Martin Luther King skulle dø, men ingen ved hvorfor

Et enkelt skud slukkede lyset for en af de mest indflydelsesrige borgerrettighedsforkæmpere i verdenshistorien.

Præsten er gået ud på motellets balkon. Han taler med sine kampfæller, mens han trækker lidt frisk luft. Det er en kølig forårsaften. De diskuterer, om de skal tage en jakke på, når de om lidt skal ud at spise.

Præsten er kommet til Memphis, Tennessee for at fortsætte sin lighedskamp for sorte amerikanere. Han ved godt, at han også denne dag - den 4. april 1968 - er truet på livet. Det er nemlig ikke alle, der deler hans holdninger om, at alle skal behandles ens uanset hudfarve, og han er gennem årene blevet frontfiguren i den afroamerikanske borgerrettighedskamp.

Truslen står helt frisk i bevidstheden, da hans fly til Memphis blev udsat for en bombetrussel.

Klokken er slået 18.01, da der affyres et skud fra den anden side af parkeringspladsen. Præsten med de fredelige budskaber og de store drømme falder sammen på balkonen. Hans kolleger og venner iler ham til undsætning. Forfærdede og forvirrede. Hvad er der sket?

Martin Luther King er netop blevet skudt på balkonen.
Martin Luther King er netop blevet skudt på balkonen. Foto: Joseph Louw / The LIFE Images Collection/Getty Images

Hans liv står ikke til at redde. En time efter erklæres han død, og så bryder store dele af USA ud i flammer. Det er ikke bare et menneske, der er blevet dræbt. Det er et symbol. Et ikon.

Martin Luther King Junior blev kun 39 år.

Forsiden af New York Daily News
Forsiden af New York Daily News Foto: New York Daily News / New York Daily News

King blev dræbt af et enkelt skud fra en Remington 760-riffel. Projektilet gik igennem hans højre kind, brækkede hans kæbe og fortsatte ned i rygsøjlen.

King havde i minutterne efter skuddet fortsat en puls, så han blev hastet til St. Josephs Hospital, hvor lægerne forsøgte at redde ham ved en operation. Forgæves. Han blev erklæret død 19.05. Præcis en time og fire minutter efter skuddet ramte ham.

Undersøgelser af hans indre organer viste, at hans hjerte lignede en 60-årigs. Et liv i frontlinjen af borgerrettighedskampen havde slidt på ham.

Martin Luther King blev dræbt af et enkelt skud i 1968.
Martin Luther King foran værelse 304 på Lorraine Motel dagen før han blev skudt.
Martin Luther King foran værelse 304 på Lorraine Motel dagen før han blev skudt. Foto: Ritzau Scanpix
FBI's efterforskere ved det vindue, hvorfra King blev skudt.
FBI's efterforskere ved det vindue, hvorfra King blev skudt. Foto: Ritzau Scanpix

I dag er det præcis 50 år siden likvideringen, men den præcise årsag til attentatet, eller hvem der stod bag, er der stadig ikke enighed om. Teorierne og konspirationerne er mange.

Det gør ondt i mit hjerte, at James Earl Ray har måttet spendere hele sit liv i fængslet for noget, han ikke gjorde

Bernice King

Til gengæld er det sikkert, at Martin Luther King lige siden har været et symbol på fred, retfærdighed og lighed mellem racer.

Men hvem var mennesket bag ikonet? Og hvorfor skulle han dø?

Motellet markerer også 50-års-dagen for drabet.
Motellet markerer også 50-års-dagen for drabet. Foto: Joe Raedle / Ritzau Scanpix
Det var lige foran værelse 306 King stod, da han blev skudt.
Det var lige foran værelse 306 King stod, da han blev skudt. Foto: Joe Raedle / Ritzau Scanpix

Hvem var Martin Luther King?

Martin Luther King voksede op under simple kår i Atlanta, hvor hans far, Michael King Senior, var præst i den lille kirke Ebenezer Baptist Church. Kirken, der før havde haft det svært, blev forvandlet til en sprudlende menighed. Michael King Senior skiftede navn til Martin Luther King Senior efter den protestantiske, tyske præst, som stod bag reformationen.

Sønnen fik samme navn, bare som ‘Junior’ i stedet for ‘Senior’. Dermed var navnet Martin Luther King Jr. en realitet. Et navn, der snart skulle give genlyd i alle hjørner af USA og efterfølgende i resten af verden.

Martin Luther King Jr. som barn.
Martin Luther King Jr. som barn. Foto: .

På dette tidspunkt var dele af USA raceadskilt. Sorte og hvide blev især i Syden holdt adskilt af love, som gjorde, at de ikke kunne opholde sig samme steder. Slaveriet var afskaffet, men sorte måtte ofte kigge langt efter samme rettigheder som hvide.

Den unge Martin Luther King var en dygtig skoleelev, og han sprang både 9. og 11. klasse over og begyndte på Morehouse College i en alder af bare 15 år.

Imens var hans familie dybt involveret i Baptistkirken. King var ikke selv lige så engageret i religion, og han nægtede at træde aktivt ind i kirken til stor frustration for hans far, præsten.

Men på universitetet skete der noget, der ændrede King for altid. Han meldte sig på et Bibel-hold, og det ændrede totalt hans syn på kristendommen. Nu ville han pludselig gerne gøre karriere i menigheden. Ligesom sin far.

King færdiggjorde sin uddannelse i sociologi og tog til Pennsylvania for at læse teologi. Her bestod han med udmærkelse og blev tilbudt et doktorat på det fine Yale University. King valgte i stedet Boston University. Her mødte han sin hustru, Coretta Scott. De to giftede sig i 1953 og fik siden fire børn.

Martin Luther King blev far til fire børn.
Martin Luther King blev far til fire børn. Foto: AP

King færdiggjorde sin ph.d. og blev præst i Dexter Avenue Baptist Church i Montgomery, hovedstaden i Alabama. Det var i 1954, og King var bare 25 år gammel. En dreven ung mand, der skulle få stor betydning for det USA, vi kender i dag.

Det hele begyndte med Rosa Parks

Den 1. december året efter skete der noget i Montgomery, som for alvor fik trukket Martin Luther King ind i kampen for afroamerikaneres rettigheder. Den sorte kvinde Rosa Parks nægtede at give sit sæde i bussen til en hvid mand, selv om buschaufføren bad hende om det. Politiet blev tilkaldt, og Parks blev anholdt. Hun blev senere idømt en bøde på 14 dollars.

Rosa Parks anholdt, fordi hun ikke ville flytte sig i bussen.
Rosa Parks anholdt, fordi hun ikke ville flytte sig i bussen. Foto: Ritzau Scanpix

Det var sagen, som den sorte borgerrettighedsorganisation NAACP (National Association for the Advancement of Colored People) havde ventet på. Nu kunne de gå til angreb på loven om raceadskillelse – den såkaldte Jim Crow-lov, som var den amerikanske pendant til apartheid.

På det tidspunkt var alt opdelt mellem sorte og hvide. Offentlig transport, bænke, toiletter, restauranter. Sorte og hvide måtte ikke spille pool med hinanden i Alabama. I Georgia måtte en sort ikke klippe hvide kvinders hår, ligesom hvide ikke måtte spille baseball på en bane, som lå for tæt på en sort boligblok. Dødsdømte hvide nægtede sågar at blive hængt fra samme løkke som sorte.

NAACP mødtes med Martin Luther King og andre borgerrettighedsforkæmpere for at arrangere et boykot af byens busser. King blev valgt som ansigtet på kampagnen. De andre aktivister mente, at han havde den rigtige profil, ligesom han havde gode retoriske evner. Det skulle hele verden en skønne dag få at høre.

SEKS ANDRE SKUD, DER GAV GENLYD

Abraham Lincoln, Washington D.C., 1865

Franz Ferdinand, Sarajevo, 1914

John F. Kennedy, Dallas, 1963

Malcolm X, New York, 1965

John Lennon, New York, 1980

Olof Palme, Stockholm, 1986

King accepterede rollen og tordnede mod segregationslovene:

- Vi har intet alternativ til at protestere, sagde han.

Med sine talegaver fik han pustet nyt liv i kampen for de sortes rettigheder. I Montgomerys bystyre forestillede man sig nok, at boykotten blot ville vare et par dage. I så fald tog man fejl. Den stod på i 381 dage, hvor mange sorte valgte at gå til arbejde i stedet for at tage bussen. Resten organiserede sig i bilpuljer. Busserne stod tomme.

Angrebet med dynamit

Aktionen skabte store spændinger i byen, og Kings hus blev angrebet, mens hans hustru var alene med parrets baby. Nogle forsøgte at sprænge det i luften med dynamit, men kun verandaen og fronten på huset tog skade. En mængde af vrede sorte samlede sig foran huset. De var bevæbnede med flasker og sten og klar til hævnaktion. King fik dæmpet den vrede menneskemængde:

- I må elske jeres fjender. Være gode ved dem. Vi må møde deres had med kærlighed, sagde han.

Han bad de vrede sorte om ikke at hente deres våben og om at lægge deres kasteskyts. Her viste han for første gang tydeligt sin ikke-voldelige strategi.

Sideløbende kæmpede King og hans allierede i retssystemet for at få afskaffet adskillelsen af racer i busserne. I 1956 - mere end et år efter begyndelsen - gik Højesteret ind og tog Kings parti. Loven var historie, og Kings første store sejr var en realitet. Det skulle ikke blive den sidste.

Martin Luther King stiftede  sammen med aktivisten Ralph Abernathy og 60 andre præster organisationen ‘Southern Christian Leadership Conference’, der skulle tage kampen for sortes rettigheder videre og ud i hele landet. I sydstaterne herskede raceadskillelsen stadig, og der var dermed masser tilbage at kæmpe for King.

Han flyttede i 1960 hjem til Atlanta for at tjene som præst i Ebenezer Baptist Church sammen med sin far, men han fortsatte sit engagement i borgerrettighedskampen. De to ting passede godt sammen. Det var nemlig kun i kirkerne, at de sorte havde frirum til at planlægge deres aktiviteter, uden at myndighederne kunne blande sig.

Sammen med 36 andre blev han samme år anholdt, da de nægtede at flytte sig fra en restaurant, der var forbeholdt hvide. Atlantas borgmester forstod dog hurtigt, at sagen kunne skade byens ry, så han fik forhandlet sig frem til, at King kunne kunne slippe med en betinget straf. Den betingede straf blev dog udløst, da King senere blev taget for en færdselsforseelse. King måtte i fængsel. Men det skulle vise sig at være held i uheld for bevægelsen.

Den demokratiske præsidentkandidat John F. Kennedy fik nemlig nys om Kings fængsling, og det fik ham til at blande sig. King blev løsladt, og dermed trådte han ind på den allerstørste scene i amerikansk politik, hvor en af de mest indflydelsesrige personer tog hans parti. King skulle forblive på den største politiske scene i årene, der fulgte.

Foråret 1963. Sorte blev fortsat behandlet dårligt. Særligt i syden. Det var ikke ualmindeligt, at man mange steder i USA anså sorte som dumme, voldelige og mindre værd. Racistiske organisationer som Ku Klux Klan levede i bedste velgående.

Det fik Martin Luther King til at lægge en plan, der skulle vende op og ned på det verdensbillede, som mange amerikanere havde.

King arrangerede en demonstration i den meget konservative by Birmingham, Alabama som blev styret med hård hånd af en voldelig politimester. Og det gik præcis, som King forventede. Både voksne og børn blev angrebet af politi med hunde og brandslanger. King blev anholdt, og historien fik hele nationens opmærksomhed. På forsiden af New York Times kunne ses et billede af en fredelig, sort demonstrant, der blev angrebet af en hund.

Børn blev angrebet af hunde og spulet med brandslanger.
Børn blev angrebet af hunde og spulet med brandslanger. Foto: Michael Ochs Archives / Getty Images

Denne strategi blev Martin Luther Kings foretrukne: De hvide magthavere skulle udstilles som de voldelige og de sorte som de fredelige. Og det virkede.

Den historiske tale

Klip til den 28. august samme år. 1963. En varm sommerdag. 200.000 mennesker marcherede ind i landets hovedstad, Washington D.C., og dagen kulminerede med Kings store tale foran foran Lincoln Memorial.

Netop Lincoln havde i 1863 holdt en af de største taler USA’s historie. Den såkaldte Gettysburg-tale, der starter med de berømte ord "Four score and seven years ago". På bare to minutter fik Lincoln gjort borgerkrigen i USA til mere end en kamp for at bevare unionen. Det var også en kamp for lighed for mennesker. Altså lighed for sorte og hvide. Lincoln refererede til Uafhængighedserklæringen og startede med sin korte tale et opgør mod de hvide slaveejere.

Lincoln Memorial i Washington D.C.
Lincoln Memorial i Washington D.C. Foto: Karen Bleier / Scanpix Denmark

100 år efter var det Kings tur. På den store scene leverede han sin største retoriske præstation. Lettere improviseret lagde han løbende tryk på "I have a dream"-frasen, som han gentog igen og igen.

Martin Luther King holder sin verdensberømte tale i 1963. Video: Jacob Carlsen

King drømte om, at sorte en skønne dag skulle kunne nyde samme rettigheder som hvide, og at de to racer kunne forenes som brødre og søstre. Talen står i dag side om side med Lincolns som en af de største i USA’s historie.

Et af de stærkeste citater lyder:

“I have a dream that one day this nation will rise up and live out the true meaning of its creed: We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal."

Løst oversat sagde King, at han drømmer om, at USA en skønne dag rejser sig og lever op til dets oprindelige formål: At alle mennesker er skabt lige. Dermed gav Lincolns berømte tale genlyd foran hans eget mindesmærke her 100 år senere.

Herefter gentog King "I have a dream" otte gange.

I listen herunder er fem andre af de stærkeste citater fra talen. Artiklen fortsætter under listen:

Fem stærke citater fra den berømte tale

I have a dream

“I have a dream that one day down in Alabama little black boys and little black girls will be able to join hands with little white boys and white girls as sisters and brothers.”

Now is the time

"Now is the time to rise from the dark and desolate valley of segregation to the sunlit path of racial justice."

My four little children

"I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character."

We refuse to believe

"We refuse to believe that the bank of justice is bankrupt."

Let freedom ring

“When we allow freedom to ring, when we let it ring from every village and every hamlet, from every state and every city, we will be able to speed up that day when all of God's children, black men and white men, Jews and Gentiles, Protestants and Catholics, will be able to join hands and sing in the words of the old Negro spiritual: "Free at last! Free at last! thank God Almighty, we are free at last!”

Læs og hør hele talen her.

Racistisk lovgivning blev fjernet

Talen var det foreløbige højdepunkt i Kings kampagne. I resten af landet begyndte man nu at stille sig kritisk over for Jim Crow-lovgivningen, som tillod adskillelse af sorte og hvide. Loven blev håndhævet så strengt, at den legendariske sorte kunstner Nat King Cole måtte lade sig adskille fra sine hvide musikere, da de skulle optræde i Alabama. Scenen blev opdelt med et gardin, og så kunne de ellers stå på hver deres side og spille musik sammen.

Præsident John F. Kennedy satte sig for at afskaffe loven, men blev skudt i Dallas den 22. november samme år. 

Lyndon B. Johnson overtog præsidenthvervet og projektet. I 1964 var det en realitet. Jim Crow-loven blev ophævet, og sorte og hvide var nu lige. På papiret. Det var Kings største bedrift. Samme år rejste han til Oslo for at modtage Nobels Fredspris, og her talte han varmt om den skandinaviske velfærdsmodel.

Her modtager Martin Luther King nobelprisen.
Her modtager Martin Luther King nobelprisen. Foto: Scanpix Denmark
Coretta Scotte King og Martin Luther King i Oslo for at modtage Nobels fredspris
Coretta Scotte King og Martin Luther King i Oslo for at modtage Nobels fredspris Foto: Ritzau Scanpix

Kings sidste store sejr

Præsten fra Atlanta var ikke færdig endnu. For hvide magthavere i Syden fandt stadig på metoder, hvorpå de kunne holde sorte nede. Trods indførelsen af borgerrettighedsloven i 1964, havde sorte stadig svært ved at få lov til at stemme. For at kunne få stemmeret, skulle man kunne læse. Og det var de hvide magthavere og deres håndlangere, der afgjorde, om man kunne læse eller ej. Dermed endte stort set alle hvide med at kunne stemme og stort set ingen sorte.

King organiserede derfor i 1965 en 87 kilometer lang march i Alabama fra Selma til Montgomery.

Demonstranterne blev den 7. marts mødt på Edmund Pettus Bro af politiet, der bankede dem med stave og affyrede tåregas. King gik ikke selv med, da FBI ikke kunne garantere hans sikkerhed. Angrebet blev dog vist på tv. 17 mennesker endte på hospitalet, og dagen blev kendt som Bloody Sunday.

Politiet slår demonstrationen tilbage til Selma.
Politiet slår demonstrationen tilbage til Selma. Foto: EBU
Sammenstødet set fra politiets vinkel.
Sammenstødet set fra politiets vinkel. Foto: AP
En såret kvinde hjælpes væk.
En såret kvinde hjælpes væk. Foto: EBU
Edmund Pettus Bro er i dag ikonisk i amerikansk historie.
Edmund Pettus Bro er i dag ikonisk i amerikansk historie. Foto: EBU

Disse begivenheder blev et vendepunkt i USA. Mens den landsdækkende tv-kanal ABC kørte et indslag om nazisternes Tyskland, skiftede kanalen pludseligt over til direkte billeder fra optøjerne i Selma. Nu kunne den brede amerikanske befolkning endelig se, at racisme ikke bare var noget, der var foregået i nazismens Europa. Det foregik i den grad også på egen jord.

En anden march blev to dage efter stablet på benene, og denne gang var King selv med. Da marchen mødte kampklædt politi, organiserede King en fællesbøn, og så vendte demonstranterne rundt og gik tilbage. Ingen konfrontation.

I've seen the promised land. I may not get there with you

Martin Luther King, Memphis, 1968

En tredje march blev gennemført fra den 22. til 25 marts med præsident Lyndon B. Johnsons hjælp. Han sendte hæren ind for at beskytte demonstranterne mod Alabamas voldelige politi. Som marchen skred frem, voksede den fra 2000 personer til 25.000. Demonstranterne marchede i hobetal ind i Montgomery, hvor den racistiske guvernør George Wallace måtte se til, mens King holdt endnu en stor tale, som blev sendt på direkte tv. Et stort nederlag for guvernøren.

Fem måneder efter skrev Præsident Johnson under på en lov, som gav stemmeret til alle. Det skulle blive Kings tredje store sejr. Men også den sidste i den størrelsesorden.

King mistede sin gennemslagskraft

Fra 1965 og frem til sin død i 1968 mistede King popularitet og gennemslagskraft. Han havde med succes fået afskaffet tre racistiske love, og nu var der ikke helt så meget at kæmpe for mere. Han havde nu vendt sig mod fattigdom i storbyer som Chicago og Los Angeles og rykkede derfor tættere på hvide aktivister. Samtidig fjernede han sig også fra yngre sorte kræfter, der havde en mere militant tilgang med ‘Black Power’ og organisationen Black Panthers.

KINGS TRE STØRSTE BEDRIFTER

1956: Busboykot, der førte til ophævelse af raceadskilte busser

1964: Ophævelse af raceadskille i hele landet (Civil Rights Acts)

1965: Stemmeret til alle (Voting Rights Act)

King begyndte også at tale offentligt imod Vietnam-krigen, og på den måde skubbede han en vigtig allieret fra sig. Præsident Lyndon B. Johnson var nemlig i fuld gang med at optrappe Vietnam-krigen på det tidspunkt.

Præsten havde nydt stor succes, men det havde slidt på ham. Der var ikke energi til de store demonstrationer mere.

Han tog han til Memphis, Tennessee i april 1968 for at bakke op om sorte renovationsarbejdere, der arbejdede under markant ringere forhold end deres hvide kolleger. Her holdt han sin sidste tale, hvor han nærmest forudsagde sin egen død:

- I've seen the promised land. I may not get there with you.

Kings fly var blevet udsat for en bombetrussel på vej til Memphis, og han var helt på det rene med, at han var truet på livet.

Dræbt af et enkelt skud

Da King faldt livløs om på balkonen på Lorraine Motel, så vidner en mand flygte fra den anden side af parkeringspladsen. Der havde flugtfangen James Earl Ray lejet sig ind på et værelse. Politiet fandt riflen i nærheden, og den viste sig at have Rays fingeraftryk på sig.

Herunder ses en illustration af området omkring motellet:

1: Her stod King, da han blev skudt. 2: Herfra blev det dræbende skud affyret. 3: Et vidne, der så gerningsmanden flygte. 4: Her blev riflen fundet. 5: Herfra kørte gerningsmanden afsted i sin Mustang. 6: Her foregik en jagt på gerningsmanden.
1: Her stod King, da han blev skudt. 2: Herfra blev det dræbende skud affyret. 3: Et vidne, der så gerningsmanden flygte. 4: Her blev riflen fundet. 5: Herfra kørte gerningsmanden afsted i sin Mustang. 6: Her foregik en jagt på gerningsmanden. Foto: Ritzau Scanpix

En menneskejagt blev sat i gang, og den sluttede først to måneder senere med Rays anholdelse i Heathrow i London. Ray havde kørt 11 timer i bil til Atlanta, var flygtet videre til Canada, hvor han havde anskaffet sig et falsk pas under navnet Ramon George Sneyd. Herefter rejste han til England, hvor han blev anholdt.

Dr. Martin Luther King døde i en alder af bare 39 år.

Og det var gnisten, der antændte USA.

USA brød ud i flammer

Kings død var dråben, der fik bægeret til at flyde over for den vrede, sorte befolkning. I dagene efter stod USA i flammer. I flere end 100 byer udbrød der voldsomme uroligheder. De værste siden borgerkrigen.

Nogle mente, at det var vigtigt at føre Dr. Kings ikke-voldelige metoder videre, mens andre mente, at der nu var nødt til at blive taget hårdere midler i brug:

- Det hvide USA dræbte Dr. King i aftes. Nu er det blevet meget lettere for en masse sorte i dag. Lad det være slut med de intellektuelle diskussioner. Nu ved de sorte, at de skal have skydevåben. Det hvide Amerika kommer til at fortryde drabet på Dr. King.

Sådan lød ordene fra den militante aktivist Stokely Carmichael.

Vrede sorte strømmede ud i gaderne, hvor butikker, der var ejet af hvide, blev plyndret og sat i flammer. Værst gik det for sig i hovedstaden Washington D.C.

Her blev den vrede folkemængde ført an af netop Stokely Carmichael. De marchede til butiksgaden, hvor de bad butiksejerne om at lukke i respekt for Martin Luther King. Situationen kom hurtigt ud af kontrol, og så begyndte plyndringerne. Dagen efter blev bygninger sat i brand og brandfolk blev angrebet med flasker og sten.

En folkemængde på omkring 20.000 mand overmandede politistyrken, og det fik præsident Lyndon B. Johnson til at sætte 15.000 ekstra mand ind. Marinekorpset satte maskingevær op på trapperne foran Capitol, og hæren blev sat ind for at forsvare Det Hvide Hus.

En soldat i hovedstaden den 8. april 1968
En soldat i hovedstaden den 8. april 1968 Foto: Scanpix Denmark
8. april 1968, Washington D.C.: En bygning står i brand i forbindelse med urolighederne.
8. april 1968, Washington D.C.: En bygning står i brand i forbindelse med urolighederne. Foto: Scanpix Denmark
Soldater patruljerer foran Capitol dagen efter drabet på Martin Luther King
Soldater patruljerer foran Capitol dagen efter drabet på Martin Luther King Foto: Scanpix Denmark
Soldater patruljerer I Washington D.C. fire dage efter drabet på Dr. King
Soldater patruljerer I Washington D.C. fire dage efter drabet på Dr. King Foto: Scanpix Denmark

Urolighederne lagde sig først den 8. april. Fire dage efter Kings død. 1200 bygninger blev brændt ned, og skaderne blev gjort op til 27 millioner dollars. Flere tusinde stod nu uden job, forsikringspræmierne skød i vejret, og boligpriserne styrtdykkede. Samtidig voksede kriminaliteten.

Sporene efter urolighederne kunne ses i mange år efter, hvor boligblokke var reduceret til murbrokker. Visse boligområder begyndte først at ligne sig selv igen i 90’erne.

I Chicago blev skaderne gjort op til 11 dræbte, 500 sårede, 2150 anholdt, og 200 bygninger brændt ned til grunden. Historien var den samme for Baltimore, Kansas City, Detroit, Pittsburgh og omkring 100 andre byer i USA.

Flere større byer gik mere eller mindre fri. I New York tog borgmester John Lindsay op til Harlem på det nordlige Manhattan, hvor han erklærede sin sympati med den dræbte Martin Luther King. Det fik dæmpet gemytterne.

I Indianapolis talte den demokratiske præsidentkandidat Robert F. Kennedy i fem minutter fra ladet af en pickup-truck, og det fik kvalt urolighederne der.

Drabet på Dr. Martin Luther King gav genlyd i hele verden.

Omkring 300.000 personer deltog i Kings begravelse, som fandt sted i hans egen kirke Ebenezer Baptist Church i Atlanta. Her blev Kings sidste prædiken afspillet. I den lød budskabet:

- Giv de sultne mad, giv de nøgne tøj på, tag den rigtige stilling til Vietnam-krigen, og elsk og tjen menneskeheden.

Martin Luther King er død
Martin Luther King er død Foto: Ritzau Scanpix
9. april 1968: To mulddyr trækker Martin Luther Kings kiste gennem Atlanta.
9. april 1968: To mulddyr trækker Martin Luther Kings kiste gennem Atlanta. Foto: Scanpix Denmark
Coretta Scott King (i sort) marcherer gennem Memphis fem dage efter hendes mand Martin Luther King er blevet myrdet.
Coretta Scott King (i sort) marcherer gennem Memphis fem dage efter hendes mand Martin Luther King er blevet myrdet. Foto: Scanpix Denmark

Hvorfor skulle King dø?

Ligesom drabet på John F. Kennedy i 1963 efterfølgende var omgærdet af en del mystik, var det også tilfældet her.

Hvem var James Earl Ray? Hvorfor ville han Martin Luther King til livs? Hvordan kunne han planlægge det hele selv? Hvordan kunne en type som ham anskaffe sig et falsk pas? Internettet flyder den dag i dag over med konspirationsteorier om drabet, og den mest populære er, at det var CIA der stod bag. Var det modstanden mod Vietnam-krigen, der gjorde udslaget? På det tidspunkt var Ku Klux Klan også en seriøs aktør. Kunne de have haft en finger med i spillet?

Og hvad med timingen? King blev dræbt på et tidspunkt, hvor han ikke længere havde stor indflydelse.

Det vi ved er, at James Earl Ray var på flugt fra Missouris statsfængsel i 1967. Han støttede aktivt Alabamas guvernør George Wallace i præsidentvalgkampen. Wallace havde som tidligere beskrevet en broget historik med King. Han var guvernør i Alabama, da King kom marcherende med 25.000 mand ind i Montgomery i 1965.

James Earl Ray på vej til Memphis, Tennessee. Han blev anholdt i Heathrow i London.
James Earl Ray på vej til Memphis, Tennessee. Han blev anholdt i Heathrow i London. Foto: Scanpix Denmark
James Earl Ray bliver visiteret, efter han er blevet udleveret fra England til Memphis, Tennessee
James Earl Ray bliver visiteret, efter han er blevet udleveret fra England til Memphis, Tennessee Foto: Ho / Scanpix Denmark

James Earl Ray fik under sin flugt fra fængslet udført en ansigtsoperation og begyndte nu at interessere sig for, hvor King befandt sig. FBI fandt siden et kort, hvor han havde markeret de steder, som King havde relation til.

Ray tog til Atlanta, hvor King boede. I avisen læste han, at King skulle til Memphis. Han pakkede derfor sin nyindkøbte riffel med sigte og kørte afsted til Tennessee.

Ray tilstod drabet for at undgå dødsstraf. Han fik i stedet 99 års fængsel. Tre dage senere trak han sin tilståelse tilbage og begyndte at tale om andre involverede. Det lykkedes dog ikke Ray at få omstødt sin dom, og han døde i fængslet i 1998. 

Men James Earl Ray fik undervejs opbakning fra en uventet kant: Kings børn. De mente ikke, at han stod bag. De mente nærmere, at det var FBI, som i årene op til drabet havde været besat af Martin Luther King og brugt enorme ressourcer på at overvåge og miskreditere ham.

- Det gør ondt i mit hjerte, at James Earl Ray har måttet spendere hele sit liv i fængslet for noget, han ikke gjorde.

Sådan sagde den 55-årige Bernice King, der var Martin Luther Kings yngste datter.

Kings hustru mente også, at der var større kræfter bag drabet end James Earl Ray. I 1999 lagde Coretta Scott King en civil sag an mod staten og den føderale regering for at være medskyldige i drabet. Og hun fik faktisk medhold af juryen i Memphis.

Dommen fik dog ingen konsekvenser. Ray måtte forblive i fængslet, og ingen andre blev nogensinde sigtet, tiltalt eller dømt i sagen.

Konspirationsteorierne lever derfor i bedste velgående den dag i dag. Få et overblik over dem her. Og her findes hele transskriptionen af retssagen Coretta Scott King mod Staten og regeringen. 

Kings betydning i dag

Her 50 år efter Kings død, står han stadig stærkt i erindringen i det meste af verden. Og hans eftermæle står særdeles positivt.

- Men man skal samtidig huske på, at King kun var et menneske, siger Jørn Brøndal, der er professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved SDU.

- King var fantastisk på mange måder. Alene hans ikke-voldelige linje var inspirerende, og han opnåede med den linje store resultater, siger Jørn Brøndal.

- Men han sagde også selv, at vi skal passe på med at putte ham op på en piedestal. Foruden hans store sejre oplevede han også en række nedture. Især i de sidste år af sit liv, hvor han blev mere radikal. Han vendte sin opmærksomhed mod fattigdommen i ghettoen og talte dunder mod Vietnamkrigen. Dertil kommer, at han var sin kone massivt utro. Det afslørede FBI.

Brøndal uddyber:

- FBI forsøgte at bruge deres oplysninger om Kings privatliv til at presse ham privat og ydmyge ham offentligt. Det sidste dog uden held.

Det er netop FBI's store engagement i King, der fået konspirationsteorierne til at blomstre.

I det store billede anser Jørn Brøndal og de fleste andre historikere King som en af de største borgerrettighedsforkæmpere i USA’s historie:

- Man kan næsten trække en lige linje frem til valget af Barack Obama i 2008. Obama sagde i hvert fald selv, at han stod på skuldrene af giganter, og mon ikke han tænkte, at King er en af de giganter, siger Jørn Brøndal.

Kings navn bliver ikke glemt foreløbigt. I 1986 blev det nemlig vedtaget ved lov, at den første mandag efter Kings fødselsdag er en national helligdag, hvor folk har fri.

- Det siger jo det hele om Kings betydning. Læg dertil, at han har fået et monument i Washington, og det er normalt forbeholdt præsidenter, siger Jørn Brøndal.

Enken Coretta Scott King taler til en demonstration mod Vietnam-krigen.
Enken Coretta Scott King taler til en demonstration mod Vietnam-krigen. Foto: Scanpix Denmark

Også Mirco Reimer-Elster, som til dagligt beskæftiger sig med amerikansk politik, anser King som en af de allervigtigste borgerrettighedsforkæmpere i USA’s historie. Måske kun overgået af bevægelsens moder Ella Baker.

- Kings eftermæle fungerer nærmest som USA’s moralske kompas i dag, siger Mirco Reimer-Elster.

Reimer-Elster minder dog om, at vi i dag primært husker King, fordi han blev ansigtet på bevægelsen. Men der var mange andre aktører, der ofrede sig lige så meget:

- Fodarbejdet og det organisatoriske blev udført af en lang række aktører, som forblev i baggrunden i offentlighedens bevidsthed, siger han.

Mirco Reimer-Elster mener, at USA har rykket sig helt vildt fra dengang, King stod forrest i borgerrettighedskampen:

- Halvtreds år efter hans død har USA rykket sig gevaldigt. Det kan ikke understreges nok, at afroamerikaneres levevilkår i Kings USA ikke er til at sammenligne med dem halvtreds år senere i Trumps USA.

- Der er sket enorme fremskridt, uden dermed at sige, at der ikke stadig er lang vej til Kings drøm om fuldstændig racelighed på alle områder er blevet en realitet.

Hvordan ville King egentlig se på nutidens USA? Mirco Reimer-Elster giver sit bud her:

Selv om King er død, lever hans ånd videre. Det samme gør hans navn. Omkring 900 veje i USA er blevet omdøbt efter ham, ligesom 100 skoler er opkaldt efter præsten fra Atlanta... 

Kilder

Martin Luther Kings livshistorie er fortalt til TV 2 af Jørn Brøndal, der er professor og leder af amerikanske studier på SDU. Brøndal har skrevet bogen ‘Det sorte USA: Fra Uafhængighedserklæringen til Barack Obama’. Den blev udgivet i 2016 og fortæller meget mere om Martin Luther King Jr. og hans bevægelse.

Artiklen er suppleret med forskellige kilder, som løbende er angivet i teksten, og som også kan ses her:

https://www.biography.com/people/martin-luther-king-jr-9365086

https://www.history.com/topics/black-history/montgomery-bus-boycott

https://www.history.com/topics/black-history/selma-montgomery-march

https://www.history.com/topics/black-history/martin-luther-king-jr-assassination

Micro Reimer-Elster er cand.mag i amerikanske studier. Han skriver lige nu ph.d. i Firenze og fungerer sideløbende som USA-analytiker på TV 2.

Find alle Mircos kommentarer og analyser om amerikansk politik her:

http://nyheder.tv2.dk/profil/mirco-reimer-elster