Endelig udsigt til bedre forhold mellem Indien og Danmark

16x9
Niels Holck har ufrivilligt været omdrejningspunktet i det kølige forhold mellem Danmark og Indien. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Indien vil handle mere med Danmark, selvom 20 år gammel udvisningssag stadig er en sten i skoen.

Der er udsigt til tøbrud, når Indiens premierminister Narendra Modi og statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag sidder over for hinanden ved forhandlingsbordet i Stockholm.

Helt konkret er der udsigt til en række aftaler om handel og danske investeringer i Indien.

...især med Brexit – Storbritanniens farvel til EU – er der nu udsigt til, at Indien retter sig mere mod resten af EU

Svenning Dalgaard, International korrespondent, TV 2 Nyhederne

Forholdet mellem Danmark og Indien har ellers været iskoldt og præget af indiske beskyldninger om, at Danmark tager for let på terrorisme, lige siden danskeren Niels Holck i 1995 deltog i nedkastning af våben til oprørere i Vestbengalen i Indien.

Danmark er ifølge udenrigsministeriet gået glip af ordrer for milliarder, efter at landsretten i 2011 forhindrede udlevering af Holck til strafafsoning i Indien.

Nye aftaler på vej

Men i dag er der, ifølge TV 2s oplysninger, udsigt til ikke mindre end fire aftaler, som kan få dansk erhvervsliv og dansk forskning med på den rivende økonomiske udvikling, der præger Indien i dag.  

Premierminister Narendra Modi har i den grad lagt erhvervspolitikken om, så Indien i dag har større økonomisk vækst end Kina, og landet satser på at blive verdens tredjestørste økonomi.

Hermed er der åbnet for både handel og investeringer, som indtil nu har været holdt tilbage af stærk protektionisme for at beskytte indisk erhvervsliv og et nærmest legendarisk og uigennemtrængeligt bureaukrati.

Indiens premierminister Narendra Modi (th.) hånd i hånd med den franske præsident, Emmanuel Macron ved indvielsen af et solenergianlæg i Mirzapur tidligere i år.
Indiens premierminister Narendra Modi (th.) hånd i hånd med den franske præsident, Emmanuel Macron ved indvielsen af et solenergianlæg i Mirzapur tidligere i år. Foto: Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

Men især med Brexit – Storbritanniens farvel til EU – er der nu udsigt til, at Indien retter sig mere mod resten af EU.

Den indiske økonom Geethanjali Nataraj siger til det britiske Financial Times, at Brexit skader Indiens adgang til EU, fordi handelen med europæerne i høj grad er gået via den gamle kolonimagt, Storbritannien. Så nu åbner Indien døren til andre EU-lande.

Hermed er der lagt op til tøbruddet med Danmark – uanset Niels Holck-sagen. Og derfor er der udsigt til aftaler om byudvikling, fødevaresikkerhed, mejeriudvikling og forskning inden for landbrug.

Mere præcist tegner der sig følgende aftaler:

  • ”Smart Cities”. Indien vil skabe 100 såkaldte ”Smart Cities” – bæredygtige byer – til at tage imod de 3-400 millioner mennesker, som de næste 20 år ventes at flytte fra land til by. Og her kommer dansk erhvervslivs viden om grøn og bæredygtig byudvikling ind.
  • Fødevaresikkerhed er en voldsom udfordring både på landet og i byerne blandt landets cirka 1,3 milliarder indbyggere. Også her åbnes døren for dansk kompetence inden for produktion af sikre fødevarer. Men det kræver både investeringer og evnen til at trænge gennem indisk bureaukrati.
  • Kvægavl og mejeriudvikling. Danmark havde tidligere et blomstrende salg af mejerier i Indien. Her er der nu igen muligheder med en ny aftale om kvægavl og fødevareudstyr. Så der tegner sig mulighed for at få en ny eksport i gang til det indiske marked.
  • Forskning inden for fødevarer er det fjerde område. Her er der tale om et felt, hvor Danmark står stærkt, hvilket man blandt andet kan se i eksporten til Kina. Det er et område, som netop ventes at kunne give ny dansk eksport til Indien et skub fremad.  

Kølig skulder til briterne

Der er endnu ikke i erhvervslivet sat tal på forventningerne til Indien. Men signalerne fra premierminister Narendra Modi var mere end klare, da han sidste sommer var på rundrejse i Europa.

Han besøgte kansler Angela Merkel i Tyskland, præsident Emmanuel Macron i Frankrig og sin statsministerkollega Mariano Rajoy i Spanien.

Derimod havde Modi ikke tid til at besøge den gamle kolonimagt i London, hvor regeringen ellers stiller store håb til at få gang i handelen med de gamle kolonier, når briterne efter Brexit mister deres frie adgang til det europæiske fællesmarked.

Modi bryder sig tydeligvis slet ikke om, at briterne minder ham om kolonitiden. Så kan han lettere leve med en enkelt dansk ”terrorist”, som han ikke kan få sat bag indiske tremmer.