Kinesisk rumstation er ude af kontrol - 'et godstog af ild' kan ramme seks kontinenter

En kinesisk rumstation styrter om få dage ned et ukendt sted i verden. Det er også sket for USA. Dengang regnede det med ild over en by i Australien.

Ensomt flyver den hvide metalcylinder hen over Jordens blå overflade.

Forestil dig et brændende tog med ild ned langs vognene.

Bradley Smith, øjenvidne

Engang var der mennesker om bord, men nu er den tavs og kold.

Og om ganske kort tid vil den buldre ned mod jordoverfladen som et godstog af ild på himlen.

Der er endnu ingen, der ved, hvor det sker.

Navnet på den hvide cylinder er Tiangong-1. Det er kinesisk og betyder Det Himmelske Palads.

"Paladset" er på beskedne 14,4 kubikmeter indvendig.

Tiangong-1 er Kinas første rumstation. Billedet her er fra den 24. juni 2012.
Tiangong-1 er Kinas første rumstation. Billedet her er fra den 24. juni 2012. Foto: Jiuquan Space Centre / Scanpix Denmark

Det vejer otte ton, bevæger sig med 27.000 kilometer i timen og fjernstyringen er defekt.

Til gengæld er udsigten god mere end 200 kilometer over Jordens oceaner, ørkener og bjergkæder.

Men afstanden til de hvide skyer bliver hele tiden mindre, og der er ingen vej tilbage for Tiangong-1.

På et tidspunkt mellem den 30. marts og 6. april, vil den komme så tæt på Jordkloden, at den falder ned.

Besætningen har forladt stationen for flere år siden, og nu udgør det tomme metalhylster et problem.

Den slags er sket før.

Tiangong-1 bliver faktisk nummer 14 i rækken af rumstationer, der skal skrottes.

Men normalt sker den slags under kontrollerede forhold, så de tonstunge metalkonstruktioner brænder op i atmosfæren eller styrter ned i havet.

En regn af ild

Du kan se, hvordan en kontrolleret nedstyrtning ser ud i videoen herunder. Billederne er fra da det europæiske rumfartøj Jules Verne brændte op i atmosfæren i 2008. Jules Verne var lidt større end Tiangong-1, og fartøjet endte sine dage i flammer over Stillehavet.

Billeder fra 2008.

Når Tiangong-1 styrter ned, vil det sandsynligvis se ud på samme måde, men det er først muligt at beregne hvornår, og på hvilket kontinent rumstationen rammer, ganske kort tid inden det sker.

En stor del af metalcylinderen vil brænde op, men mellem 10 og 40 procent vil formentlig klare turen, anslår den amerikanske forskningsorganisation The Aerospace Corporation.

Stykker på op mod 100 kilo kan ramme med op til 300 kilometer i timen i et område på flere tusinde kvadratkilometer, anslår organisationen.

square to 16x9
Ifølge beregninger fra The Aeorospace Corporation regner dele af nedfaldne satellitter normalt ned over et meget stort areal. Foto: TV 2

Kina mistede forbindelsen med Tiangong-1 i 2016, og i maj 2017 tog landet kontakt til FN for at gøre opmærksom på, at rumstationen ville styrte ned i løbet af et år.

Siden da har historien om den løbske rumstation skabt store overskrifter.

Frygten for at ilden ville regne fra himlen, greb mennesker over hele verden.

Det er også sket før, men det har de fleste glemt.

Dengang hed rumstationen Skylab.

Et problem på 84 ton

Året var 1979 og USA's rumagentur NASA stod med et problem på 84 tons.

Skylab var USA's første rumstation og bygget som led i rumkapløbet med Sovjetunionen.

Uheldigvis havde ingeniørerne hos NASA ikke gjort sig de store overvejelser, om hvordan missionen skulle afsluttes, da rumstationen blev sendt op i 1973.

Planen var, at Skylab skulle hænge højt oppe over Jorden i ni år.

Astronauterne om bord skulle indsamle viden om livet i vægtløshed og observere Solen.

Og netop Solen skulle vise sig at blive fatal for Skylab.

Men det vidste astronauterne intet om, mens de tog omkring 175.000 billeder af dens glohede overflade.

Den amerikanske astronaut  Owen K. Garriott om bord på Skylab i 1973.
Den amerikanske astronaut Owen K. Garriott om bord på Skylab i 1973. Foto: Scanpix

Midt i 1970'erne var der usædvanligt stor aktivitet på Solen, og det gik ud over rumstationen.

Udbrud fra sorte pletter på Solens overflade påvirkede nemlig den ydre del af Jordens atmosfære, så Skylab kom ud af kurs.

Og pludselig stod det klart, at rumstationen langsomt svævede sin undergang i møde.

En kamp mod tiden

Egentlig skulle Skylab have været i drift i ni år, men allerede to år efter opsendelsen var stationen i vanskeligheder.  

NASA planlagde at sende en af sine nye rumfærger op for at reparere den, men de skulle lige bygges først. Efter planen skulle de være klar i 1980.

NASA planlagde at sende en af de nye rumfærger op til Skylab.
NASA planlagde at sende en af de nye rumfærger op til Skylab. Foto: NASA / TV 2

Ingeniørerne ville have rumfærgen til at skubbe Skylab længere væk fra Jorden, så den kunne benyttes i en årrække og siden ende som et stort stykke rumskrot i kredsløb om planeten.

Men i slutningen af 1978 kunne ingenørerne hos NASA se, at deres plan ikke holdt.

Rumfærgeprogrammet blev forsinket.

Og selv om det skulle lykkes at have en rumfærge klar i 1980, ville der ikke være noget Skylab tilbage.

I hvert fald ikke ude i rummet. 

Skylab i kredsløb om Jorden.
Skylab i kredsløb om Jorden. Foto: Scanpix

Rumstationen tumlede rundt i sin bane, og det stod klart, at den største menneskeskabte konstruktion, der nogenside var bygget i rummet, var på vej ned.

Ingeniørerne affyrede rumstationens styreraketter for at forlænge dens tid i kredsløb, men det viste sig at være en forgæves kamp mod uret.

Den 18. december 1978 gav NASA op.

Plastichjelme og Skylab-fester

Skylab ville falde ned et uforudsigeligt sted på Jorden i sommeren 1979.

Risikoen for tab af menneskeliv var beskedne én til 152, beroligede NASA.

I USA gjorde folk grin med NASA's fiasko.

Historien om det dødsdømte Skylab kom på forsiden af Time Magazine.
Historien om det dødsdømte Skylab kom på forsiden af Time Magazine. Foto: TIME / TV 2

Der blev solgt plastichjelme, Skylab-overlevelsespakker og fortrykte breve med sagsanlæg mod NASA, hvis nogen skulle blive ramt.

Flere steder blev der arrangeret Skylab-fester for at markere styrtet, og det var muligt at spille på, hvor rumstationen ramte.

Andre steder blev sagen taget mere alvorligt.

I Devon i Storbritannien planlagde en gruppe turister at gemme sig i en klippehule, da det en overgang så ud til, at Skylab ville styrte ned i området, skrev Glasgow Herald.

I Belgien gjorde myndighederne klar til at sætte gang i 1250 sirener, hvis rumstationen kom ned der. 

I New York var der ekstra redningsmandskab klar i tilfælde af, at Skylab skulle ramme byen.

Overlevelsessættene fra 1979 er i dag samleobjekter.
Overlevelsessættene fra 1979 er i dag samleobjekter. Foto: TV 2

Og i Indien var politiet i alle 22 delstater sat i alarmberedskab, da rumstationen tog sin sidste runde omkring Jorden.

Det blev til i alt 34.981 omgange, inden Skylab styrtede ned den 11. juli 1979.

En by bliver ramt

Den sidste tur gik over Det Indiske Ocean og sluttede over Australien.

Her blev den brændende rumstation opdaget i storbyen Perth.

En ansat på byens observatorium, Bradley Smith, beskrev efterfølgende oplevelsen til avisen The West Australian:

- Forestil dig et brændende tog med ild hele vejen ned langs vognene. Sådan var det. Der var gyldne, røde og gule farver. Vi var forbandet heldige, at vi så det.

En australsk tv-fotograf var også heldig. Det lykkedes ham at tage billederne, du kan se herover.

Men 700 kilometer fra Perth boede der mennesker, som slet ikke kunne undgå at se Skylabs sidste øjeblikke.

En af dem var fåreavler John Seiler, der troede, at han befandt sig midt i et jordskælv.

Hans familie blev vækket af tre ekstremt høje brag. Da de kiggede ud, blev de mødt af et spektakulært syn.

- Vi så mange lysende vragdele svirre gennem luften. De fleste var kun få hundrede meter oppe. Det lød som en helikopter. Der var overlydbrag i mere end et minut, og bagefter lugtede der af brændt jord, fortalte han til The West Australian.

Dyrene på gården gik amok, men ingen kom til skade.

De brændende vragdele regnede ned over det øde landskab.

Midt i ødemarken lå den lille by Esperance.

Vragdele i haven

Her stod den 17-årige fliselægger Stan Thornton på et tag, da Skylab kom ned.

- Der var en masse lys i mange farver, de blev fulgt af høje brag, husker Stan Thornton i et interview med magasinet Wired.

Det var tre kvarter efter midnat.

- Himlen lyste op som et stort supermarked, fortæller Stan Thornton.

Og så faldt der metalstykker ned fra himlen.

En rest af Skylab i den australske ørken.
En rest af Skylab i den australske ørken. Foto: Scanpix

Metalstykkerne skulle ende med at give den unge mand en lille plads i rumfartens historie. Det vidste han bare ikke, da hans mor sendte ham ud for at se, hvad der havde ramt familiens haveskur.

Der fandt Stan Thornton et sydende varmt stykke metal på størrelse med et stykke trækul.

Han kølede det ned, puttede det i en plasticpose og begav sig hen til det lokale redningsberedskab.

Her hørte han, at den amerikanske avis San Fransisco Examiner havde udlovet en dusør på 10.000 dollars, hvis nogen kunne aflevere et stykke af Skylab på redaktionen i San Fransisco i løbet af 72 timer efter styrtet.

Resterne af Skylab er nu på Museum i den australske by Esperance.
Resterne af Skylab er nu på Museum i den australske by Esperance. Foto: Esperance Museum

Ingen på avisen regnede med, at rumstationen faldt ned i USA, så risikoen for at skulle udbetale en dusør var ret lille.

Men Stan Thornton satte sig på et fly, nåede frem inden deadline og fik sine 10.000 dollars.

Ingen mennesker kom noget til, selv om metalstykker fra Skylab regnede ned over Esperance.

Et stykke af Skylab på museet i Esperance.
Et stykke af Skylab på museet i Esperance. Foto: TV 2

USA's præsident Jimmy Carter sendte en officiel undskyldning til Australien, og myndighederne i Esperance udskrev for sjov en bøde på 400 dollars til NASA for at have spredt affald over byen.

Farlige stumper fra rummet

Bøden blev ikke betalt før i 2003, hvor en DJ i Californien startede en indsamling for at få lukket den gamle sag.

I dag er resterne af Skylab udstillet på et museum i Esperance, og det er endda muligt for besøgende at købe små stykker med hjem.

Et er muligt at købe små stykker af Skylab som souvenir.
Et er muligt at købe små stykker af Skylab som souvenir. Foto: Scanpix

Hvis den kinesiske rumstation Tiangong-1 styrter ned over land, vil der formentlig også ligge metalstykker på jorden bagefter.

- Den type komponenter, man kan finde på jorden, er typisk tanke, fordi de er bygget af materiale der kan modstå varme, og fordi de er tomme. De ligner ikke isenkram fra rummet. De ser snarere ud som skrot eller gamle tanke, der er smidt væk. De laver heller ikke noget krater som meteoritter, fordi de lander forholdsvist blødt med en hastighed på 300 kilometer i timen, siger Holger Krag, der er chef for ESA's afdeling for rumskrot til Reuters.

Det kan imidlertid være farligt at samle stykkerne op.

Kina har ikke oplyst, hvad der præcist er om bord på rumstationen, og rumstationens brændstoftanke indeholder formentlig raketbrændstoffet Hydrazin.

Hydrazin er ekstremt giftigt, kræftfremkaldende og kan skade de indre organer, hvis man kommer i kontakt med det.

Rumstationer som Skylab og Tiangong-1 har brug for raketbrændstof, da de jævnligt er nødt til at justere deres bane.

Radarbillede af Tiangong-1. Billedet er offentliggjort 21. marts 2018.
Radarbillede af Tiangong-1. Billedet er offentliggjort 21. marts 2018. Foto: Fraunhofer
Radarbillede af Tiangong-1
Radarbillede af Tiangong-1 Foto: Fraunhofer

Rumstationerne flyver nemlig så tæt på Jorden, at der er en lille smule af Jordens atmosfære omkring dem. 

Selv om luften er ekstremt tynd i 250 kilometers højde påvirker luftmodstanden alligevel rumstationerne, når de bevæger sig med over 27.000 kilometer i timen.

Derfor kan selv små udsving i Jordens atmosfære få enorm betydning.

Her er risikoen størst

Uregelmæssigheder i atmosfæren gør det dermed også umuligt at sige præcist, hvor og hvornår Tiangong-1 falder ned, selv få timer før det sker.

Beregninger fra det europæiske rumagentur ESA fra den 22 marts siger, at Tiangong-1 falder ned mellem den 30. marts og 3. april 2018.

Rumstationens bane dækker en tredjedel af Jordens overflade - men banen krummer ved den 43. nordlige og den 43 sydlige breddekreds. Derfor er risikoen for et styrt størst her, da Tiangong-1 tilbringer mest tid i disse områder.

Blandt andet ligger byer som Barcelona, Beijing og New York i farezonen, viser beregninger fra det europæiske rumagentur ESA.

Tiangong-1 styrter ned et sted i det røde område. Jo mere rød farven er, jo mere sandsynligt er det, at rumstationen styrter ned der. Kilde: ESA.
Tiangong-1 styrter ned et sted i det røde område. Jo mere rød farven er, jo mere sandsynligt er det, at rumstationen styrter ned der. Kilde: ESA. Foto: TV 2

Ifølge ESA's beregninger er risikoen for at blive ramt af Tiangong-1 dog stadig ekstremt lille.

- Jeg anslår, at sandsynligheden for at blive ramt af vragdelene er den samme som risikoen for at blive ramt af lynet to gange på et år, siger Holger Krag fra ESA til Reuters.

Til gengæld er der lagt op til et spektakulært lysshow for de mennesker, der befinder sig i nærheden, når den brændende cylinder kommer buldrende hen over himlen.