udgangen af 2019. Video: Rasmus Woo

Falder sammen med årsdagen for Israels grundlæggelse

Den nuværende israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er ubetinget begejstret over Donald Trumps beslutning.

- Jerusalem har været hovedstad for det jødiske folk i 3000 år. Det har været Israels hovedstad i snart 70 år. Vi er præsidenten dybt taknemmelige over hans modige og rigtige beslutning, siger han.

Omvendt ser præsidenten for det palæstinensiske selvstyreområde, Mahmoud Abbas, ambassadeflytningen som en direkte provokation af det palæstinensiske folk.

- Den amerikanske regering overtræder alle internationale og bilaterale resolutioner og aftaler. USA's beslutning vil betyde, at man trækker sig tilbage fra sin understøttende rolle i fredsprocessen, siger Abbas.

De to intifadaer

Den første Intifada beyndte i december 1987, da en bil  forulykkede ved grænseovergangen ved Erez mellem Israel og Gaza og fire palæstinensiske flygtninge blev dræbt. Dagen efter indledtes en lang opstand mod Israels besættelsesmagt. 

Den anden Intifada begyndte i 2000, efter den israelske politiker Ariel Sharon besøgte Tempelbjerget (også kaldet Al-Aqsa-bjerget). Palæstinenserne mente, at israelerne var ved at overtage området, og det udløste en række selvmordsangreb mod civile mål og ildkampe mellem de to parter.

Ifølge Steffen Jensen gør det stemningen i området endnu mere anspændt, at indvielsen af den nye ambassade mandag sker præcis på 70-årsdagen for den palæstinensiske flygtningetragedie kaldet 'An Naqba'.

- At amerikanerne flytter ambassaden netop den dag, anser palæstinenserne jo som en hån mod dem. Den dag er deres store sorgens dag, hvor deres flygtningetragedie begyndte. Palæstinenserne kalder natten mellem den 14. og 15. maj for 'Naqba' eller 'katastrofe', fordi hundredtusinder af palæstinenserne den dag blev tvunget til at flygte fra deres hjem, siger Steffen Jensen.

Hundredetusinder vil demonstrere

Den nye amerikanske ambassade bliver i første omgang placeret i konsulatbygninger i Jerusalem, og i slutningen af 2019 vil ambassaden få sin egen bygning.

Saeb Erekat, hovedforhandleren i PLO, har opfordret andre landes diplomater til at boykotte indvielsen mandag. Samtidig har lederen i Hamas-bevægelsen, Yahya Sinwar, gjort det klart, at hundredetusindvis af palæstinensere denne dag vil marchere i fælles front fra Gaza mod Jerusalem.

- Trumps administration har gjort alt for at støtte den israelske besættelse, siger Sinwar, som også truer med, at beslutningen om at flytte ambassaden kan udløse en tikkende bombe under den stadig mere desperate palæstinensiske befolkning.

Steffen Jensen, hvad vil ambassadeflytningen betyde for fredsprocessen i Mellemøsten?

- Realiteten er, siger jeg med sorg i stemmen, at der ikke er nogen fredsproces. Trods alle de eksperter og forhandlere, der har været involveret, er det ikke lykkedes at opnå fred. Spørgsmålet er så, om ambassadeflytningen og det, at Trump her bevæger sig ind som en slags elefant i en porcelænsbutik, vil få en yderligere negativ effekt. Tingene er jo netop ikke eksploderet, siden USA proklamerede, at man ville flytte ambassaden til Jerusalem.

Palæstinenserne føler sig svigtet

Men er der ikke en risiko for det? Palæstinenserne vil vel ikke acceptere flytningen - og symbolikken i det?

- Der er ikke nogen tvivl om, at Israel her har fået en kæmpe gave af USA, og endda uden at Israel har gjort noget til gengæld. Palæstinenserne føler sig totalt svigtet og forrådt. Mens de i mange år var centrum for en stor del af verdens opmærksomhed, har man i den seneste tid i stedet fokuseret på Syrien, Irak, Iran og Islamisk Stat. Det her vil være være topmålet af hån imod deres sag og deres opfattelse af, at verden svigter dem, siger TV 2s mellemøstkorrespondent.

Hvad har palæstinensernes reaktion på det seneste været på flytningen af ambassaden?

- Det er mit indtryk, at palæstinenserne er udasede. De er kørt trætte i konflikten og den manglende fredsproces. De har mistet tilliden til Hamas og PLO og er opslugt af en følelse af, at verden er imod dem. De to intifadaer har også været for omkostningsrige og kostet dem for mange menneskeliv. Under de seneste uroligheder er lokalbefolkningen blevet brugt af Hamas som kanonføde. Palæstinenserne har demonstreret i Gaza i lang tid, og de oplever, at de bliver skudt hver fredag til ingen verdens nytte.

Hvad vil der ske i området i den kommende tid, tror du?

- Det er meget, meget svært at spå om. Det nytter ikke meget, at palæstinenserne bruger så megen energi på at få svenskere, danskere, briter og andre til at anerkende Palæstina som en stat, når det er israelerne, de bliver nødt til at overbevise. Omvendt er israelerne tvunget til at gå i dialog. Det kan godt være, at de drømmer om Jerusalem, men hver dag, når de kigger ud af vinduet, så er palæstinenserne der stadig. Og de bliver flere og flere. Det er dem, israelerne skal leve sammen med, siger Steffen Jensen.