Dansk donorsæd er i høj kurs blandt britiske kvinder

16x9
Holly Theresa Ryan og hendes søn Johan, der er kommet til verden med hjælp fra en dansk sæddonor. Foto: TV 2

Stadig flere britiske kvinder vælger at blive gravide med dansk donorsæd. En af grundene er, at de er vilde med det nordiske look.

Holly Theresa Ryan har været i Danmark et væld af gange. Hun har danske venner, så for hende er det helt naturligt at tage på forlænget weekend i København. Nu skal hun afsted igen, men med et andet mål.

Hun vil nemlig gerne have et barn, og ligesom et stadigt stigende antal britiske kvinder har hun valgt at blive insemineret med dansk donorsæd.

Hun siger, at det danske udseende var en klar tiltrækningsfaktor, da hun valgte en sæddonor.

- Danskere ser ufatteligt godt ud, siger Holly Theresa Ryan til TV 2.

Det er ikke første gang, hun tager til København med et fertilitetsformål. Hendes nu 3-årige søn, Johan, er også made in Denmark. Navnet, som hans mor har besluttet skal udtales næsten som på dansk, er en hyldest til hans danske ophav.

Holly Theresa Ryan og hendes søn Johan, der er kommet til verden med hjælp fra en dansk sæddonor.
Holly Theresa Ryan og hendes søn Johan, der er kommet til verden med hjælp fra en dansk sæddonor. Foto: TV 2

- Jeg ligner ikke en supermodel, så jeg ville gerne have, at han (Johan, red.) fik den bedste start i livet, siger Holly Theresa Ryan, der skal insemineres på Stork klinik i København. 

Holly Theresa Ryan er bare en ud af mange britiske kvinder, der har valgt at blive gravid med dansk donorsæd. Langt hovedparten af de britiske kvinder, TV 2 har været i kontakt med, forklarer, at udseendet er afgørende for deres valg af donor.

- Vores danske donors udseende stemte godt overens med vores behov. Blondt hår og blå øjne, skriver britiske Chloe Burton-Wylie, der også er blevet insemineret med dansk donorsæd, i en mail til TV 2.

Det samme gør sig gældende for Rachel Thomas, som skriver, at det skandinaviske look med lyse lokker var et vigtigt kriterium, da hun skulle vælge, hvem der skulle være biologisk ophav til hendes barn.

- Min familie kommer oprindeligt fra Isle of Man (en britisk ø, der ligger i det Irske Hav mellem England og Nordirland, red.), så der er i forvejen vikingeblod i min familie, skriver Rachel Thomas til TV 2.

Men udseendet er kun en del af forklaringen på, hvorfor britiske kvinder vælger en dansk løsning og dermed vælger sæddonorer fra Storbritannien fra.

I Danmark får man mange informationer om donor  

Mængden af informationer om en sæddonor, der er tilgængelige for kvinder, som ønsker sig et barn, varierer fra land til land.

På hjemmesiden for en af Danmarks største sædbanker kan man søge efter en sæddonor ud fra mange forskellige kriterier.
På hjemmesiden for en af Danmarks største sædbanker kan man søge efter en sæddonor ud fra mange forskellige kriterier. Foto: Screenshot taget med tilladelse fra Cryos.

Danmark er et af de lande, hvor man kan finde mange informationer om den sæddonor, man vælger. Man søger efter en donor via en sædbanks hjemmeside. Her kan man både finde basal information om manden, såsom højde, vægt og hårfarve, og derudover kan man på hjemmesiderne klikke sig frem til en udvidet profil på hver donor.

Her kan man orientere sig om donorens liv og interesser, se babybilleder af donor, læse et brev, hvor manden forklarer, hvorfor han har valgt at donere sæd og sågar lytte til en lydfil med donorens stemme.

På en udvidet profil kan man for eksempel læse om donorens liv og interesser.
På en udvidet profil kan man for eksempel læse om donorens liv og interesser. Foto: Screenshot taget med tilladelse fra Cryos.

- Vi valgte en dansk donor, fordi vi fandt ud af, at der var meget mere information at vælge ud fra. Det var vigtigt for os, at vores barn fik så meget som muligt at vide om sin biologiske far, skriver britiske Trinee Hoppie i en mail til TV 2.  

Ifølge flere af kvinderne er mængden af tilgængelige informationer om donorer i Storbritannien en af grundene til, at de vælger britiske sæddonorer fra. Sian Jones skriver i en mail til TV 2, at man i Storbritannien ikke får af vide, hvorfor manden har valgt at donere sæd, og det forstår hun ikke.

- Jeg tror, det er et spørgsmål, mit barn vil tænke meget over, når det vokser op.

Derfor valgte hun en dansk donor, ud fra det hun betegner som hans åbenhed.

- Jeg kunne godt lide det fine brev, han havde skrevet, hvor han forklarede, at motivationen for at blive donor ikke var økonomisk, og at han med glæde ville tage imod en henvendelse fra barnet i fremtiden. Det er et godt udgangspunkt til at forklare min datter, hvordan tingene hænger sammen, når hun bliver ældre, skriver Sian Jones.

Det er Chloe Burton-Wylie enig i. Hun nævner også babybillederne og lydfilen som bonusinformationer, der er rare at få.

- Det gør dem (donorerne, red.) mere ’ægte’, frem for at de bare er et ’produkt’ på en hjemmeside, skriver Chloe Burton-Wylie til TV 2.

Dansk sæd er en eksportvare.
Dansk sæd er en eksportvare. Foto: TV 2

Interessen for dansk donorsæd fra de britiske kvinder er noget, de danske sædbanker kan mærke. Peter Reeslev, der er direktør i en af Danmarks største sædbanker, Cryos, forklarer, at efterspørgslen fra især enlige kvinder og lesbiske par, der ønsker at få børn, er stigende.

- Vores leverancer af donorsæd er mere end fordoblet inden for de seneste fem år, hvorved vi bistår tusindvis af britiske kvinder hvert år med at få opfyldt deres drøm om et barn, siger Peter Reeslev til TV 2.

Drømmen om det danske liv

Udover udseendet og informationerne er der også en helt tredje faktor, der går igen hos mange af de britiske kvinder, TV 2 har været i kontakt med. Danskhed er i sig selv en attraktion.  

- Det føles, som om folk, der kommer fra de skandinaviske lande, er meget åbne, accepterende og tolerante. Det er kvaliteter, som vi godt kunne tænke os var fremtrædende i vores familie, skriver en kvinde ved navn Fiona.

Trinee Hoppie, der blev gift med sin kone for et par år siden, skriver, at parret faktisk har overvejet at bosætte sig i Danmark med deres barn.

- Vi ønskede, at vores barn voksede op i et land, hvor det at have to mødre ikke var underligt, men noget man var stolt af.

Hun forklarer, at hun elsker den danske kultur og den måde, danskere er forældre på i sådan en udstrækning, at hun endda har købt en bog om dansk opdragelse.

Der har længe været en britisk fascination af Danmark og dansk kultur, siger Jakob Stougaard Nielsen, der underviser i skandinaviske studier på London University College.

Han forklarer, at interessen for danskheden, som blandt andet er drevet af succesfulde danske tv-seriedramaer, bøger om begrebet hygge, samt et væld af artikler i magasiner og aviser, der beskriver det lykkelige danske folk, nok bunder i en mangel i Storbritannien.

Bøger om det danske ord ”hygge” er populære i Storbritannien.
Bøger om det danske ord ”hygge” er populære i Storbritannien. Foto: TV 2

- Det handler nok mere om en speciel britisk nostalgi for gamle velfærdsdyder og et samfundsbillede, en utopi, der ligger meget langt fra, hvad mange oplever som et stressende, ulige og kompliceret konkurrencesamfund i nutidens Storbritannien, siger Jakob Stougaard Nielsen til TV 2.

- Vi har jo nok alle brug for sådanne fortællinger, især når vi skal foretage valg, der går så tæt på vores egne drømme om, hvem vi og vores familier skal være, som når man søger en sæddonor, fortsætter han.

Det synspunkt er Holly Theresa Ryan, der er mor til 3-årige Johan, enig i, selv om hun understreger, at hendes fascination af Danmark begyndte, lang tid før de danske dramaserier ramte de britiske tv-stationer.

For hver tur hun har været i Danmark for at prøve at blive gravid, har hun købt en tallerken fra Royal Copenhagen, hvilket gør, at hun i dag har et helt stel. Og hun afslører også, at hun ikke kan dy sig for at købe Irmas stribede toiletpapir med hjem til London.

Holly Theresa Ryan i sit køkken, der gemmer på et Royal Copenhagen-stel.
Holly Theresa Ryan i sit køkken, der gemmer på et Royal Copenhagen-stel. Foto: TV 2

- Danskere har en meget bedre livskvalitet. Jeg synes, at deres tilgang til livet er fuld af entusiasme, de er mere åbne for forandring, og de er mere åbne over for andre mennesker, siger Holly Theresa Ryan til TV 2.