Nato: Et cyberangreb kan udløse musketer-paragraffen

16x9
Generalsekretær Jens Stoltenberg fastslår igen, at Nato tager truslen om cyberangreb meget alvorligt. Foto: Sean Kilpatrick / Ritzau Scanpix

Rammes Nato af et cyberangreb, kan det udløse alliancens artikel 5, siger generalsekretær Jens Stoltenberg.

Natos såkaldte musketer-paragraf kan blive udløst for kun anden gang, hvis alliancen bliver ramt af et ødelæggende cyberangreb.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, onsdag på et pressemøde i canadiske Ottawa.

- Nato tager truslen om cyberangreb meget alvorligt, fordi vi har set flere og flere af dem, siger han på pressemødet, som bliver holdt sammen med Canadas premierminister, Justin Trudeau.

Natos artikel 5 bliver ofte fremhævet som den vigtigste. I artiklen står der, at et væbnet angreb mod et eller flere af Natos medlemslande vil blive betragtet som et angreb mod dem alle.

I 2014 besluttede Nato, at et cyberangreb vil kunne udløse artikel 5 og en reaktion fra hele alliancen, oplyser Stoltenberg.

Også i 2016 og i 2017 har generalsekretæren advaret om, at et omfattende cyberangreb kunne udløse musketer-paragraffen.

Ønsker ikke ny kold krig

Stoltenberg er i Ottawa på et to dages besøg hos canadiske embedsmænd forud for et kommende Nato-topmøde i Bruxelles.

Natos artikel 5 er kun blevet udløst en enkelt gang i alliancens 69 år lange historie. Det skete efter angrebet mod USA den 11. september 2001.

- Vores svar vil altid være afmålt, defensivt og proportionelt. Derfor vil vi først vurdere angrebet og derefter beslutte, hvordan vi skal reagere, siger Jens Stoltenberg.

Han tilføjer, at det ved et cyberangreb kan blive nødvendigt at give et svar ud over dem i cyberspace.

Ifølge generalsekretæren arbejder Nato på at øge sit cyberforsvar og hjælpe alliancens medlemmer med at beskytte deres cyberspace.

- Vi hjælper lande med teknologi og øvelser. Vi har et ekspertcenter, hvor vi deler de bedste metoder, og vi har et hold af 200 cybereksperter, som er klar til at blive sendt til forskellige Nato-allierede lande, hvis de har brug for hjælp, siger Jens Stoltenberg.

Han understreger på samme pressemøde, at Nato ikke ønsker en ny kold krig, og at alliancen vil arbejde for et mere konstruktivt forhold til Rusland.

Danmark rammes dagligt af angreb

Netop Rusland er blevet beskyldt for at være indblandet i flere af de mest omfattende cyberangreb de seneste år.

Den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), fortalte sidste år i et interview med TV 2, at Forsvarets Efterretningstjeneste opgjort, at der årligt bliver rettet 1000 ”større angreb” mod Danmark.

- Nu skal jeg ikke bruge stærke ord, men jeg er lidt chokeret over, hvor meget der egentlig foregår for at undergrave vores demokratier, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Ifølge forsvarsministeren er bagmændene primært russere, som tester vores grundlæggende it-struktur. I interviewet slog han fast, at han ikke var i tvivl om, at den russiske stat og dermed også præsident Vladimir Putin står bag.

- Det er det jo i sidste instans. Alt, hvad der foregår derovre, er jo styret og kontrolleret af staten. Men de har jo sådan et vidt forgrenet net af hackere og trolls, som kan blande sig på de sociale medier, sagde forsvarsministeren.

I den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste lød det tilsvarende, at cyberkriminalitet, og ikke terror, nu er den største trussel mod Danmark

Senest var danske universiteter blandt mere end 300 universiteter på verdensplan, der fik stjålet akademisk data. Ved dette angreb var vurderingen fra USA, at angrebene har tilknytning til Iran.