BLOG: Danmark isoleret i kampen om penge i EU

16x9

BLOG: Der er udsigt til, at Danmark skal af med to milliarder kroner ekstra om året i kontingent til EU.

Danmark risikerer at skulle betale to milliarder kroner ekstra om året i kontingent til EU, hvis det ikke lykkes regeringen at få EU-kommissionen til at droppe sine forslag til nye budgetter i unionen. Men finansminister Kristian Jensen (V) er isoleret i forhandlingerne.

De fleste andre EU-lande mener, der skal bruges flere penge efter 2020. Og Storbritannien, der forlader EU, efterlader sig desuden et hul i budgettet, som gør, at kravene bliver store.

Men et samlet budget, som i 2017 og 2018 ligger på omkring 1000 milliarder kroner, så betaler medlemslandene samlet godt én procent af deres bruttonationalindkomster. Kommissionen taler nu om noget af en stigning, der kommer til at løbe op i retning af 20 procent, selv om ingen tør give et endeligt tal før det endelige udspil onsdag den 2. maj.

Men de papirer, kommissionen uddeler, viser godt 8000 milliarder euro over syv år. Det er allerede en stigning på cirka 15 procent i forhold til i dag, hvor briterne altså bærer en del af byrden.

Den danske regering mener, tiden er inde til at holde igen. Der er en stribe argumenter, der støtter det danske udspil.

  • Det er rigtigt, at briterne ikke skal betale, men så skal de heller ikke have penge fra EU-kassen.
  • Og når land efter land har måttet spare for at komme ovenpå efter finanskrisen, så må EU også gøre en indsats.
  • Man kan desuden argumentere for, at de ny EU-lande i Østeuropa er kommet rigtig godt igennem krisen og eksporterer langt mere til Vesteuropa, end nogen havde ventet, da de blev medlemmer. Så behovet for at betale udviklingsstøtte til dem må falde drastisk, hvis det ikke fuldstændigt er bortfaldet.

Hertil kommer stærke argumenter, som det britiske finansblad, Financial Times, har regnet på. Det er faktisk muligt helt at undgå stigninger i budgettet, beregner bladet.

Svaret er nemlig økonomisk vækst. Det viser en gennemgang fra tænketanken Bruegel. Økonomerne Zsolt Darvas og Guntram Wolff vurderer, at bruttonationalindkomsten i EU27 vil blive næsten en tredjedel højere i budgetperioden 2021-2027, end den var i den nuværende periode 2014-2020.

Derfor kan kontingentet til EU-kassen holdes nede på én procent, som i dag. Der vil ovenikøbet være lidt penge i overskud.

Forudsætningen er naturligvis, at EU-kommissionen ikke kommer med en stribe nye udgifter. Og det er præcis her, problemet opstår.

Listen over nye ønsker er solid. Kommissionen vil have flere penge til fælles grænsekontrol; til at hjælpe de lande, der hænger på de fleste indvandrere og flygtninge; til fælles forsvar; og til nye videnskabelige gennembrud.

Her er nogle scenarier.

  • De ydre grænser: Kommissionen nævner tre forskellige scenarier med tre forskellige beløb fra 60 milliarder kroner for en mindre udbygning – og helt til 1120 milliarder kroner for et fælles grænseværn overalt, svarende til grænsen mellem USA og Canada.
  • Forsvarssamarbejde: Igen tre scenarier fra 25 milliarder til forskning – til 75 milliarder årligt til nærmere militært samarbejde.
  • Forskning og innovation: EU bruger her i dag 600 milliarder kroner om året. Ekstra 300 milliarder kroner vil skabe 420.000 nye jobs, siger kommissionen. Men en fordobling vil skabe 650.000 nye jobs og lægge cirka en halv procent til den samlede produktion, siges det. Så der er frit valg, hvis man har pengene.

Retfærdigvis skal det nævnes, at kommissionen mener, der godt kan spares på de to helt tunge poster, landbruget og hjælpen til Øst- og Sydeuropa. De står tilsammen for cirka 70 procent af budgettet.

Støtten til Øst og Syd:

Man kigger på de penge, der i dag bruges til at hjælpe tilbagestående regioner. Hvis man dropper støtten til regioner i Vesteuropa og kun støtter Østeuropa plus Grækenland, Cypern og Portugal, så kunne man spare en tredjedel eller godt 900 milliarder kroner i hele budgetperioden.

Men hvis kommissionen ikke selv vil sige det, så vil en række lande i Vesteuropa: Nemlig at Østeuropa har haft en gigantisk økonomisk fordel af at komme med i EU, så der kunne skæres helt andre beløb.

Endelig taler alle om landbruget:

Den tidligere danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel foreslog i sin tid et loft, så hver enkelt landmand højst kunne få trekvart millioner kroner om året. Det blev stemt ned. Også Danmark stemte imod. Landbrugsstøtten giver mange penge til Danmark.

Men det af de mest groteske elementer i landbrugsstøtten er det forhold, at det britiske kongehus sammen med saudiarabiske prinser er de absolut største modtagere. Prins Khalid Abdullah al Saud fik i 2015 over tre millioner kroner til at opdrætte heste på Kanaløerne, noterer bladet The Guardian. En enkelt af dronningens farme modtog godt fire millioner kroner, og hertugen af Westminster og hertugen af Northumberland fik hver et lignende beløb, viser en oversigt fra Greenpeace.

Nu hedder det i et udspil fra EU-kommissionen, at man kunne lægge et loft på 450.000 kroner per landbrug – altså en stramning af Fischer Boels forgæves udspil. Men andre kilder i Bruxelles siger på forhånd, at det er et håbløst forslag.

Så den danske adel, der ligesom den britiske dronning er vant til at få millioner i årlig støtte til deres landejendomme, kan sove roligt. Risikoen for, at de skal til at leve af udbyttet af deres ejendomme og ikke af tilskud fra skatteyderne, er meget ringe.

Hermed er der lagt op til et vanskeligt tovtrækkeri de næste to år.

Det nye 7-årsbudget træder i kraft, når Storbritanniens overgangsperiode efter Brexit er udløbet den 1. januar 2021. Foreløbigt får den danske regering støtte fra Sverige, Holland og Østrig. Så Kristian Jensen skal ud og finde nye venner, hvis han ikke skal af med flere penge til EU-kassen.