Den franske modedesigner Givenchy er død

16x9
Hubert de Givenchy blev 91 år. Foto: Pierre Guillaud / Ritzau Scanpix

Givenchy har designet kjoler for Audrey Hepburn og Jackie Kennedy og tilhører eliten inden for haute couture.

Den franske modedesigner Hubert de Givenchy er død i en alder af 91 år.

Det oplyser modehuset, som han har grundlagt. Han åbnede sin første butik i Paris i 1952, og modehuset tilhører eliten inden for haute couture og eksklusive parfumer.

Twitter kalder modehuset grundlæggeren "en stor personlighed inden for den franske haute coutures verden og en gentleman, der symboliserede parisisk 'chic' og elegance i mere end et halvt århundrede". 

Designede til Hepburn

Han er blandt andet kendt for at have designet en stor del af skuespilleren Audrey Hepburns personlige og professionelle garderobe.

Han har desuden designet tøj for Jackie Kennedy, som var gift med den amerikanske præsident John F. Kennedy.

Blandt andre John Galliano og Alexander McQueen har været chefdesignere for modehuset.

Se et udvalg af Hubert de Givenchys kreationer herunder: