Chefer overvåger ansattes hjerner

16x9
Folkets Befrielseshær er verdens største væbnede styrker med 2,3 millioner soldater, og de ansatte er en del af den kinesiske stats eksperiment med hjerneovervågning. Foto: Damir Sagolj / Ritzau Scanpix

Ansatte i Kinas militær og statsejede virksomheder bliver tvunget til at gå med højteknologiske elektrode-hatte, som kan overvåge deres hjerner.

Det lyder næsten som et plot fra en Science Fiction roman, at ansatte i statsejede kinesiske virksomheder og militær bliver tvunget til at gå med en særlig hat eller hjelm, som er fyldt med små sensorer, der kan overvåge deres hjerne-aktivitet, når de er på arbejde. Men det er ifølge den Hongkong-baserede avis South China Morning Post virkeligheden for tusindvis af kinesiske medarbejdere i dag.

De små trådløse sensorer overvåger konstant hjernens elektriske impulser og sender data til en computer, som ved hjælp af kunstig intelligens kan spotte følelsesmæssige svingninger som for eksempel depression, angst eller hidsighed.

Ingen plads til fejl

Det er den kinesiske stat, der står bag udviklingen af systemet i samarbejde med blandt andre Ningbo Universitet i Østkina, og formålet er for eksempel at undgå menneskelige fejl i driften af Kinas højhastighedstog.

- Når systemet udsender en advarsel, beder chefen medarbejderen om at tage en fridag eller flytte til en mindre kritisk arbejdsopgave. Nogle jobs kræver høj koncentration. Der er ikke plads til fejl, siger Jin Jia, lektor i neurovidenskab og kognitiv psykologi på Ningbo Universitets business school til South China Morning Post.

Hun fortæller også, at mange medarbejdere i første omgang var bekymrede over at gå med elektrode-hatten, fordi de frygtede, at chefen kunne læse deres tanker.

- Men de vænnede sig hurtigt til at gå med det.

Tankepoliti

Er det et vaskeægte tankepoliti, den kinesiske stat er ved at udvikle? Overvågningssystemet leder i hvert fald tankerne hen på George Orwells dystoptiske roman '1984', hvor Tankepolitiets opgave er at afsløre og straffe tankeforbrydelser som for eksempel blot at overveje at gøre oprør.

Ansigtgenkendelses-teknologi er udbredt i Kina, hvor myndighederne bruger det til at forebygge og opklare forbrydelser.
Ansigtgenkendelses-teknologi er udbredt i Kina, hvor myndighederne bruger det til at forebygge og opklare forbrydelser. Foto: Bobby Yip / Scanpix Denmark

Selvom det lyder ekstremt, er det ifølge Jørgen Delman, professor i Kina-studier ved Københavns Universitet, en naturlig forlængelse af Kinas kommunistpartis forestilling om, at man kan strukturere og overvåge individers tanker.

- Der er lidt aprilsnar eller smart reklamesnak over det, når man hører historien. Men det er jo en praktisk anvendelse af noget, der findes i forvejen, og det har selvfølgelig en positiv effekt. For eksempel, hvis man opdager, at en pilot er for træt eller stresset til flyve. Men det handler også om et særligt menneskesyn, og når man sætter det i kontekst, kan man godt se, at det er sandsynligt, det kan foregå i Kina, siger han.

Men det handler også om et særligt menneskesyn, og når man sætter det i kontekst, kan man godt se, at det er sandsynligt, at det foregår i Kina

Jørgen Delman, professor, Kina-studier, Københavns Universitet

Teknologien hedder EEG (elktroencefalografi), og den bliver brugt rundt omkring i verden, inklusiv i Danmark, til for eksempel neuro-marketing, hvor man forsker i hjernen og kroppens fysiske reaktioner for at finde ud af, hvilke konsekvenser det har for forbrugernes adfærd. Formålet er at udnytte denne viden i markedsføringen af bestemte typer produkter.

Særlig udbredt i Kina

Teknologien bliver også brugt til personlig optimering i forbindelse med svære opgaver eller kreative processer. For eksempel ved at sætte strøm til en såkaldt tænke-hat og på den måde forbedre hjernens aktivitet.

Men Kina er ifølge South China Morning Post det første sted i verden, hvor man har rullet teknologien ud i hidtil uset skala på fabrikker, i offentlig transport, statsejede virksomheder og militæret for at styrke konkurrenceevnen i industrien og opretholde social stabilitet. Og det giver ifølge avisen resultater på bundlinjen.

Kina har bygget flere højhastighedsforbindelser end resten af verden tilsammen i de seneste 10 år. Togførernes hjerner bliver overvåget af elektroder i en hat, der fungerer på samme måde som en
Kina har bygget flere højhastighedsforbindelser end resten af verden tilsammen i de seneste 10 år. Togførernes hjerner bliver overvåget af elektroder i en hat, der fungerer på samme måde som en "dødmandsknap" ved manglende aktivitet. Foto: Darley Shen / Ritzau Scanpix

For eksempel har State Grid Zhejiang Electric Power øget overskuddet med knap to milliarder kroner, siden hjerne-overvågningssystemet blev indført i 2014. Energiselskabet har omkring 40.000 ansatte og er ansvarlig for at distribuere elektricitet til hele Zhejiang-provinsen, der ligger syd for Shanghai. Virksomheden her været i stand til at levere en højere standard takket være teknologien, oplyser artiklen uden at uddybe nærmere.

Der mangler evidens

Men man skal passe på med at overfortolke resultaterne af hjerneovervågningen, mener Christopher Bailey, som er ingeniør ved Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet og underviser på det dansk-kinesiske universitet Sino Danish Center i Beijing.

Selvom der er cirka 80 milliarder neuroner i hjernen, som er elektrisk aktive, så kan man højst måle 0,1 pct. af aktiviteten. Han vurderer ikke, at det er muligt at afkode et menneskes sindstilstand på den baggrund.

- Jeg kan ikke følge den logiske evidenskæde fra nogle forsøg, der viser, at man kan afkode noget så som komplekst som de mentale tilstande, der bliver beskrevet ud fra nogle målinger lavet uden på hovedet. Men søvnighed, døsighed – jo, det kan jeg godt forestille mig. Derfor er der muligvis en værdi i det, hvis man arbejder med højhastighedstog, siger han.

Kinas teknologiske formåen på området matcher ifølge artiklen niveauet i Vesten, men det er sandsynligt, at Kina vil overhale andre lande i løbet af de næste fem år. Ganske enkelt fordi teknologien kan videreudvikles og forbedres ved hjælp af massive mængder data fra brugerne, og her anerkender Christopher Bailey, at Kina har en konkurrencefordel.

Data kan rykke udviklingen

- Det skal også siges, at vi ikke får adgang til data, hvis ikke vi måler. Og der er ingen tvivl om, at så meget data, som et land som Kina kan indsamle, kan hjælpe med at udvikle korrelationer – det vil sige observere overvågningsdata og samtidig kigge på, hvordan personen udfører sit arbejde. Der er mange mennesker og ikke helt så mange restriktioner, siger han.

Det skyldes sandsynligvis, at den kinesiske stat har en stor interesse i at kunne overvåge verdens største befolkning på knap 1,4 milliarder mennesker. Det har været et grundvilkår for kineserne, siden kommunistpartiet kom til magten i 1949, og overvågningssystemet bliver i disse år mere sofistikeret i takt med den teknologiske udvikling.

- Der er ret fri adgang til at indsamle personlige data i Kina, og derfor er der ikke den samme viden i samfundet om, at der er knyttet nogle rettigheder til ens private data, som der er her. Vi har haft fokus på beskyttelsen af privatlivet i mere end 100 år. Det har man slet ikke på samme måde i Kina. Individet er på en måde i højere grad nationens ejendom. Derfor er der ikke så mange, der vil stille kritiske spørgsmål til det, siger Jørgen Delman

Der er endnu ingen lovgivning, der begrænser brugen af private data i Kina, men om få uger træder en ny national standard om databeskyttelse i kraft. Det er stadig uklart, hvordan de nye regler vil blive implementeret, men Jørgen Delman tvivler på, at det vil få den kinesiske stat til at droppe sit forehavende. Indtil videre er det kun nogle få intellektuelle, som kritiserer udviklingen.

- Jeg kan ikke se, at der er nogle kritiske røster i Kina, som har tilstrækkelig ballast organisatorisk eller i medierne til for alvor at anfægte den her udvikling. Lige nu synes det kun at være himlen, der er begrænsningen.