Affaldsø i Stillehavet er 16 gange større end antaget

16x9
Affaldsøen i Stillehavet er 16 gange større, end man først havde regnet med. Foto: Wikimedia

Hollandsk ngo vil tage kampen op mod plastikaffaldet og begynde oprydning i Stillehavet.

Ude i Stillehavet flyder en affaldsø af plastik stille omkring. 

Det har forskere vidst i mange år, men nu er der foruroligende nyt. Ifølge et nyt studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature er affaldsøen markant større end hidtil antaget. 

Og dag for dag bliver øen, der består af primært plastik, fiskegarn, flasker, reb og en masse andre svært nedbrydelige ting, fortsat større.

Ifølge undersøgelsen spreder den flydende affaldsø med billioner af plastikstykker sig over et areal, der er mere end dobbelt så stort som Frankrig. 

Det gør skraldemassen 16 gange større, end man hidtil havde regnet med.

Og ifølge en ny rapport fra det britiske videnskabsministerium vil mængden af plastikaffald i oceanerne blive tredoblet inden for et årti.

Forsker bag: - Deprimerende

Holdet bag undersøgelsen har gennem to år forsøgt at få overblik over det enorme areal til vands og i luften. 

- Jeg har forsket i et stykke tid, men det her var deprimerende at se, siger oceanograf og en af hovedforfatterne bag undersøgelsen, Laurent Lebreton: 

- Du ser ting, du undrer dig over, ender i havene. Vi har behov for en koordineret international indsats og gentænke måden, vi bruger plastik på. Det bliver værre, siger han. 

Konsekvenser for mennesker og dyr

Større stykker af plastikaffald kan dræbe havdyr - et kendt eksempel er skildpadden, der kvæles, når den tror, at plastikposen er en vandmand. 

Plastik i havene ender dog også på middagstallerkener verden over.

Det sker, når plastik efter årtier nedbrydes til mikroplastik som fisk eksempelvis spiser. Her kan mikroplastikken ende i mennesker, hvis vi spiser en filet fra en plastiksulten fisk.

Hvis ikke fileten indeholder mikroplastik, kan vi få det, når resten af fiskeskroget ender som fiskemel, som slagtedyr fodres med. Slagtedyr, som mennesker senere spiser eller får mælk fra.

I denne artikel kan du læse, hvad du som forbruger kan gøre, hvis du ikke vil bidrage til affaldsøerne.

Organisation vil rense havene

Størstedelen af plastikaffaldet samler sig i fem cirkulære havstrømme fordelt rundt om på kloden. 

Der findes mange områder med store koncentrationer af mikroplastik i verdenshavene. Her ses fem af dem - den største er i Stillehavet.
Der findes mange områder med store koncentrationer af mikroplastik i verdenshavene. Her ses fem af dem - den største er i Stillehavet. Foto: Wikimedia / Wikimedia

Nu vil den hollandske organisation Ocean Cleanup som reaktion på resultaterne forsøge at inddæmme dele af affaldsøen i Stillehavet. 

Det skal ske med flydende barrierer, der strækker sig ned under havoverfladen, hvor plastikken koncentreres og efterfølgende kan skovles væk fra havet. 

Talsmand fra Ocean Cleanup, Joost Dubois, understreger, at problemet ikke er løst med at opsamle affaldet fra havene. 

- Der er en stor koncentration af større stykker plastik, vi kan samle op, inden det bliver til mikroplastik. Men vi skal helt forhindre, at plastikken ender i havene, siger han. 

Rapport giver løsninger på problem

Mindst otte millioner ton plastik bliver hvert år hældt i verdenshavene. Det svarer ifølge Huffington Post til, at en skraldevogn hvert eneste minut tømmer sin last ud i havet.

Men den 36 sider lange rapport "The New Plastics Economy: Rethinking the future of plastics" giver også håb om, at plastikforureningen kan stoppes.

Ved at benytte andre materialer og udvikle nye teknologier vil det ifølge rapporten være muligt at komme de store mængder plastikaffald til livs.

I dag bliver kun 14 procent af plastikemballage indsamlet til genbrug. Til sammenligning er den globale genbrugsprocent for papir oppe på 58 procent, mens den for jern og stål er på 70 til 90 procent.