Hvorfor, hvordan og hvilke? Få svar på de centrale spørgsmål om atomaftalen

USA’s udtræden af atomaftalen med Iran har sendt chokbølger gennem verden. Her giver TV 2 svar på de centrale spørgsmål.

Klokken 20 tirsdag aften gik USA’s præsident Donald Trump på talerstolen i Det Hvide Hus og offentliggjorde den beslutning, mange havde frygtet og forventet.

USA trækker sig fra atomaftalen med Iran.

Med den besked sendte den amerikanske præsident aftalen ud i ukendt territorium.

Kort om atomaftalen

Atomaftalen er indgået mellem Iran, de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, EU og Tyskland. 

Iran forpligter sig til at begrænse landets atomprogram til civil brug. 

Til gengæld har Iran fået adgang til de omkring 100 milliarder dollars, som var indefrosset i banker i udlandet.

Den amerikanske præsident skal jævnligt bekræfte, at Iran overholder vilkårene i aftalen. 

Hvis aftalen bliver brudt, bliver sanktionerne genindført. 

Mens Storbritannien, Tyskland og Frankrig nu arbejder på holde sammen på aftalen med Iran, vil USA vil indføre “det højeste niveau af økonomiske sanktioner mod Iran”.

Men hvad betyder det? Hvordan reagerer Iran og det internationale samfund? Og hvad sker der nu?

TV 2 giver her svar på de mest stillede spørgsmål:

Hvorfor trækker Trump USA ud af aftalen?

USA?s præsident, Donald Trump, offentliggør, at USA fjerner sin støtte fra atomaftalen med Iran.

Hvordan handler det om Barack Obama?

Iran-aftalen er blot det seneste eksempel på, at Trump vil alle sin forgængers projekter til livs. Video: Esben Christensen

Siden Donald Trump flyttede ind i Det Ovale Kontor, har han brugt meget tid på at håne og kritisere sine forgængeres store politiske aftaler.

Blandt andet har han trukket USA ud af Paris-aftalen og kæmpet hårdt imod Obamas sundhedsreform Obamacare.

- Med Paris-aftalens død, en atom-aftale i respirator og Obamacare tilintetgjort er Obamas eneste egentlige arv på nuværende tidspunkt Donald Trumps præsidentskab, skriver Sean Davis fra det konservative medie The Federalist på Twitter.

Barack Obama har på Facebook reageret kritisk over for Donald Trumps beslutning. 

- Dagens udmelding er totalt misinformeret. Det sætter os på en sti, hvor vi kan blive tvunget til at vælge mellem krig eller et atombevæbnet Iran, skriver Barack Obama på Facebook.

Hvad mener Trump om Irans del af aftalen? 

Donald Trump har kaldt atomaftalen for ’den værste nogensinde’.

Han har ikke lagt skjul på, at han var utilfreds med, at Irans missilprogram ikke var omfattet af aftalen og med, at der ikke var nogen restriktioner på, hvordan Iran kan opføre sig i regionen.

USA’s præsident, Donald Trump, offentliggør, at USA fjerner sin støtte fra atomaftalen med Iran.

Iranerne har blandt andet støttet Syriens præsident Bashar al-Assad, og de har også stor indflydelse på magtforskydningen i Irak - og det bryder USA's allierede i Israel og Saudi Arabien sig næppe om.

Hvad betyder Trumps nye ansatte for aftalen?

Den nye nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er mere kritisk over for Iran end sin forgænger.
Den nye nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton er mere kritisk over for Iran end sin forgænger. Foto: Mandel Ngan / Ritzau Scanpix

Inden Trump trak USA ud af atomaftalen havde han flere gange vist klare tegn på, at det var den vej, han overvejede at gå.

Men ifølge BBC blev han hver gang talt fra det af sine tætte politiske medarbejdere; udenrigsministeren Rex Tillerson, den nationale sikkerhedsrådgiver HR McMaster og forsvarsministeren James Mattis.

Men siden er to ud af de tre blevet fyret, og i de nye folk på posterne – Mike Pompeo og John Bolton –  er mere kritiske over for Iran og har ifølge BBC ikke talt Trump fra at trække USA ud af aftalen.

Hvilken indflydelse har USA’s venner i Mellemøsten?

To af USA’s nærmeste allierede i Mellemøsten er Israel og Saudi-Arabien. Begge lande har et anspændt forhold til Iran, og de har begge ønsket, at USA lægger en hårdere kurs mod iranerne.

- Israel har været mod aftalen fra begyndelsen. Vi sagde, at aftalen ikke vil blokere Irans vej til atomvåben, men i stedet bane vej for, at Iran kan opbygge et arsenal af atombomber inden for nogle få år, sagde Israels premierminister Benjamin Netanyahu, da USA havde forladt aftalen.

Se et overblik over Trumps udtalelser om atom-aftalen. Video: Lasse Pedersen Underbjerg

Saudi-Arabien har længe været i strid med Iran, de to lande kæmper blandt andet mod hinanden i Yemen, hvor de støtter hver deres side i borgerkrigen.

Saudierne byder aftalens fald velkommen og kongedømmets udenrigsministerium meddeler, at styret ser frem til fornyede økonomiske sanktioner mod Iran.

Hvad sker der nu?

Iran bliver i landets atomaftale, selvom USA trækker sig ud. Det oplyser den iranske præsident, Hassan Rouhani.

Hvad gør Iran og EU nu?

Frankrig, Tyskland og Storbritannien har sagt, at de stadig støtter op om aftalen. Det samme har EU's udenrigschef, Federica Mogherini.

Den iranske præsident, Hassan Rouhani, har også oplyst, at Iran vil mødes med EU-landene i aftalen.

Men Iran vil være klar til at genoptage arbejdet med at berige uran inden for uger, hvis forhandlingerne ikke ender tilfredsstillende, siger landets præsident.

Hvad gør USA nu?

Da Donald Trump fortalte, at USA trækker sig ud af aftalen, meddelte han samtidig, at USA vil indføre “det højeste niveau af økonomiske sanktioner mod Iran”.

Hvad Iran skal gøre for at slippe for amerikanske sanktioner, løftede Donald Trump også sløret for.

Præsidenten fortalte, at han ønsker en ”særdeles omfattende og varig løsning”, der skal eliminere Irans missilprogram og standse, hvad Trump kalder for Irans terroristvirksomhed over hele verden, samt landets ”truende aktiviteter i Mellemøsten”.

Hvad går aftalen egentlig ud på?

Se et overblik over Trumps udtalelser om atom-aftalen. Video: Lasse Pedersen Underbjerg

Hvad er det for en aftale?

Atomaftalen med Iran er en række aftaler, hvor Iran går med til at reducere sit lager af beriget uran, så landet ikke kan fremstille atomvåben.

Til gengæld hæver det internationale samfund en lang række sanktioner mod Iran og giver landet adgang til op mod 100 milliarder dollars, der har været fastfrosset i banker i Vesten.

Aftalen blev i 2015 indgået af de fem permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd, Rusland, Kina, USA, Storbritannien og Frankrig, samt Tyskland, EU og Iran. Det tog 12 år at forhandle aftalen på plads. 

Hvad har Iran gjort?

Iran har reduceret sine lagre af "lavt-beriget uran" med 98 procent, så der ikke længere er tilstrækkelige mængder uran tilbage til at fremstille atomvåben.

Det betyder, at det vil tage landet 12 måneder at bygge en atombombe. Før aftalen var det tre måneder.

Iran har også lukket 12.000 centrifuger til at berige uran med og besvaret alle spørgsmål fra internationale eksperter omkring atomprogrammets mulige militære formål.

Hvad har det internationale samfund gjort?

Til gengæld for Irans atomnedrustning har det internationale samfund hævet en lang række økonomiske sanktioner mod Iran, der i flere år har ramt landet hårdt og skabt arbejdsløshed og store demonstrationer.

De vestlige lande har også givet Iran adgang til de omkring 100 milliarder dollars, som var indefrosset i banker i udlandet.

Og så har Iran også fået adgang til at øge sin eksport af olie med cirka 500.000 tønder olie om dagen.

Hvilke lande mener hvad?  

Storbritannien, Tyskland og Frankrig, der alle var med til at indgå aftalen i 2015, beklager USA’s beslutning om at forlade den.
Storbritannien, Tyskland og Frankrig, der alle var med til at indgå aftalen i 2015, beklager USA’s beslutning om at forlade den. Foto: Francois Lenoir / Ritzau Scanpix

Hvad mener EU? 

Storbritannien, Tyskland og Frankrig, der alle var med til at indgå aftalen i 2015, beklager USA’s beslutning om at forlade den.

Det skriver Frankrigs præsident på Twitter.

Hvad mener Rusland og Kina?

Rusland, der også var med til at indgå aftalen, udtrykker ”dyb skuffelse” over at USA har forladt aftalen og beskylder USA for at ”træde international lov under fode”. Det oplyser landets udenrigsministerium.

Kina, der også var med til at indgå aftalen meddeler, at landet stadig støtter aftalen.

- Det er bedre at have en aftale end ikke at have en aftale. Dialog er bedre end konfrontation, siger Kinas mellemøstudsending Gong Xiaosheng ifølge nyhedsbureauet Xinhua.

Hvad mener naboerne?

Israel, der længe har været imod aftalen, bifalder USA’s beslutning, og premierminister Benjamin Netanyahu kalder aftalen ”katastrofal”.

Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain støtter også USA’s beslutning. De tre lande har længe været involveret i en magtkamp med Iran.

Hvad mener Danmark?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er skuffet over, at USA træder ud af atomaftalen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er skuffet over, at USA træder ud af atomaftalen. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Hvad siger Lars Løkke Rasmussen? 

Danmarks statsminister har på Twitter skrevet, at Danmark stadig bakker op om atomaftalen, på den betingelse at Iran overholder aftalen. 

Han skriver endvidere, at aftalen er vigtig for sikkerheden i regionen. 

Over for TV 2 uddyber Lars Løkke Rasmussen (V): 

- Den aftale er ikke perfekt, men den var den bedst opnåelige, og den havde det i sig, at den kunne dæmme Iran ind og, så godt man nu kan, sikre, at de ikke udvikler nukleare våben (...) så det er trist, at USA trækker sig, men det skaber jo så bare en forpligtelse til, at vi andre holder fast, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2. 

Hvorfor støtter Naser Khader Trump?

De konservatives udenrigsordfører Naser Khader siger, at Danmark bør støtte Trumps kamp for at få en bedre aftale. Dermed går han stik imod regeringens officielle linje. 

- Jeg har været imod aftalen fra starten. USA var så desperate efter at få en aftale, at man gav iranerne carte blanche til at agere supermagt i Mellemøsten, siger han.

Den konservative ordfører er som en af få danske politikere tilhænger af Trumps beslutning om at droppe atomaftale med Iran. Video: Esben Christensen

Naser Khader understreger, at han udtaler sig på egne vegne, og at den konservative gruppe ikke har diskuteret sagen. Han er selv født i Syrien, og det er blandt andet iranernes ageren i netop Syrien, der gør ham kritisk over for aftalen.

- I Syrien har de finansieret Assad, der netop var en af de første til at rose aftalen. De har brugt deres penge til flere krige, og derfor har aftalen skabt mere ustabilitet, siger Naser Khader.