Ligger Storbritanniens fremtid hos landets tidligere kolonier?

16x9
De 53 medlemslandes flag pryder foran det britiske parlament under Commonwealth-mødet som finder sted i London i denne uge. Foto: Divya Das

Storbritannien forsøger i denne uge at jagte fremtidige frihandelsaftaler blandt landets tidligere kolonier under Commonwealth-mødet i London.

Tretoghalvtreds landes flag pryder i denne uge den britiske hovedstad. Storbritanniens flag er ét af dem. Og netop Union Jack er bindeleddet mellem de øvrige nationers flag, der vajer i Londons gader. I dag slutter et uge langt møde blandt Commonwealth-landene; de nationer, der engang var en del af det Britiske Imperium. 

Et af temaerne, der skal diskuteres på årets mødet, og som i øvrigt fylder ganske betragteligt i britiske medier og i den politiske diskussion, er samhandel.

- Commonwealth har muligheden for at (…) sætte rammerne og hastigheden for global handelspolitik. Vi kan nå længere end nogen sinde før. Hvis vi omfavner vores fremtid, så kan Commonwealth lede verden, sagde den britiske premierminister Theresa May i en af sine åbningstaler til Commonwealth-mødet.

Hvad er Commonwealth?

  • Commonwealth har 53 medlemslande og omfatter 2,4 milliarder af verdens indbyggere.
  • Commonwealths overhoved er Dronnings Elizabeth II og alle landene er (på nær to) tidligere britiske kolonier.
  • Landene spænder fra Nauru, en lille ø i Stillehavet med 10.000 indbyggere til Indien med 1,2 milliarder indbyggere.
  • I fællesskab arbejder landene i Commonwealth mod mål som fx udryddelse af malaria og bekæmpelse af fattigdom.
Den britiske premierminister Theresa May lagde i sin tale vægt på at Commonwealth kan være med til at lede, inspirere og ændre verden.
Den britiske premierminister Theresa May lagde i sin tale vægt på at Commonwealth kan være med til at lede, inspirere og ændre verden. Foto: Divya Das

Anti-EU kampagne: de tidligere kolonier skal levere fremtidig samhandel

Briternes fortid som kolonimagt er blevet brugt gang på gang i diskussionen om Brexit – Storbritanniens exit fra EU. Et af de store slagnumre fra de såkaldte Brexiteers (britiske politikere, der advokerede for løsrivelsen fra den europæiske union, red.) var, at Brexit ville give Storbritannien mulighed for at udarbejde og underskrive frihandelsaftaler med resten af verden – og her var Commonwealth-landene helt centrale.

Argumentet var og er, ifølge avisen The Independent, at briterne skulle bruge deres historiske kolonimagt-bånd til at understøtte den britiske regerings nyanlagte strategi om et ”Globalt Storbritannien”. Og måske der er muligheder for briterne ude i den store verden. Commonwealth-landene huser tilsammen 2,4 milliarder mennesker, hvilket svarer til næsten en tredjedel af verdens befolkning. 

Patricia Scotland, generalsekretær i Commonwealth på besøg hos Dronning Elisabeth II, der er overhoved for Commonwealth sammenslutningen.
Patricia Scotland, generalsekretær i Commonwealth på besøg hos Dronning Elisabeth II, der er overhoved for Commonwealth sammenslutningen. Foto: Andrew Matthews / Ritzau Scanpix

Generalsekretæren for Commonwealth-sammenslutningen, Patricia Scotland, insisterer på vigtigheden af samhandlen mellem Storbritannien og de tidligere britiske kolonier. Hun kalder briternes skilsmisse med EU for en begivenhed, der kommer til at drive den økonomiske vækst i Commonwealth landene de kommende år:

- Storbritannien er den største økonomi i Commonwealth. Vi ser store muligheder i Brexit, sagde Patricia Scotland til en sal fuld af journalister i London i denne uge. 

Ex-kolonierne ønsker ikke Brexit 

Flere af stats- og regeringscheferne fra landene i Commonwealth-sammenslutningen havde, ifølge BBC, dog helst set at briterne var blevet i EU. En af de mest fremtrædende, Indiens premierminister Narendra Modi, var decideret bekymret for Brexit afstemningen, skrev avisen The Wall Street Journal i 2016. Særligt fordi mange indiske virksomheder bruger Storbritannien som et springbræt til EU.

- Storbritannien er Indiens passage ind i Europa, sagde Indiens premierminister Modi dengang, - Indien støtter til hver en tid et stærkt og forenet Europa.

Netop Indien, som befolkningsmæssigt er Commonwealths største land og den største økonomi blandt de tidligere kolonier, har af flere brexiteers været fremhævet som kronjuvelen af fremtidige handelspartnere for briterne, når skilsmissen fra EU er forhandlet færdig. Indien huser en stadigt voksende købelysten middelklasse og har åbnet dørene for udenlandske varer. Men da Theresa May, efter Brexit afstemningen, var i Indien for at drøfte emnet med premierminister Modi var svaret fra inderne, at, ja, de ville gerne kigge på frihandel, men kun hvis briterne imødekom indernes ønske om mere lempelige visumregler. Det kunne Theresa May ikke indfri og så sandede de forhandlinger om frihandel til. 

Theresa May besøgte tilbage i 2016 Indien. Ved siden af forhandlingerne om frihandelsaftaler fik premierministeren også tid til at besøge et tempel i Bangalore iført en traditionel indisk sari.
Theresa May besøgte tilbage i 2016 Indien. Ved siden af forhandlingerne om frihandelsaftaler fik premierministeren også tid til at besøge et tempel i Bangalore iført en traditionel indisk sari. Foto: Manjunath Kiran / Scanpix Denmark

- Det indtryk Storbritannien giver lande som Indien er; vi er interesserede i at handle med Jer, men vi er ikke interesserede i Jeres folk, sagde en indisk diplomat til avisen The Hindu i forbindelse med Theresa Mays charmeoffensiv i Indien.

Indiens premierminister, Narendra Modi, var i øvrigt i Stockholm i denne uge for at drøfte fornyet samarbejde med de nordiske lande, herunder Danmark. Noget kunne tyde på, at inderne forsøger at finde nye veje, uden om Storbritannien, ind på det Europæiske marked. 

Fremtidens frihandel ligger i Europa 

Briternes egen fokus på Europa de seneste 45 år er da heller ikke gået ubemærket hen blandt de tidligere kolonier. Inden Storbritannien, sammen med Danmark i øvrigt, trådte ind i det Europæiske fællesskab var handlen med Commonwealth-landene i højere kurs end i dag. Men ifølge avisen The Guardian blev en lang række Commonwealth-lande sat på handelsmæssig standby da medlemskabet af det vi i dag kalder den Europæiske Union var en realitet i 1973. De seneste tal viser, at Storbritannien i dag eksporterer 44% af sine varer til EU og blot 9% til Commonwealth. 

- Vi lever i idioternes paradis, hvis vi forestiller os, at Commonwealth-landene venter på at vi genopdager Imperiet 2.0, skriver britiske Peter Mandelson, der både har været EU’s handelskommissær samt handelsminister i Storbritannien for partiet Labour, i avisen Financial Times med henvisning til at briterne har negligeret sine venner i Commonwealth i den periode hvor EU har været hovedprioritet. Også i konservative kredse er der røster, der opfordrer Theresa Mays konservative regering til at udvise ydmyghed i dens nyfundne interesse for de gamle oversøiske territorier.

Storbritannien har i 45 år holdt EU-fanen højt. I fremtiden bliver det måske Commonwealth-flaget briterne vil hejse.
Storbritannien har i 45 år holdt EU-fanen højt. I fremtiden bliver det måske Commonwealth-flaget briterne vil hejse. Foto: Daniel Leal-olivas / Ritzau Scanpix

Eksperter er dog enige om at Storbritannien allerede på dette års Commonwealth møde vil indlede drøftelser med Australien og New Zealand om fremtidig frihandel. Dog næppe i en skala, der for alvor kan erstatte samhandlen med EU, som er den væsentligste for Storbritannien i dag. Ifølge den tidligere politiske redaktør for aviserne The Independent og The Sunday Times er det da også de færreste politikere, der egentlig tror på, at den britiske regering for alvor vil prioritere Commonwealth i fremtiden.

- Selvom Udenrigsministeriet nu vil sende 250 ansatte yderligere til udlandet som et led i strategien om et ”Globalt Storbritannien”, vil prioriteten i sidste ende være USA, Stillehavs-Asien og – vent på det – Europa, skriver tidligere politisk redaktør Andrew Grice i et debatindlæg avisen The Independent.

Commonwealth-landene mødes hvert andet år til topmøde.