FN vedtager våbenhvile for Syrien

16x9
Intense bombardementer af byen Ghouta har fået det internationale samfund til at kræve en humanitær våbenhvile i Syrien. Her ses røg stige til himlen efter et bombardement af Kafr Batna-området i den østlige del af Ghouta. Foto: AMER ALMOHIBANY / Ritzau Scanpix

Våbenhvilen skal give et pusterum til den hårdt prøvede befolkning i landet. Men krigen er dermed langt fra forbi, siger ekspert.

De seneste dages blodige billeder fra Syrien taler et tydeligt sprog af lidelse, nød, civile tab og desperation.

Derfor har alle medlemmerne af FN's sikkerhedsråd lørdag stemt en såkaldt "humanitær våbenhvile" igennem. Den skal vare 30 dage og træder i kraft med det samme.

Resolutionen blev vedtaget omkring klokken 20.15 lørdag aften efter mange forsinkelser. På forhånd var der tvivl om, hvorvidt Rusland, der støtter den syriske præsident Assad ville stemme for, men hele sikkerhedsrådet blev altså enigt.

Tragiske billeder

På et nyligt billede fra Syrien ser man for eksempel en syrisk mand sidde på knæ med hænderne placeret på ansigtet af en krop, der er svøbt i et hvidt klæde med markante blodstænk.

Man kan ikke se hele mandens ansigt. Men man kan se nok til at konkludere, at øjnene er knebet sammen i sorg. Han sørger over at have mistet sine slægtninge.

Den vedtagne FN-resolution skal sikre 30 dages våbenhvile til de hårdt udsatte civile i Syrien.

Det skete altså blandt andet med opbakning fra Rusland, som også yder en aktiv militær indsats i Syrien i en omdiskuteret alliance med præsident Bashar al-Assad.

Resolutionen er især målrettet de civile i byen Ghouta, som de seneste dage har været under massive bombardementer. De seneste tal fra nødhjælpsorganisationen Røde Kors viser, at der er omtrent 100 luftangreb om dagen.

Derudover har man fået meldinger om, at der smides i omegnen af 20 tøndebomber hver dag. Det er en primitiv form for bombe, som består af en tønde, der er proppet med ting som små metalstykker, glasskår, søm eller skruer. Den eksploderer, når den rammer jorden. 

Man skal desværre ikke tro, at man er ved at finde en stor, forkromet politisk aftale for Syrien.

Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Billedet af manden, der sørger over sine slægtninge, er også taget i det østlige Ghouta.

- Det er det område, der har haft det værst rent belejringsmæssigt. Folk har jo levet af planter. Hvis der er kommet en mælkebøtte op, så har man taget bladene af og spist dem. Det giver et godt billede på situationen, siger katastrofechef Bjarke Skaaning fra Røde Kors til TV 2.

I alt er mellem 300.000 og 400.000 mennesker fanget i området, der har været mere eller mindre belejret siden 2013. Ifølge Røde Kors har der været meget få konvojer med mad og medicin sendt til området.

En undersøgelse i samarbejde med FN viste for eksempel for nylig, at mere end 10 procent af børnene i området er underernærede. Der er ganske enkelt tale om få rationer i et område, der tæppebombes, lyder det fra nødhjælpsorganisationen.

Krigen er slet ikke slut

Humanitært er våbenhvilen et vigtigt skridt for at få de civile ud af byen, siger Helle Malmvig, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. 

- Men man skal desværre ikke tro, at man er ved at finde en stor, forkromet politisk aftale for Syrien, siger hun til TV 2.

Krigen i Syrien er nemlig ikke bare en krig mellem to parter. Det er nærmere adskillige krige i et enkelt land, hvor forskellige interesser spilles ud mod hinanden på kryds og tværs. Lande som Tyrkiet, Rusland, Iran, USA og Danmark er involveret i aktioner på kryds og tværs med forskellige alliancer.

Og det er ifølge Helle Malmvig slet ikke til at sige, hvor lang tid det vil tage at afvikle alle de konflikter. 

Men baggrunden for den oprindelige krig var den syriske præsident Bashar al-Assads konflikt med forskellige oprørsgrupperinger. Og den konflikt i konflikten kan være ved at finde sin ende.

- Det her er de sidste krampetrækninger i den krig, vi kender gennem syv år mellem oprørerne og Assads styrker. Og der er regimet ved at genvinde alt fra det oprør, siger Helle Malmvig.

Det østlige Ghouta har været styret af flere forskellige oprørsgrupper.  

Hvis præsident Bashar al-Assad, som er støttet af Rusland, vinder kontrol over byen, har hans styrker kontrol over Damaskus-regionen, hvilket vil være en betydelig sejr for den syriske præsident.