Ekstrem overvågning i Kina - alle får point for deres opførsel

16x9
Besøgende får deres ansigter registreret på en messe for offentlig sikkerhed i Shenzhen. Foto: Bobby Yip / Scanpix Denmark

Den kinesiske regering er i fuld gang med at udrulle et ekstremt overvågningssystem, der skal give borgerne point for deres opførsel.

Forestil dig, at du er kommet til at gå over for rødt eller har glemt af afbestille en bordreservation på en restaurant. Det lyder måske ikke som alvorlige forseelser, men i Kina kan den slags dårlig opførsel fremover få store konsekvenser.

Den kinesiske regering er nemlig i fuld gang med at udrulle et nationalt pointsystem, som giver borgerne point efter deres opførsel. Pilotprojekter er i gang i flere byer, og systemet skal implementeres på nationalt plan i 2020.

Når Kinas nye sociale pointsystem for alvor bliver udrullet, skal man hele tiden sørge for at gøre gode gerninger for at få pluspoint på kontoen. Det giver for eksempel point at give en tigger penge.
Når Kinas nye sociale pointsystem for alvor bliver udrullet, skal man hele tiden sørge for at gøre gode gerninger for at få pluspoint på kontoen. Det giver for eksempel point at give en tigger penge. Foto: Ed Jones / Scanpix Denmark

Har man en dårlig score, kan man pludselig blive nægtet adgang til at flyve, køre med højhastighedstog eller få problemer med at finde sig et job eller en partner. Er man derimod en god samfundsborger, som donerer blod, arbejder frivilligt eller donerer penge til velgørenhed, får man pluspoint på kontoen.

Ren George Orwell

Det lyder måske som et dystopisk overvågningssystem i stil med George Orwells berømte roman 1984, som blev udgivet i 1949 og beskriver en totalitær stat, og det er ikke helt forkert.

Det nye pointsystem er en del af et ekstremt overvågningssystem, der kontrollerer de op mod 1,4 milliarder kinesere, både online og offline. Kina er verdens største digitale økonomi med 772 millioner internetbrugere, godt halvdelen af befolkning er altså online, og det er de hovedsageligt på mobilen.

Det giver virksomheder og myndigheder gode muligheder for at overvåge borgerne samt indsamle data, for eksempel om, hvor de opholder sig, hvad de køber online, og hvem de kender på sociale medier. De digitale fodspor bliver så koblet sammen med aktiviteter i det fysiske liv. Det kan for eksempel være, hvem man drikker te med, eller hvor man køber ind. Det sker ved hjælp af ansigtsgenkendelsesteknologi, som allerede er meget udbredt i Kina.

Kina-ekspert Christina Boutrup besøgte et firma, der udvikler ansigtsgenkendelse, da hun var i Kina i oktober 2017. Video: Carl-Emil Søe

Formålet med det - set med danske øjne - kontroversielle system er at hjælpe politiet med at forudse og forebygge kriminalitet. Hvis myndighederne for eksempel registrerer, at en borger besøger en suspekt adresse, kan de slå til, inden der sker en forbrydelse.

Det kræver endnu flere overvågningskameraer, end man har i forvejen, og derfor planlægger de kinesiske myndigheder ifølge mediet TechNode, at antallet af overvågningskameraer skal stige fra 176 millioner i 2016 til 626 millioner i 2020.

Det sociale pointsystem skal hjælpe myndighederne med at opdrage kineserne som gode samfundsborgere og kort sagt sikre stabiliteten i det store land. I sidste ende handler det om kontrol.

Overvågningen er særlig intens omkring magtens centrum i Beijing. I 2013 kostede et terrorangreb fem mennesker livet, da en bil kørte ind i folkemængden på Den Himmelske Freds Plads. Siden er kontrollen skærpet markant.
Overvågningen er særlig intens omkring magtens centrum i Beijing. I 2013 kostede et terrorangreb fem mennesker livet, da en bil kørte ind i folkemængden på Den Himmelske Freds Plads. Siden er kontrollen skærpet markant. Foto: Reuters / Reuters

Kommunistpartiet har ganske vist løftet hundredvis af millioner mennesker ud af dyb fattigdom og leveret tocifrede økonomiske vækstrater i flere årtier, men ikke uden sociale og miljømæssige konsekvenser. Den sociale ulighed er vokset markant, korruption gennemsyrer alle dele af samfundet, og Kinas store floder er forgiftede, fordi virksomhederne ikke overholder lovgivningen. Det er årsagen til, at der hvert år er flere hundredetusinde sociale oprør rundt omkring i det store land, og det bekymrer naturligvis regimet.

Overvågning er et livsvilkår

Men hvorfor finder kineserne sig i den ekstreme overvågning?

Den bedste forklaring er, at kineserne er vant til at blive overvåget. Siden Mao-tiden har kommunistpartiet ført logbog over hver eneste kinesers gøren og laden, og det er kun en naturlig udvikling, at staten nu tager mere sofistikerede metoder i brug, fordi den kan. Det er et livsvilkår i Kina, at man bliver overvåget af staten og bliver straffet, hvis man træder ved siden af den officielle linje.

Kinas præsident Xi Jinping har gentagne gange opfordret kineserne til at udvise patriotisme, og det kan man for eksempel gøre ved at besøge en udstilling, der fejrer kommunistpartiets resultater i de seneste fem år.
Kinas præsident Xi Jinping har gentagne gange opfordret kineserne til at udvise patriotisme, og det kan man for eksempel gøre ved at besøge en udstilling, der fejrer kommunistpartiets resultater i de seneste fem år. Foto: Wang Zhao / Scanpix Denmark

Derfor står det også klart, at pointsystemet bliver en effektiv metode til at holde systemkritikere og andre politiske afvigere nede, og derfor har flere menneskerettighedsorganisationer kritiseret systemet.

Siden Xi Jinping kom til magten i 2012, er grebet blevet strammet om græsrodsorganisationer, medier og forskere, og der bliver slået ned på den mindste form for modstand. Det betyder blandt andet, at censuren er blevet mere avanceret, og at dens robotfiltrer hurtigere fanger kritiske røster.

Men der er også gode ting ved overvågningen. Når jeg taler med kinesere på gaden i Beijing og spørger, hvad de synes om den massive overvågning, siger de, at de føler sig mere trygge, når de går på gaden. De mange kameraer gør det muligt hurtigt at afgøre, hvem der er skyld i en færdselsulykke, eller hvem der stjal en håndtaske på gaden. Kameraerne indgår også i forberedelserne til Kinas ambitiøse plan om snart at sende selvkørende biler på gaden i stor skala.

De kinesiske myndigheder bruger også overvågningskameraer og kunstig intelligens til at forudse trafikpropper. Billedet er fra et kontrolcenter i Alibabas hjemby Hangzhou. Alibaba står bag den cloud-teknologi, som bliver anvendt.
De kinesiske myndigheder bruger også overvågningskameraer og kunstig intelligens til at forudse trafikpropper. Billedet er fra et kontrolcenter i Alibabas hjemby Hangzhou. Alibaba står bag den cloud-teknologi, som bliver anvendt. Foto: China Stringer Network / Ritzau Scanpix

Allerede nu kan overvågningen hjælpe med at forudsige, hvor der vil opstå trafikpropper og sikre en mere flydende trafik i landets mange millionbyer. Når det gælder den digitale overvågning, giver det en bedre brugeroplevelse, når e-handelsvirksomheden Alibabas platforme ved, hvilke farver, man kan lide, når man for eksempel køber tøj, eller om der skal mælk i kaffen, når man bestiller fra Starbucks.

6 millioner kinesere blacklisted fra at flyve

Selvom pointsystemet først bliver fuldt implementeret i 2020, kunne Kinas højesteret i starten af 2017 meddele, at mere end seks millioner kinesere på det tidspunkt havde prøvet at miste retten til at flyve eller køre i tog på grund af deres opførsel. Således overgår virkeligheden i Kina allerede fantasien i den populære Netflix-serie Black Mirror, hvor vi møder en ung kvinde, der bliver ramt af en masse problemer, fordi hendes medmennesker har tildelt hende en lav social score.

Således overgår virkeligheden allerede fantasien i den populære Netflix-serie Black Mirror

Der har også været medieomtale af en gruppe unge mænd i Nordkina, som nægtede at deltage i en obligatorisk militærtræning og derfor blev blacklisted og diskvalificeret fra at studere, arbejde i det offentlige, rejse med fly og højhastighedstog samt bo på hotel. De må heller ikke forlade Kina. Således kan det få alvorlige konsekvenser at opføre sig forkert, set med myndighedernes øjne. Det er heller ikke ualmindeligt, at blacklistede personer bliver blæst op på en storskærm på offentlige pladser – til skræk og advarsel.

Det sociale pointsystem har været undervejs i mere end 10 år, og i første omgang var idéen at synliggøre virksomheders og enkeltpersoners finansielle kreditværdighed, men det har åbenlyst udviklet sig til at være langt mere omfattende.

Alibaba og Tencent er underlagt staten

Det er uklart, hvilken rolle internetgiganter som Tencent og Alibaba vil få, men det er en kendsgerning, at virksomhederne er underlagt den stærke kinesiske stat, og hvis myndighederne kræver adgang til data om brugerne på Alibabas e-handelsplatforme eller Tencents populære sociale medie We Chat, så er virksomhederne tvunget til at dele deres store viden om kinesernes aktiviteter, præferencer og relationer.

Set i lyset af den aktuelle skandale om, hvordan kommunikationsbureauet Cambridge Analytica har tiltusket sig personlige oplysninger om 87 millioner Facebook-brugere, giver det mening at spørge, om kineserne også på længere sigt vil finde sig i, at deres personlige oplysninger bliver brugt til både sikkerhedsmæssige og kommercielle formål, uden deres samtykke?

Der er allerede en heftig debat blandt intellektuelle i Kina, og kendte erhvervsfolk er også begyndt at ytre sig kritisk om, hvordan WeChat kan snage i deres privatliv.

Antallet af personer, hvis Facebook-data virksomheden Cambridge Analytica kan have indsamlet, er nu steget til 87 millioner på verdensplan.

Handlen med personlige data er et velkendt problem i Kina, og det er ifølge den kinesiske kunstner Deng Yufeng meget let at købe dem. Han har ifølge TechNode købt personlige oplysninger om 346.000 borgere i Wuhan på det sorte marked og udstillet dem i byen, som ligger i Hubei-provinsen vest for Shanghai. Oplysningerne var meget detaljerede, og indeholdt navne, telefonnumre, adresser, mailadresser, adresser, bankoplysninger, løn, nummerplader og e-handelshistorik. Allerede efter to dage blev udstillingen lukket, angiveligt fordi den udstillede myndighedernes manglende kontrol.

Kan det ske i Danmark?

Nu er det store spørgsmål, om det her kun kan ske i Kina i kraft af landets politiske system? Eller kan det også ske i Danmark?

Ifølge den britiske journalist, forfatter og samfundskritiker John Harris, som skriver for The Guardian, er vi slet ikke så langt fra det kinesiske pointsystem, som man skulle tro. Vi bliver allerede målt og vejet af banker, biludlejningsfirmaer og forsikringsselskaber, og butikker og virksomheder får os i stigende grad til at deltage i forskellige loyalitetsprogrammer, som giver dem mulighed for at overvåge, hvad vi køber.

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig en sammenkobling af ovenstående oplysninger og personlige data fra vores online liv og relationer.

Facebook har allerede patenteret et kreditvurderingssystem, der også tager højde for folks venners kreditværdighed, og flere danske forsikringsselskaber tilbyder en billigere præmie til bilister, der takker ja til at få installeret en boks i bilen, som kan overvåge kørslen ved hjælp af en GPS. Det er også dokumenteret, at de flere af de populære fitness trackere, videregiver informationer om, hvor langt brugerne løber eller, hvor mange skridt de tager på en dag.

Desuden har Gladsaxe kommune ifølge Jyllands-Posten for nylig ansøgt om at få lov til at sammenkøre dataregistre om børns sundhed, misbrug i familien, bopæl og etcnicitet i håb om tidligere at kunne spotte udsatte børn. Der er stadig et stykke vej til det kinesiske system, men det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at de ovennævnte oplysninger og points kan sammenkobles engang i en ikke så Science Fiction-agtig fremtid.